Biomolekyle

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 12. mar. 2013, 16:18 af Addbot (diskussion | bidrag) Addbot (diskussion | bidrag) (Bot: Migrerer 35 interwikilinks, som nu leveres af Wikidatad:q206229)
En repræsentation af myoglobins tredimensionelle struktur, der viser farvede alfahelicer. Dette protein var det første, man fik løst strukturen af med røntgenkrystallografi, hvilket blev foretaget af Max Perutz og John Kendrew i 1958, hvorefter de modtog Nobelprisen i kemi for deres arbejde.

Et biomolekyle er et molekyle, der forekommer naturligt i levende organismer.[1] Biomolekyler består primært af kulstof og hydrogen samt kvælstof, ilt, fosfor og svovl. Andre grundstoffer er også nogle gange inkorporerede i biomolekylerne men er meget mindre forekomne.

Forklaring

Alle kendte former for liv er udelukkende sammensat af biomolekyler. For eksempel består menneskers hår hovedsageligt af keratin,[2] en proteinpolymer bygget af aminosyrer. Aminosyrer er nogle af de vigtigste byggesten brugt i naturen til at konstruere større molekyler. En anden type byggesten er nukleotiderne, som hver består af tre komponenter: entern en purin eller en pyrimidin, en pentose og en fosfatgruppe. Disse nukleotider danner primært nukleinsyrerne.

Udover de polymeriske biomolekyler dannes adskillige mindre organiske forbindelser i levende organismer.

Referencer

  1. ^ Oxford Dictionary of Biochemistry and Molecular Biology, Oxford University Press, 2006, p. 76.
  2. ^ Dermatology, Otto Braun-Falco, Gerd Plewig, H. H. Wolff, W. H. Burgdorf, 2000, p. 1100.