Skeel

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Scheel.
Skeels våben tegnet 1901 af Anders Thiset
Greve Scheels våben. Samme som ovenfor

Skeel er navnet på en gammel dansk adelsslægt. Nogle medlemmer af slægten anvendte fra ca. år 1700 det mere tyskklingende Scheel (ikke at forveksle med en anden adelsslægt af dette navn). Slægtens våbenskjold er et tredelt skjold, hvor det nederste felt er blåt, de to øverste sølv og rødt. På hjelmen er der to svanehalse der bider i en fingerring. Skjoldmærket findes allerede midt i det 13. århundrede på Sjælland og Skåne. Dens første kendte medlem var Johannes Skeel, der nævnes 1366.

Slægtens medlemmer[redigér | redigér wikikode]

Mange af slægtens medlemmer har gjort sig bemærket i Danmarkshistorien. Heriblandt kan nævnes:

En yngre slægtslinje nedstammer fra Jørgen Skeel (1578-1631) til Sostrup og Gammel Estrup. Han var rigsmarsk, og var yngste søn af ovennævnte Christen Skeel (d. 1595).

  • Christen Skeel (den rige). (1623-1688), var søn af Jørgen Skeel til Gammel Estrup, og gift med Birgitte Rosenkrantz. Han samlede en mængde gods og jord, og kaldtes »den rige«. Han var medarbejder på Danske Lov; han nægtede, kun sammen med én mere, ud af tolv dommere, at underskrive Griffenfelds dødsdom.
  • Christen Skeel (1695—1731), var sønnesøn af Christen den Rige; hans mor oprettede 1697 Stamhuset Gammel Estrup, selv blev han 1725 greve og oprettede Grevskabet Scheel, et navn slægten siden har ført.
  • Frederik (Fritz) Christian Rosenkrantz Skeel (Scheel) (1833-1912), var 1879-95 medlem af folketinget og 1895-1912 kongevalgt landstingsmand.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]