Spring til indhold

Broholmskatten

Koordinater: 55°08′37″N 10°45′01″Ø / 55.14361°N 10.75028°Ø / 55.14361; 10.75028
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Broholmskatten eller Broholm skattefund er et stort depotfund af guld fra germansk jernalder, der blev fundet på en mark ved herregården BroholmFyn i 1833.[1][2]

Fundet bestod af adskillige arm- og fingerringe, tre store halsringe, ni brakteater, sværddele, guldbarrer og to romerske solidi: i alt 71 guldgenstande,[3] der vejede sammenlagt over 4,5 kg. Det er det største guldfund fra Danmark fra jernalderen efter guldhornene.[4] Fundet er dateret til begyndelsen af 500-tallet på baggrund af de to romerske mønter, der blev slået under Valentinian 3. (425-455) og Zeno (474-491).[5]

Der er muligvis tale om to fund af genstande, som har tilhørt en mand (bl.a. sværddele og armringe) og en kvinde (brakteater og fingerringe).[1] Skatten skal ses i sammenhæng med det store rigdomscenter, der befandt sig i Gudme i jernalderen. Her er der fundet en lang række genstande i ædelmetal.

Skatten blev fundet under pløjning af marken Enemærket ved Lundeborg.[2][1][6] Broholms arving Niels Frederik Bernhard Sehested oplevede fundet. Det vakte hans interesse for arkæologi.[2] Han indsamlede siden over 70.000 flintredskaber, som er udstillet på Broholm og varetages af Svendborg Museum.[7][8]

Broholmskatten er udstillet på Nationalmuseet i København.[1]

Litteratur
  • Thomsen, Per. O; Michaelsen, Karsten Kjer (1991). Broholmskatten : historien om et guldfund. Årbog for Svendborg & Omegns Museum. s. 8-23.

55°08′37″N 10°45′01″Ø / 55.14361°N 10.75028°Ø / 55.14361; 10.75028