Åboulevard

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Åboulevard ved Jakob Dannefærds Vej.

Åboulevard er en gade i København, der går fra Gyldenløvesgade ved Søerne til Ågade ved gang- og cykelbroen Åbuen. Åboulevard og Ågade ligger i forlængelse af hinanden med fortløbende husnumre og kendes under et som Åboulevarden. Husene på den nordlige side og på det første stykke af den sydlige side frem til Julius Thomsens Gade ligger på Nørrebro i Københavns Kommune. Resten af husene på den sydlige side af Åboulevard ligger i Frederiksberg Kommune.[1]

Gaden er primært bebygget med etageejendomme i forskellig stil. I nr. 8 ligger Bethlehemskirken og i nr. 29 Avenue Hotel.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Ladegårdsåen ved Ladegården i 1895.

Gaden blev navngivet i 1897 i forbindelse med overdækningen af Ladegårdsåen mellem Søerne og Bülowsvej.[2][3] Fra 1870 til 1897 hed gaden på den nordlige side af åen Ågade mellem Søerne og Skyttegade. Gaden på den sydlige side hed Ladegårdsvej, fordi den lå ved Ladegården, der oprindeligt var en avlsgård for Københavns Slot. Ladegården blev brugt som krigslazaret i 1710 og derefter til forskellige sociale formål, indtil den blev revet ned i 1920'erne.[2]

Ladegårdsåen ligger nu i rør under hele Ågade og Åboulevard men var førhen et åbent vandløb. Dengang som nu var den med til at føre vand fra de højereliggende Damhussøen, Utterslev Mose og Emdrup Sø til Søerne. Ved en oprensning af åen i 1827 fandt man en ældre vandstandsmåler i form af en tilspidset granitsten. Den blev opsat som monumentet Druknestenen med en inskription til minde om en ulykke i 1812, hvor fire personer kørte i åen. Stenen fik sin nuværende placering ud for nr. 16 i forbindelse med overdækningen af åen i 1897.[4] Lidt længere henne var Parcelbroen anlagt over åen som forbindelse mellem Griffenfeldsgade og H.C. Ørsteds Vej. Sidstnævnte hed Parcelvej indtil 1879. Parcelbroen forsvandt med overdækningen af åen, men navnet levede videre som en uofficiel betegnelse for krydset mellem de to gader og Åboulevard længe efter.[5]

Efter overdækningen af åen blev der anlagt et bredt midterparti med en sti på Åboulevard. Fra 1901 til 1923 kørte sporvognene venstre om midterpartiet, hvor der var stoppesteder.[6] Herved slap passagererne for umiddelbart at skulle krydse kørebanerne, når de skulle af og på, sådan som de ellers skulle de fleste andre steder i København, hvor sporene lå i midten af gaderne. Til gengæld blev der efterhånden fem sporkrydsninger, hvor de sporvogne, der kørte på hele eller dele af Åboulevard mellem Søerne og Bülowsvej måtte skifte fra højre til venstre side og omvendt.[7]

Det gamle navn Ågade kom i brug igen i 1908 om Åboulevards forlængelse til Jagtvej i 1908 og videre til Borups Allé i 1919.[2] Ladegårdsåen blev lagt i rør mellem Bülowsvej og Jagtvej i 1914,[8] mens det sidste stykke til Kronprinsesse Sofies Vej fulgte i 1962. Ved krydset mellem Åboulevard, tidligere Ladegårdsvej, og Bülowsvej lå der en jernbaneoverskæring fra 1863 til 1921 for banerne fra Københavns anden banegård via Nørrebro og Hellerup og videre nordpå. Lidt længere henne mellem Hans Egedes Gade og Laurids Skaus Gade lå der en til overskæring for en godsbane mellem Frederiksberg og Nørrebro fra 1896 til 1930.[9] Skillepunktet mellem Åboulevard og Ågade kom til at ligge ved sidstnævnte overskærings placering. I 2008 etableredes gang- og cykelbroen Åbuen på den gamle overskærings plads for at føre cykelruten Den Grønne Sti ad den nedlagte godsbanes tracé over gaden.[10]

I dag er midterpartiet på Åboulevard for længst forsvundet, og Ladegårdsåen skal man vide ligger i rør under gaden. Gaden selv indgår nu i et tæt trafikeret forløb af gader, der fører fra Hillerødmotorvejen gennem byen til Amager Boulevard. Miljøpunkt Nørrebro har imidlertid i en årrække arbejdet for at få åen frem igen og skabe et grønt område på det nuværende gadeareal, der så tilsammen vil kunne fungere som skybrudssikring. Trafikken på Åboulevard, Ågade og Bispeengbuen tænkes ført i en 2,9 km lang tunnel.[11]

Bygninger[redigér | redigér wikikode]

Åhusene.

