Borupgård (Sthens Sogn)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Borupgård. (Se også artikler, som begynder med Borupgård)
Borupgaard
Snekkersten 1898.png
Borupgård 1898 lå bag fiskerlejerne Skotterup og Snekkersten
Først nævnt/oprettet 1211
Kommune Helsingør Kommune
Sogn Sthens Sogn
Areal 27 3/4 tønder hartkorn, 338 tønder land, deraf 8 tønder skov, resten ager
Areal år 1898
Nuværende ejer K/S Snekkersten Hotel & Spa
Nuværende ejer (år) 2005
Websted http://www.comwellborupgaard.dk/
Oversigtskort
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Borupgård er et gods (oprindeligt en fæstegård) med en lang historie. Den fungerer nu som hotel under navnet Comwell Hotel Borupgaard.[1]

Gården ligger i Sthens Sogn i Helsingør Kommune og lå indtil 1977 i Egebæksvang Sogn og indtil 1928 i Tikøb Sogn.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Borupgaard ved Snekkersten hører til landets ældste bebyggelser. Fra Valdemar Sejrs tid 1211 er overleveret navneformen Bothorp. Gården hører til torp-gruppen af danske stednavne og har da sin oprindelse måske helt tilbage til omkring år 1000, hvor den store nyopdyrkningsperiode begyndte.[2]

I det 12. århundrede hørte Borup og dens jord ind under Esrom Kloster. Senere nævnes den i privilegier til Roskildebisperne, deriblandt Absalon og Peder Sunesen. Fra den senere del af middelalderen hører man ikke noget til gården, det er først i midten af det 16. århundrede gården atter dukker frem af dokumenterne, og fra da af omtales den til tider frem til ca. 1800, efter hvilken tid der foreligger lidt bedre oplysninger om gårdens forhold.[3]

På et eller andet tidspunkt derimellem – formentlig ved Reformationen – er Borup overgået til privat eje. I slutningen af 1540'erne ejedes den af Peder Hanssen, borger i Helsingør. Ved et skøde fra den 4. maj 1549 overdrog Peder til kongen ” 1 Gaard kaldet Borup. med Teglgaard og anden tilliggelse – i Tykiøf Sogn”, som vidner underskrev så prominente folk som Borgmestrene Jørgen Kock i Malmø, Poul Hansen og Oluf Skriver i København foruden udstederens bror, Christoffer Hanssen.

Peder Hanssen er formentlig blevet boende på gården, da i et kancellibrev udstedt på Frederiksborg den 8. marts 1563, anmodede Kirstine, Peder Hanssens, om at måtte beholde Borupgaard ”som hun selv bor i, endnu i dette år, for sædvanlig landgilde”[4]

I 1898 var gården på 27 3/4 tønder hartkorn, 338 tønder land, deraf 8 tønder skov, resten ager.[5]

Ejere af Borupgaard[redigér | redigér wikikode]

  • ( -1178) Esrum Kloster
  • ( -1290) Ingerd, hr. Barvids enke
  • (1290-1536) ? Esrum Kloster
  • (1549-1563) Peder Hansen
  • (1563-1568) Kirstine, Peder Hansens enke
  • (1568-1576) Rasmus van Aabenraa
  • (1576-1582) Kgl. bygmester Hans Paaske
  • (1582-1598) Toldskriver Frederik Leyel
  • ( -1771) Skovfoged Thomas Pedersen
  • ( -1787) Avlsmand Jens Poulsen
  • (1793-1812) Brændevinsbrænder Johannes Christophersen (fæster indtil 1803, derefter ejer)
  • (1812-1813) Søstrene Christophersen (søstre til Johannes C.)
  • (1813-1820) Købmand og kgl. Agent Isaach W. Tegner (g.m. den ene søster)
  • (1820-1829) Christiane Tegner, f. Christophersen (enke efter I.W. Tegner)
  • (1829-1844) Peter Wilhelm Tegner (søn af I.W. Tegner)
  • (1844-1847) Rasmus Hartvig Rasmussen
  • (1847-1854) Erasmus Sigismund Resch
  • (1854-1856) Bertel Johannes Bertelsen
  • (1856-1870) Constantin Brun
  • (1870-1872) Ernst Carl Scheibel
  • (1872-1890) Preben baron Wedell-Wedellsborg
  • (1890-1899) Severin Segelcke
  • (1899-1916) Cand. polyt., direktør Gustav Adolph Hagemann
  • (1916-1954) Dr. med. & phil. Karl Albert Hasselbalch (svigersøn)
  • (1954-1985) Iver Hagemann Hasselbalch (søn) (jordene solgt i 1965)
  • (1985-1987) Monberg & Thorsen A/S
  • (1987-2005) K/S DMK-Borupgaard
  • (2005- ) K/S Snekkersten Hotel & Spa

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ "Comwell Hotel Borupgaard". comwellborupgaard.dk. Hentet 17. november 2016. 
  2. ^ Danske Slotte og Herregaarde, side 83
  3. ^ Danske Slotte og Herregaarde, side 84
  4. ^ landgilde, en fæsters årlige afgift i penge, korn eller naturalier til ejeren. der (står) i dit Fæstebrev.
  5. ^ J.P. Trap: Kongeriget Danmark, bind 2, 3. udgave, 1898–1906.

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  • Danske Slotte og Herregaarde, Ny samling, første bind – Sjælland og Møn, Alfreds G. Hassings Forlag A/S, København 1944

Ekstern henvisning[redigér | redigér wikikode]

Awatcornertower01.JPGDenne artikel om en bygning eller et bygningsværk kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede.
Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller lægge et op på Wikimedia Commons med en af de tilladte licenser og indsætte det i artiklen.