Børge Bakholt

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Børge Bakholt
Medlem af Folketinget
Embedsperiode
15. februar 1977 – 11. marts 1998
Valgkreds Fyns Amtskreds
Personlige detaljer
Født 20. juli 1935
Død 8. juli 1998 (62 år)
Politisk parti Socialdemokratiet
Links
Biografi på folketinget.dk
Informationen kan være hentet fra Wikidata.

Børge Laursen Bakholt (født 20. juli 1935 i Kobberup, død 8. juli 1998) var en dansk politiker, der var medlem af Folketinget for Socialdemokratiet i Odense Sydkredsen (Fyns Amtskreds) fra 1977 til 1998.

Bakholt arbejdede som sømand fra 1952 til 1959, hvor han blev specialarbejder. Fra 1967 til 1977 arbejdede han som faglærer ved Den Fynske Specialarbejderskole, og i 1969 tog han statens erhvervspædagogiske læreruddannelse.

Han begyndte sin politiske karriere i fagbevægelsen og var medlem af bestyrelsen for Anlægs- og Bygningsarbejdernes Fagforening i Odense 1967-1969, og medlem af repræsentantskabet for Arbejdernes Fællesorganisation 1964-1968. I 1966 blev han formand for Socialdemokratiet i Otterupkredsen; fra 1970-1973 formand i Odense Sydkredsen. I de år var han tillige medlem af AOF Odenses bestyrelse. Han blev opstillet til Folketinget i Odense Sydkredsen i 1976, og blev valgt ind ved folketingsvalget 15. februar 1977. Børge Bakholt var medlem frem til valget 10. marts 1998.

1980-1986 var han medlem af Statens Ligningsråd, fra 1982 medlem af Lønningsrådet og fra 1986 af Landsskatteretten.

Kilder[redigér | rediger kildetekst]

Artiklen om politikeren Børge Bakholt kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede.
Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen.