Folkekirken

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Altertavle. Kors

Folkekirken er den danske statskirke og det største kirkesamfund i Danmark. Pr. 1. januar 2014 var ca. 78,4% af indbyggerne med folkeregisteradresse i Danmark medlemmer af folkekirken.[1] Andelen er faldende. Derudover er et ikke opgjort antal danskere bosiddende i udlandet også medlem af folkekirken.

Folkekirken styres lokalt af menighedsråd valgt af medlemmerne i et sogn, underlagt provstier, stifter og kirkeministeriet. Der er 10 stifter i Danmark og ét for Grønland. Stifterne ledes af biskopper. Rammerne er fastlagt af folketinget via lovene. Forholdet til staten er fastlagt i grundloven, men der er ikke enighed om, hvorvidt folkekirken er en egentlig statskirke. Folkekirken har ingen centrale organer som bestemmer kirkens holdninger, hvorfor mange retninger inden for luthersk kristendom er repræsenteret. Biskoppen kan dog lave retningslinjer for det enkelte stift. Biskopperne mødes til uformelle bispemøder, men udgør ikke et samlet organ.

Folkekirken bygger på den evangelisk-lutherske lære, som blev indført ved reformationen i 1536. Indtil da var Danmark officielt romersk-katolsk. De lutherske kirker er fremherskende i Norden, Nordtyskland, Estland, Letland, dele af USA og Namibia. Folkekirken indgår fra 2010 i Porvoo-fællesskabet sammen med andre lutherske og anglikanske kirker. Luthersk kristendom regnes med til protestantismen.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Indtil gennemførelsen af den lutherske reformation i Danmark i 1536 havde den romerske-katolske kirke nydt stor autonomi og været økonomisk priviligeret. Med indførelsen af reformationen blev kirkernes og klosterenes jord underlagt kongemagten og der blev oprettet en statskirke med Kongen som den øverste myndighed. Kongens magt over Kirken blev yderlige styrket i forbindelse med indførelsen af enevælden i 1660. Indtil 1849 var der forbud for etniske danskere imod at konvertere til et andet trossamfund[Kilde mangler]. Den lutheranske kirke var dog ikke den eneste tilladte religion i Danmark, eftersom at Den Katolske Kirke i Danmark, Det Mosaiske Trossamfund og Den Reformerte Kirke blev anerkendte trossamfund ved kongelige resolution i 1682[2]. Ved grundlovens vedtagelse i 1848 blev der indført religionsfrihed og i den forbindelse valgte man at benytte udtrykket folkekirke for at understrege, at kirken var i overensstemmelse med folkets flertal[Kilde mangler].

Begrebet "folkekirke" hævdes at stamme fra den tyske teolog og filosof Friedrich Schleiermacher eller kan være Grundtvigs sprogbrug for "nationalkirke".[Kilde mangler]

Ifølge Grundlovens § 66 skal folkekirkens forfatning ordnes ved lov, en såkaldt løfteparagraf. Der findes forskellige love som regulerer specifikke forhold inden for folkekirken, men der er aldrig lavet en samlet lov om kirkens styreform og indre forhold. Emnet har til stadighed været diskuteret, idet nogle ønsker centrale organer i folkekirken, f.eks. en central synode eller folkevalgte stiftsråd. Det er fire gange blevet udarbejdet forslag til en Kirkeforfatning, senest 1929, men hver gang har folketinget afvist gennemførelsen[Kilde mangler]. Både internt i Folkekirken og i folketinget er emnet kontroversielt. Tilhængerne af en reform nævner demokratisering og medlemsindflydelse, kirkens mulighed for at tale med en samlet stemme, og at en kirke ikke bør være underlagt politisk styring. Tilhængerne af status quo hævder at et kirkeligt selvstyre risikerer at føre til politisering, skade kirkens bredde (der er traditionelt plads til både gundtvigianere og Indre Mission), at den nuværende ordning fungerer udmærket, og at et selvstyre kan føre til total adskillelse af kirke og stat.

