Bøde

En tysk politibetjent udskriver en bøde til en cyklist, der har overtrådt den prøjsiske færdselslov.

En bøde er en økonomisk straf, der pålægges som retsfølge af en strafbar lovovertrædelse. Bøde er en af de almindelige straffe, der anvendes i dansk strafferet, jf. straffelovens § 31.

Straffeloven fastsætter ikke noget maksimum eller minimum for bøder. Udmålingen følger de almindelige regler for strafudmåling, og kan eventuelt pålægges som tillæg til anden straf.

En bøde tilfalder statskassen, jf. straffelovens § 50, stk. 1.

Bøde kan føres tilbage til den kristne forståelse af bod.

Dagbøder

Bøder for overtrædelse af straffeloven fastsættes som udgangspunkt som et antal dagbøder, jf. straffelovens § 51, stk. 1, 1. pkt. Dette gælder dog ikke bøder, der pålægges som tillægsstraf til anden retsfølge, jf. 2. pkt.

Antallet af dagbøder udmåles til mindst 1 og højst 60 under hensyn til lovovertrædelsens beskaffenhed og omstændigheder, jf. straffelovens § 51, stk. 1, 3. pkt.

Størrelsen af den enkelte dagbøde fastsættes til gerningspersonens gennemsnitlige dagsindtægt, dog under hensyn til dennes livsvilkår, herunder formue, forsørgerpligter og andre forhold, der har betydning for dennes betalingsevne, jf. straffelovens § 51, stk. 1, 4. pkt. Størrelsen af den enkelte dagbøde kan dog aldrig være lavere end 2 kr., jf. 5. pkt.

Ved fastsættelse af bødestraf for en forseelse for hvilken, der er opnået eller tilsigtet betydelig økonomisk vinding, og hvor anvendelsen af dagbøder ville resultere i en samlet bødestørrelse, der skønnes lavere end rimeligt, kan retten i stedet for dagbøder idømme en sumbøde, jf. straffelovens § 51, stk. 2.

Sumbøder

Bøder for overtrædelser af andre love end straffeloven fastsættes som sumbøder, jf. modsætningsvist straffelovens § 51, stk. 1, 1. pkt. Dette er ligeledes tilfældet, når bødestraf idømmes som en tillægsstraf, jf. straffelovens § 51, stk. 1, 2. pkt.

Mulkt

I ældre dansk lovsprog brugt er også ordet mulkt (fra lat. mulcta) blevet brugt som benævnelse for en bøde. Begrebet blev eksempelvis brugt omkring processuelle forseelser (rettergangsbøder), unødig trætte eller pådømte tvangsmulkter (mulktere) i forbindelse med tvister ved indgåede handler.