Bey

Bey (også stavet bej, beg og beigh) var en fyrstetitel af tyrkisk oprindelse med betydningen "leder". I det Osmanniske Rige brugtes ordet som betegnelse for guvernørerne i de store provinser af riget, senere også lavere tjenestemænd. Senere er ordet mest brugt som en ærestitel, der svarer til den engelske sir og mister.

Se også

• Dey - en ærestitel givet ledere af Algeriet, Tripolitanien og Tunis under Osmannisk ovefhøjhed.

Spire Denne artikel om Europas historie er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.