Brenda Ann Spencer

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 8. jan. 2015, 09:24 af Asger (diskussion | bidrag) Asger (diskussion | bidrag) (Gendannelse til seneste version ved 87.59.90.14, fjerner ændringer fra 62.242.234.62 (diskussion | bidrag))

Brenda Ann Spencer (født 3. april 1962 i San Diego, Californien i USA) er en amerikansk morder, som dræbte to mennesker, og sårede ni andre ved en skudepisode, mandag den 29. januar 1979, ved Grover Cleveland Elementary School i San Diego.

Brenda Ann Spencer affyrede skudene fra sin bopæl, der lå umiddelbart overfor skolen. Geværet, hun benyttede, var en gave fra hendes far. Da hun efterfølgende blev spurgt, hvorfor hun havde skudt, svarede hun: "I don't like Mondays; this livens up the day." ("Jeg kan ikke lide mandage; dette liver dagen op.")

I oktober 1979 blev Brenda Ann Spencer dømt til at afsone mellem 25 års fængsel og livstid i henhold til den amerikanske straffelov. Hun afsoner straffen i California Institution for Women i Chino, Californien. Brenda Ann Spencer har siden 1993 søgt om prøveløsladelse fire gange, men hendes ansøgning er blevet afslået hver gang. Senest i 2009 hvor hun også blev afslået. Næste gang hun kan ansøge er i år 2019. Hun har brugt undskyldninger som at hun var påvirket, da hun udførte massakren.

Brenda Ann Spencers mangel på anger, og den ligeledes manglende forklaring på skuddene, inspirerede den irske rockgruppe The Boomtown Rats til at udgive sangen "I Don't Like Mondays" i sommeren 1979, som blev et stort hit.

Eksterne kilder/henvisninger

  • "The Boomtown Rats: I Don't like Mondays". Arkiveret fra originalen 2012-02-14.
  • Urban Legends Reference Pages: I Don't Like Mondays
  • Bonnie's Blog of Crime: Grover Cleveland Elementary School shootings 1/29/79
USASpire
Denne biografi om en amerikaner er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Biografi