Bülowsvej

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Bülowsvej nr. 15.

Bülowsvej er en gade på Frederiksberg i København, der går fra Gammel Kongevej i forlængelse af Madvigs Allé til Åboulevard i forlængelse af Brohusgade. Den vestlige side domineres af Københavns Universitets Frederiksberg Campus med den store hovedbygning fra 1895. På den østlige side ligger et af Danmarks ældste parcelhuskvarterer.

Historie[redigér | rediger kildetekst]

Jernbaneoverskæringen omkring 1910.

Gaden er opkaldt efter Ladegårdens inspektør Frederik Christoffer Bülow. Da demarkationslinjen blev flyttet fra Jagtvej til Søerne i 1852 erhvervede han store arealer, både mellem Ladegårdsåen og Gammel Kongevej på Frederiksberg og ved BlågårdNørrebro. Området på Frederiksberg udstykkede han i grunde med servitutter gældende til 1925, der sikrede, at de kun blev brugt til lave private villaer.[1][2] Bülow foreslog, at H.C. Ørsteds Vej blev forlænget hele vejen til Gammel Kongevej, men det blev forkastet. I stedet anlagde han Bülowsvej på sin egen jord og opkaldte den efter sig selv.

I 1858 blev Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskoles nye hovedbygning opført på den vestlige side af gaden til erstatning for den gamle ved Sankt Annæ GadeChristianshavn. I 1864 blev Vestbanen til Roskilde omlagt, så den kom til at krydse gaden. I 1902 åbnede Paul Bergsøe en metalvarefabrik på den østlige af gaden ved jernbanen. Den blev revet ned i 1945. Jernbaneoverskæringen forsvandt, da banen blev omlagt til sit nuværende forløb i 1911.

Bygninger og beboere[redigér | rediger kildetekst]

Landbohøjskolen malet af H.G.F. Holm omkring 1860.

Den mest bemærkelsesværdige bygning er hovedbygningen for Københavns Universitets Frederiksberg Campus i nr. 17. Dets nuværende udseende skyldes en udvidelse tegnet af Johannes Emil Gnudtzmann i 1895. Nord for den gamle hovedbygning, på den anden side af Thorvaldsensvej, er Copenhagen Plant Science Centre under opførelse. Det kommer til at bestå af fire cylinderformede bygninger tegnet af Lundgaard & Tranberg.

I nr. 27 ligger DTU Veterinærinstituttet, en del af DTU, der forsker i infektiøse dyresygdomme. Instituttet er resultatet af en fusion mellem Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskoles Serumlaboratorium (grundlagt i 1908) og Statens Veterinære Institut for Virusforskning (grundlagt i 1926) i 2002 under navnet Danmarks Veterinærinstitut. Det har været en del af DTU siden 1. januar 2007.[3]

Den neobarokke etageejendom i nr. 40 ved hjørnet af Rosenørns Allé er fra 1905 og tegnet af Axel Preisler og Povl Baumann.[4]

Området på den østlige side af gaden udgør Danmarks ældste kvarter af parcelhuse. Det omfatter blandt andet sidegaderne Uraniavej, Lindevej, Kastanievej og Amalievej.

Noter[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ "Frederiksberg er sig selv". Berlingske. Hentet 7. januar 2015.
  2. ^ "En historisk beskrivelse om Milius Weile på Bülowsvej 34, matr. nr. 13-d, fra 1854 til 1867, og om F.C. Bülow". ugebrevetsøndagaften.dk. Arkiveret fra originalen 3. august 2016. Hentet 7. januar 2015.
  3. ^ "History". DTU Vet. Hentet 7. januar 2015.
  4. ^ "Frederiksberg, Bülowsvej 40/Rosenørns Allé 70". arkark.dk. Arkiveret fra originalen 4. februar 2016. Hentet 7. januar 2015.

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

Koordinater: 55°40′53″N 12°32′39″Ø / 55.68148°N 12.54422°Ø / 55.68148; 12.54422