Arikara

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Arikara-, mandan- og hidatsa-stammens fællesflag

Arikara-stammen er en nordamerikansk indianerstamme i Fort Berthold reservatet i North Dakota. Den deler reservatet med to andre stammer: Mandan og hidatsa. Fælles for de tre stammer var en næsten ens levevis gennem århundreder som byindianere med opdyrkede arealer i nærtliggende floddale tæt på Missouri River.[1]:xi

Arikaraernes sprog hører til gruppen af caddoanske sprog.[1]:7 Deres navn for dem selv er sahnish.[2]:73 ”Arikara” forkortes sommetider til ”ree”.

Historie[redigér | rediger kildetekst]

Arikaraerne og pawnee-indianerne i Nebraska skilte sig ud fra hinanden engang før 1650[3]:133 for at danne to selvstændige stammer.[1]:25 [4]:29 På et tidspunkt før 1750 led en bygruppe øst for Missouri River et stort nederlag. I 1790erne holdt arikaraerne til i nærheden af Cheyenne River i South Dakota.[1]:30 Herfra rykkede stammen generelt nordpå under pres fra fjendtlige indianere.[1]:90 [3]:202

1800-tals historie[redigér | rediger kildetekst]

Arikaraernes to byer af jordhytter ved Grand River i South Dakota var målet for den amerikanske hærs angreb i august 1823, som den fik massiv støtte til af flere hundrede siouxer. To år senere indgik stammen og U.S.A. en aldrig brudt fredsaftale.[1]:54 Stammen var part i Fort Laramie traktaten (1851).[1]:103

Et forsøg på at starte en ny by, Star Village, tæt ved mandanerne og hidatsaerne i foråret 1862 blev opgivet efter en kamp i byen med besøgende siouxer i august. Arikaraerne forlod Star Village og levede side om side med mandanerne og hidatsaerne i en fælles by, Like A Fishhook Village, i det centrale North Dakota.[1]:108

Generet af især forskellige sioux-grupper, deriblandt lakotaerne, bad den lille arikara-stamme om militær støtte fra U.S.A. op gennem 1850erne og 1860erne.[1]:109 og 114 [5]:10 Specielt i 1870erne bakkede stammen selv hæren aktivt op. Spejdere fra arikara-stammen gjorde tjeneste i militærposten Fort Abraham Lincoln i North Dakota, hvor de kom i kamp med lakotaer.[5]:13 I 1876 fulgte over tredive arikaraer[5]:14 oberstløjtnant George A. Custer og hans hærdeling på vejen til Little Bighorn River i crow-indianernes reservat i Montana,[6]:99 der var invaderet af fjendtlige lakotaer og cheyenner.[6]:107

Arikaraer i fiktion[redigér | rediger kildetekst]

Western-filmen The Revenant med Leonardo DiCaprio i hovedrollen rummer flere scener med arikaraer.

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ a b c d e f g h i Meyer, Roy W.: The Village Indians on the Upper Missouri. Lincoln and London, 1977.
  2. ^ Yellow Bird, Loren: ”Now I Will Speak (Nawah Ti Waako’). A Sahnish Perspective on What the Lewis and Clark Expedition and Others Missed.” Wicazo Sa Review. Vol. 19, No. 1 (Spring 2004). Pp.73-84.
  3. ^ a b Johnson, Craig M.: A Chronology of Middle Missouri Plains Village Sites. Smithsonian Contributions to Anthropology. No. 47. Washington, D.C., 2007.
  4. ^ Murie, James R.: Ceremonies of the Pawnee. Part I: The Skiri. Smithsonian Contributions to Anthropology. No. 27. City of Washington, 1981.
  5. ^ a b c van de Logt, Mark.: “Whoever Makes War upon the Rees Will Be Considered Making War upon the 'Great Father': Sanish Military Service on the Northern Great Plains, 1865-1881.” Wicazo Sa Review. Vol. 32, No. 1 (Spring 2017). Pp. 9-28.
  6. ^ a b Hoxie, Frederick E.: Parading Through History. The making of the Crow Nation in America, 1805-1935.