Belgorod

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Belgorod
russisk: Бе́лгород
tr. Bélgorod
Våbenskjold Flag
Coat of Arms of Belgorod.svg
Flag of Belgorod.svg
Вид на центральную и северную часть города.jpg
Udsigt over Belgorod
Overblik
Land: Rusland Rusland
Borgmester: Konstantin Polezjajev
(fungerende)[1]
Føderalt distrikt: Centrale
Økonomisk region: Centrale
Oblast: Belgorod
Grundlagt: 1596[2]
Postnr.: 308000
Demografi
Belgorod by: Stigning 384.425[3] (2015)
 - Areal: 153,1 km²
 - Befolknings-
      tæthed:
2510,94 pr. km²
Storbyområde: 519.000
Tidszone: UTC +3
Højde m.o.h.: 130 m
Hjemmeside: www.beladm.ru
Oversigtskort


Koordinater: 50°36′N 36°36′E / 50.600°N 36.600°Ø / 50.600; 36.600

Belgorod (russisk: Бе́лгород, tr. Bélgorod) er en by i Belgorod oblast i den vestlige del af Den Russiske Føderation. Belgorod er administrativt center i oblasten, og har 384.425(2015)[3] indbyggere.

Etymologi[redigér | redigér wikikode]

Navnet Belgorod (dansk: ~ hvide by) består semantisk af delene белый (tr. belyj ~ hvide, lyse) og город (tr. gorod, ~ by, byen). Byen blev opkaldt efter de rige forkomster af kalksten i området. Etymologisk svarer navnet til andre slaviske bynavne med identisk betydning: Beograd, Belogradtjik, Białogard, Biograd, Bilhorod-Dnistrovskyj osv.

Geografi[redigér | redigér wikikode]

Belgorod ligger på den sydlige udkant af det centralrussiske plateau, nær Vezjolkaflodens udmunding i Donets på Donets højre bred 700 km sydvest for Moskva og 42 km nord for grænsen til Ukraine. Den nærmeste by i Ukraine er Kharkov.

Klima[redigér | redigér wikikode]

Belgorod har fastlandsklima med lange, kolde vintre og korte, varme somre. De koldeste måneder er januar og februar med en gennemsnitstemperatur på -6,1 °C, den lavest målte temperatur i Belgorod var -34,5 °C i januar. Den varmeste måned er juli med en gennemsnitstemperatur på 21.8 °C, den højest målte temperatur i Belgorod var 38,9 °C. Den gennemsnitlige årlige nedbør er 605 mm.

Historie[redigér | redigér wikikode]

På toppen af kridtklinten hvor Belgorod ligger, er der fundet rester af en slavisk-skadinavisk bosættelse nær Vezjolkas udmunding i Donets.[4] Bosættelsen er senest oprettet i 700-tallet.[5] Bosættelsen blev formentlig stormet i begyndelsen af 900-tallet af normadiske-petjenegier.

Den ældste omtale af bosættelsen stammer fra 1237, hvor den blev plyndret af Batu Khan.

Den nuværende by blev beordret genetableret af zar Fjodor 1. i 1596, som ét af flere fort, der skulle beskytte Ruslands sydlige grænser mod Krim-tatarene.[2]

I 1600-tallet var området gentagne gange udsat for Tatar-angreb. I 1666 etablerede Moskva patriarken et ærkebispesæde i byen.[6]

Som følge af Den Store Nordiske Krig og Slaget ved Poltava skærpedes modsætningerne til Det Osmanniske Rige og fæstningen Belgorod kom til at indgå i et omfattende forsvarsanlæg, russisk: Украинская линия, dansk: ~ Den ukrainske linje, der blev opført 1731–1764. Forsvarslinjen strakte sig fra Orilfloden til Donets og havde med seksten forter, og 49 redouter.

Opførelsen af ​​jernbanelinjen Kursk - Kharkov (1869), fremmede den økonomiske udvikling i byen betydeligt. Fra slutningen af ​​1917 var Belgorod området en del af den uafhængige Ukrainske folkerepublik, fra april 1918 ukrainske stat, en de facto tysk marionetstat under Pavlo Skoropadskyj. Efterfølgende blev byen befiet af Den Røde Hær den 20. december 1918 og sluttede sig til Russiske SFSR.

Fra 25. oktober 1941 til 5. august 1943 var byen besat af Nazityskland. Før den tyske invasion, var mange beboere flygtet mod øst, således havde byen kun omkring 20.000 indbyggere. Fra 1942 blev tusindvis af de tilbageværende indbyggere i den erhvervsaktive alder deporteret til Tyskland. Den 5. februar 1942 lykkedes det sovjetiske partisaner kortvarigt at generobre byen. I August 1943 var Belgorod igen skueplads for voldsomme kampe. Mere end 90% af byen blev ødelagt. Ved befrielsen levede mindre end 700 mennesker i Belgorod. I 1954 blev Belgorod administrativt center i den nyoprettede oblast af samme navn. Belgorod oblast blev skabt af dele at de tilstødende Kursk og Voronezj oblaster.

I dag er byen økonomiske og administrative centrum i oblasten og sæde for en ærkebiskop.

Demografi[redigér | redigér wikikode]

Kost Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten

Administrativ inddeling[redigér | redigér wikikode]

Belgorod er inddelt i to bydele (okruger):

  • Vostochny, indbyggertal: 141.709 (2002)
  • Zapadny, indbyggertal: 195.321 (2002)

Økonomi og infrastruktur[redigér | redigér wikikode]

Kost Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten

Seværdigheder[redigér | redigér wikikode]

Kost Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten

Venskabsbyer[redigér | redigér wikikode]

Kost Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten

Kendte fra Belgorod[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ mirbelogorya.ru: Мэр Белгорода Сергей Боженов досрочно сложил полномочия в связи с переходом на новую должность, hentet 24. januar 2016, (Russisk)
    dansk: ~ Borgmester trådt tilbage i forbindelse med overgangen til den nye opgaver
  2. ^ a b Энциклопедия Города России. Moscow: Большая Российская Энциклопедия. 2003. s. 39. ISBN 5-7107-7399-9. 
  3. ^ a b Estimering af den fastboende befolkning pr. den 1. januar 2015. Hentet 24. januar 2016, (Russisk)
  4. ^ Историческая справка о городе Белгороде
  5. ^ B. A. Sjramko (russisk: Шрамко, Б. А.) (1962), 'Antiquities Severskij Donets. (russisk: Древности Северского Донца) - Kharkov: Udgivelse: Kharkov State University (Russisk)
  6. ^ Chisholm, Hugh (1911). ""Byelgorod"". Encyclopædia Britannica 4 (11. oplag). Cambridge University Press. s. 895. 

Eksterne henvisningen[redigér | redigér wikikode]