Apostolske velsignelse

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Den apostolske velsignelse (der også ses benævnt den apostoliske velsignelse) er betegnelsen for den velsignelse, som ved gudstjenester i den danske folkekirke afslutter præstens tjeneste på prædikestolen.

Velsignelsen stammer fra Bibelens nye testamente, nemlig fra Paulus' Andet Brev til Korintherne, kapitel 13, vers 13 og lyder:

Herren Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle.

Paulus afslutter alle sine breve med formlen: Vor Herre Jesu Kristi nåde være med jer!, men kun i andet brev til korintherne er den udvidet til den treleddede størrelse, som udgør velsignelsen.

Apostolsk velsignelse i den katolske kirke[redigér | redigér wikikode]

I den romersk-katolske kirke har den apostolske velsignelse (Benedictio Apostolica seu Papalis) en særlig udformning og betydning og kaldes Urbi et Orbi. Den bruges

  • af paven i forbindelse med en fuldstændig syndsforladelse for de troende. Den benyttes i pavens velsignelse ved jul og påske og ved en nyvalgt paves første fremtræden.
  • af den ledende biskop i et stift (eller anden ledende gejstlig), men højst tre gange om året.
  • af en præst kun ved en troendes dødsleje.

Fra 1967 har det været tilladt at modtage velsignelsen over radio, fra 1985 tillige over fjernsyn og fra 1995 endvidere over internettet.

Se også[redigér | redigér wikikode]