Beihai
Beihai (kinesisk: 北海, pinyin: Běihǎi, kantonesisk: Pakhoi) er en kinesisk havneby og by på præfekturniveau i den autonome region Guangxi i Syd-Kina ved Kinas kyst til Tonkinbugten og grænsen til Vietnam. Præfekturet har et areal på 3.337 km² og en befolkning på 1.560.000 mennesker, med en tæthed på 467 indb./km² (2007).
Byen er en vigtig fiskeri- og handelshavn ved Tonkinbugten. Den blev åbnet for udenlandsinvesteringer og udenrigshandel i 1984 og har en stor værftsindustri, fødevarevareindustri og alskens produktion af udstyr for søfarten. Kinas vigtigste perlebanker er i dette område. Byen har fået ry for at være tilholdssted for sørøvere.
Administration
[redigér | rediger kildetekst]Bypræfekturet Guigang har jurisdiktion over 3 distrikter (区 qū) og et amt (县 xiàn).
Kort | ||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|
# | Navn | Hanzi | Pinyin | Befolkning (2003 est.) |
Areal (km²) | Indb./km² | ||
Distrikter | ||||||||
1 | Haicheng | 海城区 | Hǎichéng Qū | 260.000 | 140 | 1 857 | ||
2 | Yinhai | 银海区 | Yínhǎi Qū | 130.000 | 423 | 307 | ||
3 | Tieshangang | 铁山港区 | Tiěshāngǎng Qū | 160.000 | 394 | 408 | ||
Amter | ||||||||
4 | Hepu | 合浦县 | Hépǔ Xiàn | 930.000 | 2.380 | 391 |
Historie
[redigér | rediger kildetekst]Efter at den sino-britiske Chefookonventionen blev undertegnet i 1876 etablerede otte vestlige stater (Storbritannien, USA, Tyskland, Østrig-Ungarn, Frankrig, Italien, Portugal og Belgien) sig i byen med konsulater, hospitaler, kirker, skoler og toldhuse. Der er (2008) stadig femten af disse vestlige bygninger i Beihai.
Kinesiske myndigheder definerede byen som sted for international turisme (旅遊對外開放城市) i 1982.
Trafik
[redigér | rediger kildetekst]Kinas rigsvej 209 ender i Beihai. Den begynder i Hohhot i Indre Mongoliet, krydser gennem provinserne Shanxi, Henan, Hubei, Hunan og ender i Beihai.
21°28′N 109°06′Ø / 21.467°N 109.100°Ø