Jagt

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Jagt (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Jagt)
Ambox scales.svg Denne artikels neutralitet er omstridt
Begrundelsen kan findes på diskussionssiden eller i artikelhistorikken.
Broom icon.svg Der er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket muligvis er et problem.
Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande, der fremføres i artiklen.
Question book-4.svg
Kvinder på mågejagt, oliemaleri omkring 1900, signeret „Fr. Tonin“

Jagt er den praksis at forfølge og dræbe eller indfange levende vilde dyr for at skaffe mad. Eller som fritidsbeskæftigelse eller med handel for øje.

Jægeren kan også sidde stille og vente på dyrene som i anstandsjagt. I dag betyder jagt lovlig jagt (og ikke krybskytteri. Det er at dræbe eller indfange arter i strid med loven).

De jagtbare arter betegnes som vildt og er normalt pattedyr eller træk- og standfugle.

Jagt kan også bruges til regulering af skadedyr. Den kan forebygge sygdomme forårsaget af overproduktion og indgår i statslig og privat vildtforvaltning. Jagten bidrager til at bevare raske dyr, når naturlig begrænsning af rovdyr mangler. Fiskeri er ikke normalt kategoriseret som jagtform. Fældefangst er en særskilt aktivitet, der dog indgår i den officielle vildtudbyttestatistik. Vildtfotografering og fuglekiggeri er ikke jagt.


Historie[redigér | redigér wikikode]

Urmennesket[redigér | redigér wikikode]

Mens vores tidligste forfædre sandsynligvis var altædende, er der bevis for at den tidlige homo erectus-slægt (og muligvis allerede australopithecus-arten) har brugt større dyr som føde. Jagt kan have været en miljøfaktor der førte til udskiftningen af megafaunaen med mindre planteædere. Af vores nærmeste overlevende slægtninge blandt menneskeaberne er chimpanserne altædende; flokken jager sammen. Derimod spiser bavianerne mere frugt.


Selv om det er ubestridt at de tidlige mennesker var jægere, er det grundlag for det sidste skridt i etableringen af homo sapiens (med oprejst gang, fremstilling af stenværktøj og i sidste ende også kontrol af ilden) understreget i jagthypotesen. Og deres opskrift på succes og social interaktion som parringsadfærd er afgørende for den adfærdsmæssige modernitet.

Jægerstenalderen[redigér | redigér wikikode]

Med fremkomsten af sprog, kultur og religion blev jagt et tema i eventyr, historier og mytologi foruden i ritualer som dans og dyreofringer.

Jagt var en afgørende del af jæger og samler-samfundet før tæmning af dyr og dyrkning af jorden, der begyndte for omkring 11.000 år siden. Jagtens effektivitet voksede med udviklingen af buen for omkring 18.000 år siden og tæmningen af hunden for omkring 15.000 år siden. 16.200 år gamle fossiler viser brug af spyd ved jagt i Asien.

Fra bondestenalderen til jernalderen[redigér | redigér wikikode]

Selv efter overgangen til landbrugsssamfund, hvor opdræt af dyr blev den primære kilde til animalsk føde, forblev jagt et betydeligt bidrag til føde: Jagten gav kød, ben til redskaber, sener til reb; pels, fjer og læder til tøj. De tidligste jagtredskaber var sten, klippestykker, slynger, spyd og buer.

På relieffer fra Mesopotamien er kongerne afbildet som løvejægerestridsvogne. Den kulturelle og psykologiske betydning af jagt i de gamle samfund er vist ved guder: den hornede Cernunnos og måne/jagtgudinden (græsk Artemis, romersk som Diana). Den mytologiske forbindelse mellem byttedyr og guddom afspejles i jagt omkring et tempel. Euripides historie om Artemis og Acteon kan ses som en advarsel mod frækt praleri og respektløshed mod gudinden og byttet.

Jagt blandt naturfolk[redigér | redigér wikikode]

Jæger-samlere lever stadig i nogle stammesamfund i Nord- og Sydamerika, i Afrika syd for Sahara og i dele af Asien, men de er i hastig tilbagegang. Nogle folk, der dyrker jagt som i den ældste stenalder, er:

  • Amazonas: Ache
  • Centrale og sydlige Afrika: Hadza, Khoisan,
  • Ny Guinea: Fayu
  • Thailand og Laos: Mlabri
  • Sri Lanka: Vedda

Jagt i Arktis[redigér | redigér wikikode]

Jagt er stadig afgørende i ekstreme klimaer, især dem der er uegnede til landbrug. Inuitterne i Arktis bruger fældefangst og jager dyr til beklædning. Af skind fra havpattedyr laver de kajakker, beklædning og fodtøj.

Jagt med dyr[redigér | redigér wikikode]

Jagt med hunde

Med tæmningen af hunde udvikles forskellige former for jagt som sporjagt med hund og rævejagt. Med tiden udvælges forskellige hunderacer som pointer og setter til meget specielle opgaver under jagten.

Jagt der afhænger af synet, er rovfuglejagt (primært med falke) og frittejagt. De er alle middelalderlige jagtformer.

Jagt med hunde[redigér | redigér wikikode]

Selv om forskellige dyr har været brugt til at støtte jægeren, har ingen været så vigtig som hunden. Domesticering af hunden har ført til en symbiose, og hunden har mistet sin uafhængighed af mennesket. Hunde bruges i dag til at finde, jage og hente vildt og nogle gange til at dræbe det. Jagthunde forfølger og dræber byttedyr der ellers ville være vanskelige eller farlige at jage.

Jagt og religion[redigér | redigér wikikode]

I mange religioner udføres særlige ritualer før eller efter jagten. De kan variere efter jagtdyr og sæsonen.

Jagt i Danmark[redigér | redigér wikikode]

I Danmark er der 10 jagtbare pattedyrsarter (plus to der må reguleres, hvis de er til gene) og ca. 35 jagtbare fuglearter. De vigtigste byttedyr er fasaner, rådyr og harer. Man skal have jagttegn for at udøve jagt. Jagttegnet er bevis på at jægeren har bestået en jagtprøve og er en forsikring mod ulykker under jagten. De fleste danske jægere er organiseret i Danmarks Jægerforbund, der har udarbejdet jagtetiske regler, som alle jægere bør kende og rette sig efter. Hvis man ikke har eget jagtterræn, er jagt en dyr hobby, da jagtlejen er høj. Derfor er der social slagside i adgangen til at gå på jagt. Over 90 % af alle jægere er mænd, men andelen af kvinder har været stigende de sidste 20 år. Jagt har fået øget økonomisk betydning og er en vigtig indtægtskilde for mange godser. Mange danske jægere går på riffeljagt efter vildsvin og hjortevildt i nabolandene – primært Polen og Sverige.

Jægerne i Danmark nedlægger godt 2,5 mio stykker vildt om året[1].

Jagtbare pattedyr i Danmark:

  • Kronhjort
  • Dåhjort
  • Rådyr
  • Sikahjort
  • Vildsvin
  • Mufflon
  • Ræv
  • Hare
  • Mink
  • Mårhund
  • Husmår (regulering)
  • Ilder (regulering)

Perioden hvori det er tilladt at jage, kaldes jagtiden, og den varierer fra art til art og fra sted til sted. Jagttiden er fastlagt ved Bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v.[2].

Kilder[redigér | redigér wikikode]