Berwick bymur

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Coxon's Tower

Berwick bymur er en række forsvarsstrukturer opført omkring byen Berwick-upon-Tweed i Nordengland.

Byen blev omkranset af en bymur allerede i 1300-tallet på omkring tre km. I 1560 blev den erstattet af en italiensk inspireret bymur med fem store stenbastioner. Murene er i dag de bedst bevarede bymure i England, der er opført efter middelalderen.

Historie[redigér | rediger kildetekst]

Middelalderlige mure[redigér | rediger kildetekst]

Berwicks bymure blev opført i begyndelsen af 1300-tallet under Edvard 1. efter han havde erobret byen fra skotterne.[1] Da de stod færdig strakte de sig 3,2 km omkring byen og var op til 6,7 m høje. Der var desuden en række tårne på op til 18 meters højde.[2] Muren blev finansieret ved en skat på særlige varer, der blev indført i byen, som startede i 1313.[3] I 1405 var murene dog forfaldet, og de kunne ikke beskytte byen mod at blive erobret af Henrik 4. relativt let.[4]

Berwick Castle (en tidligere bygning), lå umiddelbart uden for de middelalderlige mure mod nordvest, og blev forbundet til byen med en bro, der ledte til en port i muren.[5]

Elizabethiansk genopbygning[redigér | rediger kildetekst]

En del af det elizabetianske voldanlæg.

I 1152 blev der opført et kortlivet fort som supplement til murene.[6] I 1560 blev det konkluderet, at det var for upraktisk at opgradere de eksisterende mure, og der blev i stedet opført nye voldanlæg i italiensk stil, hvorved en stor del af de middelalderlige mure blev ødelagt.[7] Sir Richard Lee styrede dette arbejde, og han fandt på et innovativt design, hvor voldgrave og mure blev kombineret med stor jordvolde (designet til at absorbere kraften i datidens artilleri. Den nye mur var meget kortere og omkransede kun 2/3 af hvad de middelalderlige mure havde gjort, men det muliggjorde placering af mere artilleri og fem store bastioner i sten.[8] 1500-tals murene inkluderede fire porte.[9] I 1700-tallet blev de resterende dele af de middelalderlige mure langt ødelagt.[10]

Moderne tid[redigér | rediger kildetekst]

I dag er murene blevet betegnet som "til en vis grad det bedst bevarede eksempel på forsvarsværker omkring en by i Storbritannien designet til postmiddelalderlige krigsførelse" af arkæologerne Oliver Creighton og Robert Higham.[11] De er angivet som scheduled monument og listed building af første grad.

Se også[redigér | rediger kildetekst]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Creighton and Higham, p. 78.
  2. ^ Turner, p. 98; Mackenzie, p. 440; Forster, p. 97.
  3. ^ Turner, p. 98.
  4. ^ Mackenzie, p.440.
  5. ^ Pevsner et al., Buildings of England: Northumberland, Penguin, 1992.
  6. ^ Mackenzie, p.441.
  7. ^ Turner, p.98; Forster, p.97.
  8. ^ Forster, pp.97-99; Creighton and Higham, p.97.
  9. ^ Forster, p.104.
  10. ^ Turner, p.99.
  11. ^ Creighton and Higham, p.270.
Litteratur

Koordinater: 55°45′54″N 2°00′17″V / 55.7649°N 2.0048°V / 55.7649; -2.0048