Blodlegeme

Blodlegemerne eller blodcellerne er de formede elementer der er emulgeret i blodvæsken (plasma). Der findes røde (erytrocytter) og hvide blodlegemer (leukocytter), samt blodplader (trombocytter).

Røde blodlegemer

Uddybende artikel: Erytrocyt

Røde blodlegemer (lat: erythrocyt) er skiveformede kerneløse celler med en diameter på ca. 7 mikrometer (en mikrometer er en milliontedel meter). De indeholder hæmoglobin, som transporterer ilt fra lungerne og ud til alle væv. Samtidig bidrager de også til transporten af CO₂ væk fra vævene. Lidt under halvdelen af menneskets ca. 5 liter blod udgøres af de røde blodlegemer.^{[kilde mangler]} Fraktionen af blodet som udgøres af erythrocytter betegnes som hæmatokrit-værdien. Antallet af røde blodlegemer er ca. 5 millioner pr. mm³ hos mænd og 4,5 millioner pr. mm³ hos kvinder.

Hvide blodlegemer

Uddybende artikel: Leukocyt

Hvide blodlegemer er involveret i immunologiske forsvarsmekanismer mod bl.a. infektioner. Der findes mange forskellige slags leukocytter:

Lymfocyter
- T-celler
  - T-hjælpende celler
  - T-cytotoksiske celler
  - NK (naturlige dræbere) T-celler
- B-celler
  - Plasma-B celler
  - Hukommelses-B celler
Myelocyter
- Granulocyter
  - Neutrofile granulocytter
  - Eosinofile granulocytter
  - Basofile granulocytter
- Monocytter
  - Makrofager
  - Dendritceller

Blodplader

Uddybende artikel: Trombocyt

Blodplader eller trombocytter indgår i blodets størkningsmekanisme (koagulation) sammen med specifikke proteiner i blodplasma (de såkaldte koagulationsfaktorer).

Se også

Se Wiktionarys definition på ordet blodlegeme