Den funktionalistiske karré Trekanten med de afrundede hjørner, Åboulevard 1-5/Kleinsgade 1-3/Rosenørns Allé 2-8, blev opført i begyndelsen af 1930'erne efter tegninger af Kay Fisker og C.F. Møller. Karréen fik underjordisk parkering som den første bygning i København. Desuden fik den elevatorer, hvilket ikke var almindeligt på den tid, samt tagterrasse hele vejen rundt.[12]

Bethlehemskirken ligger i nr. 8 midt i en husrække på den nordlige side af gaden. Den blev tegnet af Peder Vilhelm Jensen-Klint i stil med hans berømte Grundtvigskirken og fuldført af hans søn Kaare Klint i 1937.[13] Etageejendommene Åhusene i nr. 12-14 og 16-18 blev opført i 1896-1898 efter tegninger af Ulrik Plesner. Nr. 16-18 er opført i blank mur med røde tegl, sandstensbeklædte karnapper og mansardtag med sortglaserede tegl. De to forhuse med fire sidehuse blev fredet i 1981.[14][15]

Avenue Hotel i nr. 29 er et boutique hotel med 68 værelser, der er en del af hotelkæden Brøchner Hotels. Den historicistiske bygning blev opført i 1898 efter tegninger af Emil Blichfeldt.[16] Naboejendommen Svaneborg i nr. 31 på hjørnet af H.C. Ørsteds Vej blev opført i 1899 efter tegninger af Philip Smidth.

Den trefløjede ejendom Bülowsvej 50A-B/Åboulevard 55 blev opført omkring 1903 efter tegninger af Heinrich Hansen. Med sine pilastre og spir har den nærmest virket som en portal set fra vest.[17] Karréen Linoleumshuset, Henrik Rungs Gade 14-18/Åboulevard 84-86/Hans Egedes Gade 19-25/Jesper Brochmands Gade 17, har navn efter den mønstrede murstensfacade, der minder om et gammeldags linoleumsgulv. Den nyklassicistiske ejendom blev opført efter tegninger af Povl Baumann i 1929-1930 og fredet i 2009.[18][19]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Københavnerkortet, Københavns Kommune. Besøgt 16. maj 2020.
  2. ^ a b c Storbyens Stednavne af Bent Jørgensen. Gyldendal, 1999. S. 346-347. ISBN 87-00-35610-7
  3. ^ Københavns Kommunes Beretning 1896, s. 102; Københavns Kommunes Beretning 1897, s. 107.
  4. ^ Druknesten, Københavns Kommune. Besøgt 16. maj 2020.
  5. ^ Storbyens Stednavne af Bent Jørgensen. Gyldendal, 1999. S. 222. ISBN 87-00-35610-7
  6. ^ Linie 3 af Benny Haugshøj. Sporvejshistorisk Selskab, 1982. S. 27, 50, 54. ISBN 87-87589-37-0
  7. ^ Opslaget om 1923-1924 i Farvel sporvogn af Willy Christensen og John Lundgren. Sporvejshistorisk Selskab, 1980. ISBN 87-87589-21-4
  8. ^ Beretning og Regnskab for Stadsingeniørens Direktorat 1941/42.
  9. ^ Byens baner af John Poulsen. Bane bøger, 1997. S. 260-264.ISBN 87-88632 67-9
  10. ^ Åbuen – en stibro over Ågade af Christian von Scholten. Trafik & Veje, februar 2009.
  11. ^ Hvad er Åbn Åen?, Åbn Åen/Miljøpunkt Nørrebro. Besøgt 16. maj 2020.
  12. ^ Historien om ejendommen og området, AB Trekanten ved Søerne. Besøgt 16. maj 2020.
  13. ^ "Bethlehemskirken, København". arkark.dk. Hentet 2014-10-25. 
  14. ^ "Åhusene, København". arkark.dk. Hentet 2014-10-25. 
  15. ^ "Sag: Åhusene - Åboulevard 015-018, København". Kulturstyrelsen. Hentet 2014-10-25. 
  16. ^ "Avenue Hotel". Tablet Hotels. Hentet 2016-01-06. 
  17. ^ Åboulevard, Kend København. Besøgt 16. maj 2020.
  18. ^ "Linoleumshuset, København N". arkark.dk. Hentet 2014-10-25. 
  19. ^ "Sag: Linoleumshuset". Kulturstyrelsen. Hentet 2016-01-06. 

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Koordinater: 55°41′06″N 12°33′10″Ø / 55.68495°N 12.55265°Ø / 55.68495; 12.55265