Borrefundet

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Borrefundet blev gjort i en af Borrehøjene i Borreparken i Vestfold 1852.

Borrefundet er resterne af en norsk skibsgrav fra vikingetiden som blev fundet i 1852 ved udgravning af en af Borrehøjene i Vestfold, der er et af Norges største gravfelter. Dette var den første skibsgrav som blev arkæologisk dokumenteret.

Fundhistorien[redigér | redigér wikikode]

I vinteren 1852 begyndte vejvæsenet at fjerne løs jord fra højene.[1][2] Der var frost i jorden, så man gravede sig direkte ind i siden af højen, for at komme ind til den frostfrie del.[3] Dette udviklede sig til en regulær tunnel ind mod midten af højen. Her kom arbejderne over en rig mandegrav i et skib. De fik taget vare på en del af genstandene, men så kollapsede tunnelen og højen fik lov at ligge i fred over vinteren.

Mens arbejder stod på, fik advokat F. Kjerulf i Horten nys om fundet. Han besøgte anlægget, og bød arbejderne findeløn for de genstande de fandt. Han varslede også Universitetets Oldsaksamling om fundet, og i maj samme år kom Nicolay Nicolaysen til Borre for at udgrave resten af fundet. Kjerulf overlod de genstande han havde taget vare på, og han bistod også Nicolaysen under de følgende udgravninger. Det viste sig at gravkammeret var mere eller mindre fuldstændig ødelagt,[2] og alt træværk i skibet for længst var rådnet bort. Nicolaysen fandt imidlertid tilpas mange nagler - 44 i alt - at han kunne konkludere at det havde været over 17-20 meter langt,[3][2] og at det havde været sat ned i en kunstig forsænkning i bakken før højen blev lagt over. Højen havde hatt en diameter på ca. 40 meter.

Gravfundet[redigér | redigér wikikode]

Det viste sig at gravkammeret var mere eller mindre fuldstændig ødelagt.[2] Nicolaysen kunne imidlertid konstatere at den døde var blevet kremeret, og de brændte knogler var lagt i en jernkedel omtrent midt i skibet. Gravgaverne havde ligget både inde og udenfor skibet. Meget af det var bevaret, enten på stedet eller det var taget vare på af Kjerulf.

Blandt gravgaver var et rigt dekoreret seletøj til en hest, tre stigbøjler, en saddel og en kane.[2] På den ene side af skibet havde der ligget en opsadlet hest, på den anden siden en hest og en hund. Udenfor skibet var en tredje hest, som vejarbejderne mente måtte have været begravet stående.[3] Blandt genstandene var også skår af et meget sjældent og fint glasbæger, som må være blevet lavet i Sydengland eller Frankrig. Nicolaysen mente, at det måtte være fra 700-tallet, og han gik derfor ud fra at hele gravfundet måtte være fra den tid.

I dag vides det dog, dekorationerne på disse genstande er typisk for perioden 850-950, og stilen har fået navnet borrestil efter dette fundet. Fundet kan dateres til lige omkring år 900, og er dermed omtrent samtidig med Gokstadfundet.[3] Nogle af genstandene er udstillet i VikingeskibsmuseetBygdøy og på Universitets Oldsaksamling i Oslo.[2][4]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Borrehaugene. Store norske leksikon. Hentet 20/7-2016
  2. ^ a b c d e f Borrefunnet. Borreminne.hive.no. Hentet 20/7-2016
  3. ^ a b c d Fra veigrus til Nasjonalpark - Borreminne 2002
  4. ^ Borreminne 2002. borreminne. Hentet 20/7-2016
Litteratur

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Koordinater: 59°22′56.906″N 10°27′34.160″E / 59.38247389°N 10.45948889°Ø / 59.38247389; 10.45948889