Birkelse Hovedgård

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Birkelse Hovedgård
Birkelse 1923.jpg
Birkelse set fra åen, omkring 1920
Først nævnt/oprettet 1200
Opførelse påbegyndt 1550
Opførelse afsluttet 1580
Region Nordjylland
Kommune Jammerbugt Kommune
Herred Kær Herred
Sogn Aaby Sogn
Areal 2882 ha med Rævkærgård, Erikkasminde, Gammel Toftegård, Ny Toftegård, Skeelslund, Kraglund og Tagmarken
Areal år 2011
Første kendte ejer Kronen
Første kendte ejer (år) 1200
Nuværende ejer Jørgen Christian Skeel
Nuværende ejer (år) 1993
Adresse Kammerherrensvej 59
9440 Aabybro
Oversigtskort
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Birkelse.
Birkelse set fra åen, omkring 1920
Birkelse

Birkelse er en gammel hovedgård. Birkelses historie går helt tilbage til 1202, da godset var ejet af Vitskøl Kloster. Gården ligger ved Ryå, i Aaby Sogn, Kær Herred, Jammerbugt Kommune og Vendsyssel. Hovedbygningen er opført i 1555-1697, men er ombygget i 1819 efter en brand. Birkelse Gods er på 2836 hektar med Rævkærgård, Erikkasminde, Gammel Toftegård, Ny Toftegård, Skeelslund, Kraglund og Tagmarken. Fra 1656 til i dag har Birkelse været ejet af familien Skeel. Gården ligger i dag på Kammerherrensvej 59-62, 9440 Aabybro.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Birkelse nævnes tidligst i et kongebrev (som Birkils) fra omkring 1202-04 i hvilket Valdemar 2. Sejr stadfæstede Vitskøl Klosters besiddelse af bl.a. Birkelse. Sidst i 14. årh. afhændede klostret gården til Børglumbispen, og en proces mellem klostret og bispestolen som afsluttedes 1495 faldt ud til bispestolens fordel.

I midten af 15. årh. boede væbneren Peder Grøn (formentlig død tidligst 1452) og hustru Gyde Nielsdatter på stedet; han fungerede sikkert som Børglumbispens lensmand. 1494 nævnes en vis Mads Andersen som foged. 1534 afbrændtes gården af bønderne og inddroges efter reformationen 1536 under kronen. Christian 3. afstod 1540 gården sammen med andet gods til Peder Ebbesen Galt til Tyrrestrup, ved hvis død enken Ingeborg Gjordsdatter Drefeld overtog den i sameje med sine da 10 umyndige børn. Hun døde 1552, hvorefter hendes ældste søn Anders Pedersen Galt overtog og boede på gården. Det er formentlig Anders Pedersen Galt som opførte en del af det endnu bevarede stuehus og forøgede gårdens fæstegods betragteligt. Efter hans død 1585 har enken Inger Klausdatter Ravensberg til Kindholm (Horns herred Sjælland) (død 1599) muligvis ejet gården sammen med børnene, men 1589 må sønnen Ebbe Andersen Galt have ejet den. Endnu samme år måtte han, der ægtede en "ufri" (dvs. ikke-adelig) kvinde, sælge sin hovedgård med tilliggende gods til sin fætter Niels Eriksen Kaas (Sparre-Kaas) (død 1620). Denne gik 1613 fallit, hvorefter en del af kreditorerne solgte hovedgården Birkelse, som da var på 72 tønder hartkorn, og forskelligt andet gods til senere rigsmarsk Jørgen Lunge til Odden (hovedgård), hvis moder Anne Maltesdatter Sehested beboede gården til sin død 1621. Sønnen døde her 1619, men havde forinden samlet det meste af Birkelses fæstegods. Hans enke Sofie Stensdatter Brahe (død 1659) ejede derefter gården og tilkøbte bl.a. Toftegård, Rævkærgård, Ulveskoven og Nejsumskov.

Beliggenhedsplan fra cirka 1800

Ved skifte 1656 arvede den da afdøde datter Margrete Lunges søn, Mogens Kristensen Skeel til Fussingø mv. (død 1694) halvdelen af Birkelse med tilliggende gods, men mageskiftede straks denne halvpart til sin moster Ide Lunge (død 1671), enke efter hr. Otte Albretsen Skeel til Katholm mv. (død 1644). Fra Ide Lunge overgik den 1660 til sønnen Otte Ottesen Skeel.

Den anden halvpart af Birkelse udlagdes 1656 til Sofie Brahes datterdatter Kirsten Bille (død 1704), der gjorde sin gård Rævkærgård til hovedgård og lagde en del af Birkelses gods herunder. Efter ægteskab 1662 med senere gehejmeråd og deputeret Otte Kristensen Skeel til Vallø (død 1695) solgte de for 11.534 rigsdaler deres halvdel af gården (36 tønder hartkorn, med fæstegods og skove: 181 tønder hartkorn) til ovennævnte Otte Ottesen Skeel, der derved samlede Birkelse, hvor han vist 1660 tog ophold.

1668 erhvervede han Rævkærgård med godstilliggender, 1677 Knudseje og Dybvad, 1681 Hjermeslevgård og 1691 halvdelen af Hammelmose foruden tiender og Åby bro med broafgift og kro.

Stamhuset Birkelse[redigér | redigér wikikode]

1696 lod Otte Ottesen Skeel oprette Stamhuset Birkelse af Birkelse, Rævkærgård, Hjermeslevgård og halvdelen af Hammelmose med fæstegods, 7 kirketiender og 5 kongetiender. Dette overgik ved Otte Ottesen Skeels død samme år til brodersønnen, kaptajn Kristoffer Jørgensen Skeel, idet hans egen søn, kammerjunker Ove Skeel ikke måtte tiltræde stamhuset, så længe hans tyskfødte hustru Charlottte Frederikke Trautenberg levede. Efter Kristoffer Skeels død 1699 succederede da denne broder kaptajn Anders Jørgensen Skeel til Mullerup (død 1702) og derefter hans enke Sofie Amalie Vind (død 1743); hun bortforpagtede Birkelse, men måtte efter Charlotte Frederikke Trautenbergs død overlade stamhuset til erektors søn Ove Skeel, som var gift anden gang 1714 med Sofie Hedvig komtesse Rantzau (død 1775), som efter hans død indehavde stamhuset til 1735, da hun ægtede generalløjtnant Christian Frederik greve Levetzau til Restrup mv. (død 1756).

Stamhusbesidder var derefter senere gehejmeråd, stiftamtmand Holger Skeel til Mullerup til sin død 1764 og derefter enken Regitze Sofie baronesse Gyldenkrone (død 1779), der 1766 afstod stamhuset til sønnen kammerherre og amtmand Andreas Skeel, der boede på Langholt, men under Birkelse – senest 1775 – oprettede byggergården Skeelslund.

Efter hans død 1776 overtog moderen atter stamhuset men overlod det næste år til sin anden søn kammerherre Fritz Christian Skeel til Mullerup, der 1794 udvidede stamhuset med den anden halvdel af Hammelmose (39 tønder hartkorn) med tilliggende fæstegods (199 tønder hartkorn), købt for ...

Birkelse gods omfattede til 1921 3/4 af Store Vildmose.[1]

Ejere af Birkelse[redigér | redigér wikikode]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

Ekstern henvisning[redigér | redigér wikikode]

  • Dansk Center for Herregårdsforskning: Birkelse, hentet 19. juli 2016
  • J.P. Trap: Danmark 5.udgave, Kraks Landbrug