Boomslange

Boomslange
	D. typus
Bevaringsstatus
	Ikke evalueret (IUCN 3.1)
Videnskabelig klassifikation
Rige	Animalia (Dyr)
Række	Chordata (Chordater)
Klasse	Reptilia (Krybdyr)
Orden	Squamata (Slanger og øgler)
Underorden	Serpentes (Slanger)
Familie	Colubridae (Snoge)
Slægt	Dispholidus
Art	D. typus
Videnskabeligt artsnavn
	Dispholidus typus
	Hjælp til læsning af taksobokse

Boomslangen (Dispholidus typus) er en slangeart hjemmehørende Subsaharisk Afrika.

Udseende[redigér | rediger kildetekst]

Fuldvoksne boomslanger er mellem én og halvanden meter i længde og vejer mellem 175 og 510 gram. Hannerne er grønne, og hunnerne er brune eller grå. Slangernes exceptionelle syn skyldes de addeles store øjne, som sidder i slangens ægformede hoved.

Levevis[redigér | rediger kildetekst]

Formering[redigér | rediger kildetekst]

Boomslanger er polygynandriske, hvilket vil sige, at både hanner og hunner parrer sig med flere partnere. De parrer sig i sommermånederne (typisk december og januar i Subsaharisk Afrika), hvorefter hunnen lægger op til 30 æg. Disse kan være befrugtet af mere end én han. Efter tre måneder klækker æggene. De nyklækkede unger er typisk tyve centimeter i længde. Boomslanger er prækosiale dyr, hvilket vil sige, at ungerne er overlevelsesdygtige så snart de klækker ud af æggene.

Føde[redigér | rediger kildetekst]

Boomslanger er kødædende. De lever typisk af mindre reptiler, fugle og pattedyr. Falder de over en fuglerede, kan de også finde på at fortære æggene. Boomslanger er mægtige til at snige sig ind på byttedyr, men de kan også finde på at vente i skjul på, at et byttedyr skulle dumpe forbi. Boomslanger dræber ved giftbid.

Habitat[redigér | rediger kildetekst]

Boomslanger er dagdyr som lever i trætoppene i tropiske skove og jungler. I stormvejr vil de typiske kravle ned fra træerne og finde ly under jorden eller i klippehuler. De spiller en enorm rolle i at holde mængden af planteædende smådyr nede i disse naturområder.