Medlemskab[redigér | redigér wikikode]

Pr. 1. januar 2014 var 78,4% af indbyggerne i Danmark medlemmer af Folkekirken (dette ville svare til, at ca. 84,4% af de danske statsborgere, med bopæl i Danmark, var medlemmer af folkekirken, hvis det altså var forbeholdt danske statsborgere alene at være medlemmer af folkekirken)[3]. I aldersgruppen 0-19 år er 75% medlemmer af folkekirken. Ca. 2,4 % af danskerne går til gudstjeneste på ugentlig basis.[4] Københavns Stift har den laveste medlemsgrad, idet kun 61,6 % af indbyggerne er medlem af Folkekirken (1. januar 2013).[5]

Man bliver medlem af folkekirken ved dåben. Nærmere bestemmelser omkring medlemskab og ophør af medlemskab af Folkekirken er reguleret efter “Bekendtgørelse om stiftelse og ophør af medlemskab af folkekirken fra 4 Februar 1992[6], i henhold til §4 i medlemsskabsloven fra 1991.

Udmeldelse af Folkekirken er ligeledes reguleret via medlemsloven fra 1991. Man kan udmelde sig ved skriftlig henvendelse til bopælssognet. Er den der ønsker udmeldelse under 18 år, kræves forældrenes samtykke. 20,2 % af Folkekirkens medlemmer var pr. 1. januar 2013 under 18 år gamle.[7]

Derudover bliver man udmeldt hvis man tilslutter sig et trossamfund udenfor Folkekirken. Desuden kan man ekskluderes fra folkekirken ved at stille sig uden for folkekirkens bekendelsesgrundlag. Siden indførelsen af medlemsloven i 1991 er et medlem blevet indstillet til eksklusion af Folkekirken, nemlig Steen Ribers fra Skt. Andreas Kirke i Københavns Stift. Sagen er kendt som Ribers-sagen og blev afsluttet ved domsafsigelse i Højesteret i 2005, hvor Steen Ribers fik medhold.

Organisation og økonomi[redigér | redigér wikikode]

Folkekirken bestyres af Kirkeministeriet, og den til enhver tid siddende kirkeminister er den øverste administrative autoritet. Folkekirken har ingen egen synode, men når det er nødvendigt kan Folketinget i stedet fungere som sådan. Administrativt er kirken inddelt i elleve stifter, hver under ledelse af en biskop (heraf en på Grønland. Den færøske kirke er pr. 29. juli 2007 blevet selvstændig og er ikke længere en del af folkekirken). Disse elleve stifter er igen underinddelt i 111 provstier, 1340 pastorater og pr. 1. januar 2011, 2187 sogne[8], hvor findes ca. 2400 kirker. Folkekirken har i alt ca. 2400 sognepræster, og sognene bestyres af 2200 menighedsråd med i alt ca. 18.000 menighedsrådsmedlemmer (tallene for provstier, pastorater, sogne, kirker, sognepræster og menighedsråd er ikke korrigeret efter den færøske kirkes adskillelse fra folkekirken).

Folkekirken finansieres via kirkeskatter, der pålignes medlemmer af folkekirken og som opkræves af staten via skattemyndighederne. Den blev indført i 1920 efter at den hidtidige jordtiende var blevet afskaffet med tiendeafløsningen. Derudover modtager folkekirken årligt et bloktilskud fra den danske stat i henhold til Grundloven §4[9]. I den statslige administration varetager folkekirken civilregistrering i Danmark med undtagelse af Sønderjylland.

Folkekirkens indtægter og udgifter er årligt på ca. 6 mia. kroner. I 2004 var det på indtægtssiden sådan, at landskirkeskatten, der går til Folkekirkens Fællesfond, udgjorde 954 mio. kroner, mens lokal kirkeskat udgjorde 3.878 mio. kroner, dvs. at kirkeskatterne udgjorde knap 80% af indtægterne. Dertil kom andre indtægter på 540 mio. kroner (knap 9%) og et bloktilskud på 704 mio. kroner (knap 12%), som primært går til præstelønninger. Præster har siden 1969, været ansatte som statslige tjenestemænd i Kirkeministeriet som ansættelsesmyndighed.

