Slaget ved Little Bighorn

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Slaget ved Little Bighorn
Jernskulptur lavet til ære for de indfødte amerikanere, der deltog i slaget ved Little Bighorn
Jernskulptur lavet til ære for de indfødte amerikanere, der deltog i slaget ved Little Bighorn
Dato 25. juni26. juni 1876
Sted Nær ved Little Bighorn River, crow-reservatet,[1]:1008 Big Horn County, Montana
Resultat Lakota og cheyenne sejr
Parter
Lakota,
Cheyenne,
Arapaho (fem unge mænd):[2]:56
USA,
Arikara[3]:14 ,
Crow[4]:xi
Ledere
Sitting Bull,
Crazy Horse
George Armstrong Custer †
Styrke
Omkring 950-1.200 krigere 31 officerer
566 menige
15 civile
~35-40 indianske spejdere
Tab
Ca. 200 døde 268 døde (16 officerer, 242 menige, ca. 10 civile(spejdere)
ca. 55 sårede

Slaget ved Little Bighorn var et militært slag der fandt sted en søndag den 25. juni 1876 ved Little Bighorn River, i crow-indianernes reservat[5] i Montana. Lakotaerne og cheyennernes fjender i crow-stammen havde haft traktat på denne del af prærien siden 1851.

Oberstløjtnant George Armstrong Custer og 25 soldater fra USA's 7. kavaleri anførte en hær på ca. 700 mand. I alt 268 af disse, inklusiv Custer, blev dræbt i slaget mod sioux-folket (Lakota-stammen og disses allierede, herunder Cheyenne-stammen).[6]:244 Der var lakotaer og cheyenner ved Little Bighorn River, fordi stammerne konstant havde erobret landområder fra en lille, fjendtlig nabostamme efter 1851 for at følge de svindende bisonhjorde.[7]:6-8

Baggrund og forløb[redigér | rediger kildetekst]

Broom icon.svgSpekulativt afsnit
Bemærk at dette afsnit er præget af spekulationer og bør omskrives så fakta er understøttet af verificerbare kilder.
Udsnit af Fort Laramie traktaten (1851). Femogtyve år før slaget ved Little Bighorn River havde både cheyennerne og lakotaerne anerkendt dal-området som hjertet af de fjendtlige crowers territorium vest for Powder River (teksten indrammet med rødt).
”Traktat med crowerne, 1868”, hvori grænserne for crow-reservatet er beskrevet (teksten indrammet med rødt). Området omfattede dalene langs Little Bighorn River, som lakotaerne og cheyennerne invaderede og tog kontrol over fra starten af 1870erne. [8]:x

Custer, den langhårede og lyshårede Boy General, som aldrig havde tabt et slag, delte sine tropper i tre bataljoner under ledelse af en major og to kaptajner. Custer selv anførte fem kompagnier, der rettede et overraskelsesangreb mod lejren. Men den var lige så stor, som spejderne havde fortalt Custer, som desuden ikke vidste, at indianerne en uge forinden i Slaget ved Rosebud havde tvunget en stor hærafdeling på over 1.000 mand ledet af General Crook på tilbagetog.

I løbet af kort tid var Custer og hans tropper besejret af måske mere end 1.500 sioux-krigere under ledelse af høvdingen Sitting Bull og strategen Crazy Horse. Fire dage senere blev de to øvrige bataljoner undsat af kavaleritropper. Ikke én af Custers soldater overlevede. To af Custers brødre – Tom og Boston Custer – omkom. I alt 647 mænd udgjorde styrken i det 7. kavaleri.

Trods sejren blev Slaget ved Little Bighorn begyndelsen til enden for de oprindelige beboere af prærien i det midterste USA. Den amerikanske regering satte alt ind på at nedkæmpe dem, og i løbet af de næste to år havde så godt som alle Sioux- og Cheyenne-stammer overgivet sig og var flyttet ind på reservater. Sitting Bull og hans Hunkpapa-sioux'er flygtede dog til Canada, hvorfra de først vendte tilbage og overgav sig i 1881.

Slaget ved Little Bighorn er blevet filmatiseret mange gange, først fremstillende en heroisk amerikansk officer i kamp mod vilde indfødte. Senere mod slutningen af det 20. århundrede, som en blodtørstig erobrers endeligt i kamp mod modige indfødte amerikanere i forsvar for deres land og levevis.

I midten af 1980'erne var en steppebrand i området årsag til, at man fandt en del effekter, som klargjorde slagets gang. Det førte senere til, at Præsident Bush i slutningen af 1991 underskrev en lov, der ændrede navnet på mindesmærket fra Custer Battlefield National Monument til Little Bighorn Battlefield National Monument.

Galleri[redigér | rediger kildetekst]

Indianerne kaldte i øvrigt området/slaget for Greasy Grass.

Henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Kappler, Charles J.: Indian Affairs. Laws and Treaties. Vol. II. Washington, 1904.
  2. ^ Fowler, Loretta: Arapahoe Politics, 1851-1978. Lincoln and London. 1982.
  3. ^ van de Logt, Mark.: Sanish Military Service on the Northern Great Plains, 1865-1881.” Wicazo Sa Review. Vol. 32, No. 1 (Spring 2017). Pp. 9-28.
  4. ^ a b Medicine Crow, Joseph: From The Heart Of The Crow Country. The Crow Indians’ Own Stories. New York, 1992.
  5. ^ Kappler, Charles J (1904): Indian Affairs. Laws and Treaties. Vol. 2. Washington, pp. 1008–1011.
  6. ^ Scott, Douglas D.; Fox, Richard A.; Connor, Melissa A.; Harmon, Dick (2013) [1989]. [[[:Skabelon:GBurl]] Archaeological Perspectives on the Battle of the Little Bighorn]. Norman: University of Oklahoma Press. ISBN 978-0-8061-3292-1. {{cite book}}: Tjek |url= (hjælp)
  7. ^ a b Bauerle, Phenocia, Cindy Bell, Luelle Brien, Carrie McCleary, Timothy McCleary and Hubert B. Two Leggins: The Apsáalooke (Crow Indians) of Montana. A Tribal Histories Teacher’s Guide. Crow Agency, 2010.
  8. ^ a b Medicine Crow, Joseph: The Effects of European Culture Contacts upon the Economic, Social, and Religious Life of the Crow indians. A Thesis Presented to the Faculty of the Department of Anthropology, University of Southern California. 1939.

Ekstern henvisning/Kilder[redigér | rediger kildetekst]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:

Koordinater: 45°33′54″N 107°25′44″V / 45.565°N 107.4289°V / 45.565; -107.4289