Bey

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Bey (også stavet bej, beg og beigh) var en fyrstetitel af tyrkisk oprindelse med den betydningen "leder". I det Osmanniske Rige brugtes ordet til at betegne guvernørerne i de store provinser af riget, senere også lavere tjenestemænd. Senere er ordet mest brugt som en ærestitel, der svarer til den engelske sir og mister.

ArtikelstumpStub
Denne artikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.