British Expeditionary Force

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

British Expeditionary Force (BEF) var betegnelsen for den britiske hær, som blev sendt til Vestfronten i Frankrig og Belgien ved udbruddet af 1. verdenskrig. BEF blev grundlagt af krigsminister Richard Haldane efter den anden boerkrig for det tilfælde, at Storbritannien skulle behov for hurtigt at udsende en styrke til at deltage i en oversøisk krig.

Betegnelsen British Expeditionary Force blev senere anvendt igen om de britiske styrker i Europa i begyndelsen af 2. verdenskrig fra 19391940 under spøgelseskrigen og Slaget om Frankrig.

Første verdenskrig[redigér | redigér wikikode]

General John French

Begrebet "British Expeditionary Force" bruges ofte som betegnelse for de britiske styrker, som var tilstede i Frankrig før afslutningen af det første slag ved Ypres, 22. november 1914. De overlevende fra disse styrker blev senere tildelt Mons Star. Man kan også lave et skæringspunkt den 26. december 1914 da styrkerne blev delt i Første britiske Arme og Anden britiske Arme (senere i krigen kom der også en Tredje, Fjerde og Femte britiske Arme).

Navnet forblev imidlertid den officielle betegnelse for den britiske hær i Frankrig og Flandern igennem hele 1. verdenskrig. [1]

Plade på Edinburgh Castle til minde om "Old Contemptibles"

Styrken fik sit øgenavn 'Old Contemptibles' (gamle usle) fra en formodet dagsbefaling fra 19. august 1914 udsendt af Kejser Wilhelm.

Det er min kongelige og kejserlige vilje at I koncentrerer jeres energi i den nærmeste fremtid om et enkelt mål, og det er at I bruger alle jeres evner og alle mine soldaters mod på først at udrydde de forræderiske englændere (og) trampe over General French's lille usle hær.

Kejseren havde tilsyneladende omtalt styrken som "ussel lille" dvs. en reference til dens størrelse men det blev rapporteret som "lille ussel". Navnet blev hængende og BEF omtalte stolt sig selv som 'Old Contemptibles'.

Der er aldrig blevet fundet beviser på en sådan dagsbefaling i de tyske arkiver[2] efter krigen og eks-kejseren benægtede at have sagt noget sådant:

Tvært imod, jeg understregede til stadighed hvor værdifuld den britiske hær var, og advarede ofte - i fredstid - mod at undervurdere den

Dagsbefalingen blev, lader det til, skabt af Frederick Maurice i det britiske krigsministerium af propaganda årsager[3]

Anden verdenskrig[redigér | redigér wikikode]

Lord Gort og General Pownall studerer et kort i hovedkvarteret i slottet ved Harbarcq, 26. november 1939

Efter invasionen af Polen i 1939 blev British Expeditionary Force sendt til den fransk-belgiske grænse. I maj 1940 da det tyske angreb begyndte bestod det af 10 infanteri divisioner i 3 korps samt 1. tank brigade og en afdeling af Royal Air Force bestående af ca. 500 fly (the BEF Air Component). I Frankrig var der desuden en særskilt styrke af langdistance fly (the Advanced Air Striking Force).

BEF var under kommando af Lord Gort og selv om det kun udgjorde en tiendedel af den allierede styrke led den svære tab under den tyske fremrykning, og det meste af den resterende styrke (ca. 330.000 mand) blev evakueret ved Dunkerque i Operation Dynamo i begyndelsen af juni, men måtte efterlade meget af sit udstyr.

Den britiske 51. højlands infanteridivision blev efterladt i Saint-Valéry-en-Caux, da den på daværende tidspunkt ikke var omringet af tyskerne. Den overgav sig sammen med elementer af den 10. franske arme senere i juni. Den kortvarige anden ekspeditionsstyrke under kommando af general Alan Brooke blev evakueret fra det vestlige Frankrig i Operation Ariel.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  • Sayings of the Century, Nigel Rees, 1984.
  • Yockelson, Mitchell A. (2008-05-30). Borrowed Soldiers: Americans under British Command, 1918. Foreword by John S. D. Eisenhower. University of Oklahoma Press. ISBN 978-0806139197. 

Notes[redigér | redigér wikikode]

  1. What was HQ or GHQ?
  2. Dagsbefalingen beskrives som "næsten sikkert apokryf" i Brewer's Dictionary of Phrase and Fable, Centenary edition, second impression, 1971, ISBN 0-304-93570-0
  3. Nigel Rees citerede Arthur Ponsonby, Falsehood in War-Time, 1928.)

Eksterne links[redigér | redigér wikikode]