Normaltryk

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Atmosfærisk tryk)
Gå til: navigation, søg

Normaltryk eller standardtryk er et konventionelt tryk der er valgt som referencepunkt når eksempelvis stoffers kogepunkt eller gassers rumfang angives.

Der anvendes flere forskellige normaltryk, men mest almindelige er

p0 = 101 325 Pa = 1 atm

eller

p0 = 100 000 Pa = 100 kPa = 1 bar

Det "normale" ved den første værdi er, at den ligger på det gennemsnitlige lufttryk af Jordens atmosfære ved havets overflade; det "normale" ved den sidste værdi er, at den er et rundt tal og ligger rimelig tæt på det gennemsnitlige lufttryk.

I nogle situationer er der foruden normaltryk behov for en standardiseret temperatur.