Babytegnsprog

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Babytegnsprog, Babytegn eller Babysigning er alle udtryk for det samme og er specielt udviklet til at kommunikere med hørende spædbørn (6-12 mdr) og tumlinger (12-24 mdr). Der er udført omfattende forskning inden for babysigning.

Babysigning/babytegnsprog i praksis[redigér | redigér wikikode]

Forældre og andre voksne kan bruge tegnsprog/babysigning fra det hørende barn er ca. 6 mdr, og udtaler samt viser hvad tegnet betyder (Eksempelvis. laves tegnet for "mælk" samtidig med ordet siges og barnet efterfølgende får mælk). Tegnsprog kan også påbegyndes senere end 6. mdr. uden nedsatte fordele.[Kilde mangler]

Adfærdsforskning[redigér | redigér wikikode]

Forskning bekræfter, at babyer forstår et stort udvalg af udtryk og begreber, og at spædbørn og tumlinger ønsker at kommunikere, men mangler de verbale egenskaber.[Kilde mangler] Undersøgelse viser, at spædbørn kan lære op mod 80 udtryk (eksempelvis. sulten, bamse, mor/far, "mere", mælk, sut osv.), hvis de stimuleres til at bruge dem i hverdagen.[Kilde mangler]

I en artikel i britiske The Psychologist går professor og udviklings psykolog Gwyneth Doherty-Sneddon i detaljer med den teoretiske baggrund for babysigning. [1] Her udtaler hun bl.a. at Babysigning ikke er noget nyt fænomen, da flere variationer af det gennem tiden er blevet brugt til at udbygge børns kognitive evner og tale [2]). Derudover udtaler hun, at det er bredt anerkendt, at kommunikation er en hjørnesten i et barns udvikling, om det så er kognitivt, socialt, følelsesmæssigt eller adfærdsmæssigt, er kommunikation en altafgørende faktor. [3]).

Et amerikansk forskerhold ledet af Acredolo og Goodwyn har udført grundige analyse vedrørende effekten af babysigning. De fremfører at børn hurtigt fatter gestikken, når de jævnligt udsættes for fagterne af voksne omkring dem [4].

Mekanismen bag disse fordele er ifølge forskerteamet:

  • Et øget antal episoder af fælles visuel opmærksomhed i samspillet mellem forældre og småbørn, der er kendt for at være forbundet med forbedrede sprogkundskaber
  • Muliggøre at barnet kan fokusere på emnet og sammenhæng-samtale
  • Barnet får mulighed for at forstå og afklare simple begreber, som fylder meget i dets hverdag [5] [6].

Kritik af babytegnsprog[redigér | redigér wikikode]

Der har gennem de senere år været en del kritik vedrørende babytegnsprog/babysigning, hvor det bærende argument har været, at babysigning forsinker verbale kommunikations evne.

References[redigér | redigér wikikode]

  1. Doherty-Sneddon, G., "The great baby signing debate", The Psychologist, Vol. 21, Part 4, April 2008, pp300-303
  2. Clibbens, J., Powell, G.G. & Atkinson, E. (2002)
  3. Vygotsky, L.S. (1978). Mind in society. Cambridge, MA: Harvard University Press
  4. Acredolo og Goodwyn
  5. Acredolo, L.P., Goodwyn, S.W., Horobin, K. & Emmons, Y. (1999). The signs and sounds of early language development. In L. Balter & C. Tamis-LeMonda (Eds.) Child psychology (pp.116–139). New York: Psychology Press
  6. Goodwyn, S., Acredolo, L. & Brown, C.A. (2000). Impact of symbolic gesturing on early language development. Journal of Nonverbal Behavior, 24, 81–103