Bogfinke

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
  Bogfinke ?
Fringilla coelebs chaffinch male edit2.jpg
Videnskabelig klassifikation
Rige: Animalia (Dyr)
Række: Chordata
(Chordater)
Klasse: Aves (Fugle)
Orden: Passeriformes
(Spurvefugle)
Familie: Fringillidae
(Finker)
Slægt: Fringilla
Art: F. coelebs
Videnskabeligt artsnavn
Fringilla coelebs
Linnaeus, 1758

Bogfinken (latin: Fringilla coelebs) er en 16 centimeter stor spurvefugl, der yngler i store dele af Europa og mod øst til Centralasien. Arten er desuden indført til New Zealand. Den er en af de almindeligste fuglearter i Danmark med en bestand på muligvis op til 2 millioner par.

Udseende[redigér | redigér wikikode]

Hannen har blågrå isse og nakke, mens undersiden samt kinder og ryg er rødbrune, overgumpen er gulgrøn. Hunnen er mere anonym med olivenbrun overside og lysere gråbrun underside. Begge køn har to hvide bånd på vingerne og hvide halesider. Næbbet er kegleformet og hos hannen blågråt i yngletiden, mens det er brunt om vinteren.[1]

Levested[redigér | redigér wikikode]

Bogfinken yngler næsten alle steder, hvor blot der er træbevoksning, f.eks. både i nåletræsplantager, højstammet bøgeskov, i levende hegn og i parker.[1] Om efteråret kan bogfinkerne samle sig i store flokke, bl.a. på stubmarker.

Stemme[redigér | redigér wikikode]

Sangen er meget karakteristisk og varer 2-3 sekunder. Sangen kan skrives som: Det det det ... ka' jeg si' li' så tit det ska' vær'. Den består af to afsnit, først en række på oftest 9-15 ens figurer og derefter en afsluttende strofe, der består af op til 7 figurer. [2]

Bogfinkens lokkestemme "fink-fink" (eller: pink!) har givet navn til hele finkefamilien. Fra flyvende fugle i træk- og vintertiden høres et kort djø! eller gyp!. Desuden høres fra hannen i yngletiden det såkaldte regnkald, som man tidligere mente varslede regn. Det benyttes, når sanglysten er hæmmet, fx ved dårligt vejr. Det kan i Danmark fx lyde som et rullende rryhd eller som et hyit.[2][3]

Den danske etolog Holger Poulsen har studeret bogfinkernes stemmeforråd og fundet ud af, at bogfinke-hannen råder over 12 forskellige stemmer.[3] En bogfinke-han er ikke født med sin sang. Bogfinke-hannen kan kun lære sangen ved at lytte til andre bogfinke-hanner, inden den er blevet 13 måneder gammel.[4] Bogfinkens stemme er forskellig fra egn til egn; man siger at den synger med dialekt.

Føde[redigér | redigér wikikode]

Bogfinken lever for det meste af frø i vinterhalvåret, men lever om sommeren især af insekter. Som første del af fuglens navn antyder, lever den også af bog. Til bogfinkens fjender hører fx spurvehøgen.[5]

Bogfinker – hun og han
Hun Han
Fringilla coelebs

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. 1,0 1,1 Poul Hald-Mortensen og Jørgen Rabøl (red. Hans Hvass), Danmarks Dyreverden, 2. udgave, Rosenkilde og Bagger 1978, bind 8, side 350. ISBN 87-423-0076-2.
  2. 2,0 2,1 Jon Bjørn Andersen, Skovens fuglestemmer - året rundt, side 156-159. Holkenfeldt, 1992. ISBN 87-7720-338-0
  3. 3,0 3,1 Poul Hald-Mortensen (1967): Bogfinkekald. Naturhistorisk Museum
  4. Holger Poulsen: Inheritance and Learning in the Song of the Chaffinch (Fringilla coelebs L.) Behaviour, Vol. 3, No. 3 (1951), pp. 216-228
  5. Benny Génsbøl, Rovfuglene i Europa, Nordafrika og Mellemøsten, 2. udgave 1987. ISBN 87-12-01741-8

Kilder/Henvisninger[redigér | redigér wikikode]


Wikipedia-logo.png Søsterprojekter med yderligere information: