Arteria maxillaris

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Arteria maxillaris
Gray511.png
Illustration af arteria maxillaris' mange grene.
Maxillary artery branches.png
Illustration af arteria maxillaris' forløb langs indersiden af kinden. Bemærk at ramus af kæben er fjernet på denne illustration.
Detaljer
Fra Arteria carotis externa
Til

1. del:

  1. Arteria auricularis profunda
  2. Arteria tympanica posterior
  3. Arteria meningea media
  4. Arteria meningea media accesoria
  5. Arteria alveolaris inferior

2. del:

  1. Arteria temporales profundae
  2. Arteria masseterica
  3. Arteria pterygoideae
  4. Arteria buccalis

3. del:

  1. Arteria alveolaris posterior superior
  2. Arteria infraorbitalis
  3. Arteria canalis pterygoidei
  4. Arteria palatina descendens
  5. Arteria sphenopalatina
Vene Vena maxillaris
Identifikatorer
Latin arteria maxillaris
TA A12.2.05.053
FMA 49675
Anatomisk terminologi

Arteria maxillaris er en arterie i hovedet der via sine afgreninger forsyner mange af de mere profunde strukturer i ansigtet. Den udspringer fra arteria carotis externa nær dennes overgang til arteria temporalis superficialis, på dorsalsiden af ramus mandibulae[1].

Struktur[redigér | rediger kildetekst]

A. Maxillaris snoer sig rundt omkring ramus mandibulae og andre strukturer under dens forløb, og den får et karakteristisk kroget forløb. Den opstår som den større af de to endegrene af arteria carotis externa og er ved sit udspring indlejret i ørespytkirtlen. Forløbet herefter opdeles typiskt i 3 dele for at lettere overskue de talrige grene.

Første del[redigér | rediger kildetekst]

Efter sit udspring dykker den straks horisontalt ind profund for ramus mandibulae, hvor den får et tæt forløb med denne, samt ligamentum sphenomandibulare. Arterien kan enten forløbe imellem ligamentet og kæben[2], eller forløbe profund for dem begge[3]. Under dette forløb løber den nogenlunde parralelt med nervus auricotemporalis, og delen overgår til anden del når den dykker inferiort under nervus alveolaris inferior og musculus pterygoideus lateralis caput inferius.

I denne del afgives 5 afgreninger som alle sammen går ind i knogle:

Anden del[redigér | rediger kildetekst]

Omkring dens inferiore passage i forhold til musculus pterygoideus lateralis begynder anden del med afgivelsen af arteria temporalis profunda. Den løber skråt fremad-opad rundt om origo af musculus pterygoideus lateralis og har lateral relation til både nervus alveolaris inferior, nervus lingualis og nervus buccalis[2] som den forbipasserer i denne rækkefølge[3]. Variation kan godt opstå her, og arterien kan godt forløbe lateralt for nogle af nerverne frem for profundt for dem alle[2].

Under krumningen rundt om musculus pterygoideus lateralis ligger arterien tæt op ad origo til musculus pterygoideus medialis, som den forbipasserer latero-superiort.

I anden del afgives 5 grene, hvoraf 4 er navngivne, som hovedsageligt forsyner muskler:

Tredje del[redigér | rediger kildetekst]

Arterien ligger nu omtrent imellem de to musculi pterygoideae, hvor den afgiver nogle sidste grene i det infratemporale rum, i fossa pterygopalatina, inden den dykker profundt igennem fissura pterygopalatina og fortsætter som arteria sphenopalatina. De fleste af den tredje dels grene afgives lige i starten af dette dyk, i fossa pterygopalatina:

Den tredje del slutter som nævnt i overgangen til arteria sphenopalatina.

Referrencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Tranum-Jensen, Jørgen (2017). Hovedets, halsens og de indre organers anatomi (11. udgave). Munksgaard. ISBN 978-87-628-1559-9.
  2. ^ a b c Standring MBE PhD DSc FKC Hon FAS Hon FRCS, Susan (2020). Gray's Anatomy (42. udgave). ISBN 9780702077050.
  3. ^ a b "Human Anatomy Atlas 2020 - Visible Body".