Bonnie og Clyde

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg Denne artikel handler om de historiske personer Bonnie Parker og Clyde Barrow. For filmen "Bonnie og Clyde" se Bonnie og Clyde (film)
'Clyde Chestnut Barrow'
Fulde navn {{{fuldenavn}}}
Født 24. marts 1909(1909-03-24)
Fødested Ellis County, Texas, USA
Pseudonym(er)
Død 23. maj 1934 (25 år)
Dødssted Bienville Parish, Louisiana, USA
Begravet
Nationalitet
Bosat
Uddannelse
Profession
Politisk parti
Religion {{{religion}}}
Titel
Berømt for
Kendt for {{{kendtfor}}}
Forældre {{{forældre}}}
Ægtefælle
Børn
'Bonnie Elizabeth Parker'
Fulde navn {{{fuldenavn}}}
Født 1. oktober 1910(1910-10-01)
Fødested Rowena, Texas, USA
Pseudonym(er)
Død 23. maj 1934 (23 år)
Dødssted Bienville Parish, Louisiana, USA
Begravet
Nationalitet
Bosat
Uddannelse
Profession
Politisk parti
Religion {{{religion}}}
Titel
Berømt for
Kendt for {{{kendtfor}}}
Forældre {{{forældre}}}
Ægtefælle
Børn

Bonnie Parker (1. oktober 191023. maj 1934) og Clyde Barrow (24. marts 1909 – 23. maj 1934), bedre kendt som Bonnie og Clyde, var et berygtet forbryderpar, der sammen med deres bande (Barrow banden), rejste rundt i USA under Depressionen. Selv i dag er de kendt for sine "et dusin-eller-der omkring" bankrøverier, Barrow foretrak at røve små butikker eller landdistrikt benzinstationer. Banden menes at have dræbt mindst ni politifolk og begået flere civile drab. De blev til sidst overmandet og dræbt af politiet i Louisiana, 23. maj 1934.

Deres færden var genstand for stor offentlig opmærksomhed, allerede mens de levede og deres omdømme blev cementeret i amerikansk folklore, da der i 1967 blev lavet en film om dem: Bonnie og Clyde. Arthur Penn instruerede, og Faye Dunaway og Warren Beatty spillede hovedrollerne.[1]

Begyndelsen[redigér | redigér wikikode]

Bonnie Parker[redigér | redigér wikikode]

Bonnie Parker ved en 1932 Ford V-8 B-400 konvertible sedan. fra fundet Joplin film.

Bonnie Elizabeth Parker blev født i Rowena, Texas, som den anden af tre børn. Hendes far, Charles Parker, var murer og døde, da Bonnie blev fire.[2] Hendes mor, Emma, flyttede med børnene til hendes forældres hjem i Cement City, en industriel forstad til Dallas, hvor hun fandt arbejde som beklædningssyerske. [3] Parker var en af de bedste studerende på hendes high school, og vandt top priser i stavning, skrivning og offentligt tale[4] Som voksen, kom hendes forkærlighed for at skrive til udtryk i digte som The Story of Suicide Sal (Historien om Selvmord Sal)[5] og The Trail's End (siden kendt som "Historien om Bonnie og Clyde"[6]).

Clyde Barrow[redigér | redigér wikikode]

Clyde Barrow i 1926, alder 16

Clyde Chestnut Barrow [7] blev født i Ellis County, Texas, nær Telico, en by lige syd for Dallas.[8] Han var den femte af syv børn fra en håbløst fattig landbrugsfamilie, udvandrede stykkevis til Dallas i begyndelsen af 1920erne som en del af en bølge af genbosættelse fra de fattige nærliggende gårde til fattige slumkvarterer i byen, kendt som West Dallas. Det var et sted med skure og telte, bunker af skrald og åbne kloakker, sværme af insekter og hærgende epidemier. Familien Barrows havde hverken skur eller telt: De levede de første måneder, under deres vogn indtil Henry (Clydes far) havde tjent penge nok til at købe et telt. Dette var et stort skridt op for familien .[9]

Bonnie og Clyde i marts 1933 på et foto fundet af politiet på The Joplin, Missouri skjulested.

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. Toplin, Robert B. History by Hollywood: The Use and Abuse of the American Past. (Urbana, IL: University of Illinois, 1996.) ISBN 0-252-06536-0.
  2. Phillips, p xxxv; Guinn, p 45
  3. Guinn, p 46
  4. Parker, Cowan and Fortune, pp 33, 47; Guinn, p 48
  5. The Story of Suicide Sal. Cinetropic
  6. The Story of Bonnie and Clyde. Cinetropic
  7. "Clyde Barrow Death Certificate." Bonnie and Clyde's Texas Hideout. Accessed 21 July 2008.
  8. Barrow and Phillips, p xxxv
  9. Guinn provides a comprehensive description of West Dallas, pp 20


USA Stub
Denne biografi om en amerikaner er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Biografi