De fleste kirkebygninger er selvejende, men i 2003 fandtes der stadig 16, der ikke var selvejende. Før tiendeafløsningen var det ganske normalt, at en privat person ejede kirketienden og dermed også havde ansvaret for kirkebygningen.

Civilregistrering[redigér | redigér wikikode]

Folkekirken varetager dele af civilregistreringen (registrering af fødsel, navneskift, død m.v.) for alle borgere. Det gælder dog ikke i Sønderjylland (de sønderjyske landsdele), hvor dette arbejde udføres af kommunerne. Det skyldes at civilregistrering blev overført fra kirken til kommunerne i 1873, da området hørte under Prøjsen, og ordningen blev fortsat efter Genforeningen i 1920. Efter folkekirkens overgang til elektronisk personregistrering samt vedtagelse af ny navnelov i 2005, kan sognene i Sønderjylland dog godt gennemføre navneændringer for borgere, der ikke er født i Sønderjylland.

Kritik fra ikke-medlemmer, der måtte henvende sig til folkekirken for at registrere børnefødsler, medførte, at kirkeminister Bertel Haarder i 2005 indførte en ordning, hvorved man kunne sende fødselsanmeldelser til et enkelt centralt kontor i Lolland-Falsters Stift i stedet for til den lokale folkekirke. Fra 1. oktober 2010 ophørte kravet om, at forældrene selv skulle anmelde deres barns fødsel. Dette foretages nu af jordemoderen (kun hvis der slet ikke har været en jordemoder til stede ved fødslen, skal forældrene selv foretage fødselsanmeldelse).

Med fremkomsten af digital signatur (i 2007-2008) og NemID (i 2010) er spørgsmålet om henvendelse til et bestemt kirkekontor dog i vid udstrækning blevet afløst af digitale selvbetjeningsløsninger for borgerne. 1. december 2013 trådte anden bølge af bestemmelserne om obligatorisk digital selvbetjening i kraft for folkekirkens vedkommende hvilket betyder, at det efter denne dato bliver obligatorisk for borgerne at anvende en række digitale selvbetjeningsløsninger i forhold til civilregistrering (faderskab, anmeldelse om navngivning (uden dåb), navneændring og begravelsesanmodning).

Kirke og samfund[redigér | redigér wikikode]

Ud over de normale gudstjenestersøn- og helligdage er der særligt fire begivenheder i livsforløbet, hvor folk søger folkekirkens rituelle rammer, nemlig dåb, konfirmation, bryllup og begravelse.

Bekendelsesskrifter[redigér | redigér wikikode]

I Danske Lov 2-1-1 hedder det:
"Den Religion skal i Kongens Riger og Lande alleene tilstædis, som overeens kommer med den Hellige Bibelske Skrift, det Apostoliske, Nicæniske og Athanasii Symbolis, og den Uforandrede Aar et tusind fem hundrede og tredive overgiven Augsburgiske Bekiendelse, og Lutheri liden Catechismo."
Folkekirkens bekendelsesskrifter er således:

Kirkelige foreninger i folkekirken[redigér | redigér wikikode]

En række foreninger med forskellige teologiske standpunkter arbejder inden for folkekirkens bekendelse. Efter vækkelserne i 1800-tallet opstod missionsbevægelserne, Indre Mission, Luthersk Mission og Evangelisk Luthersk Mission, Tidehverv, Grundtvigianisme, og i kølvandet blev der oprettet en række ydremissionsselskaber: Dansk Ethioper Mission, Sudan Missionen, Den Danske Israelsmission, Danmission og Folkekirkens Nødhjælp.

Inden for ungdomsarbejde findes der bl.a. Økumenisk ungdom, Kristeligt Forbund for Studerende, KFUM og KFUK, Danmarks Kristelige Gymnasiastbevægelse, Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler, Børne- og UngdomsOase, Luthersk Missions Ungdom og Indre Missions Unge.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: