Hjælp:Formatering med opmærkningskoder
Videnskabelige symboler og formler på Wikipedia skrives bedst ved hjælp af opmærkningskoderne <math>...</math> og <chem>...</chem>. I det følgende er den vigtigste syntaks gennemgået.
Som forlæg er brugt https://www.mediawiki.org/wiki/Extension:Math/Help:Formula#Basics.
Se også Wikipedia:Videnskabelig notation for information om korrekt videnskabelig notation og formatering.
Eksempler på elementære udtryk og formler
[redigér | rediger kildetekst]Wikipedia kode | Resultat |
---|---|
<math>\alpha</math>
|
|
<math>\sqrt{81} = 9</math>
|
|
<math> f(x) = x^2 + 3\cdot x</math>
|
|
<math>\sqrt{1-e^2}</math>
|
|
<math>\Omega_\text{cirkel} = \frac {2 \cdot \pi }{P}</math>
|
|
<math>x_{1,2} = \frac {-b \pm \sqrt{d} }{2 \cdot a}</math>
|
|
<math>\exist \, \alpha \in\mathbb{R} \text{ : } \varphi(x)=\alpha</math>
|
|
<math>\int_0^\infty e^{-x^2}\textrm{d}x=\frac{\sqrt{\pi}}{2}</math>
|
|
<math>\alpha</math> = 6<sup>h </sup>12<sup>m </sup>34.5<sup>s</sup>
|
= 6h 12m 34.5s
|
<math>\delta</math> = <math>-</math>67° 12′ 34.07″
<math>\delta = -67^\circ 12' 34.07''</math>
<math>\delta = -67^\circ 12^\prime 34.07^{\prime\prime}</math>
<math>\delta = -67</math>° <math>12</math>′ <math>34.07</math>″
|
= 67° 12′ 34.07″
° ′ ″ |
<chem>H2SO4</chem>
|
|
<chem>NaCl + AgNO3 -> NaNO3 + AgCl(v)</chem>
|
Græske bogstaver
[redigér | rediger kildetekst]Bogstav | <math>...</math> syntaks |
Resultat |
---|---|---|
Alfa | <math>\alpha </math>, <math>\Alpha </math> | , |
Beta | <math>\beta </math>, <math>\Beta </math> | , |
Gamma | <math>\gamma </math>, <math>\Gamma </math> | , |
Delta | <math>\delta </math>, <math>\Delta </math> | , |
Epsilon | <math>\varepsilon </math>, <math>\Epsilon </math> | , |
Zeta | <math>\zeta </math>, <math>\Zeta </math> | , |
Eta | <math>\eta </math>, <math>\Eta </math> | , |
Theta | <math>\theta </math>, <math>\Theta </math> | , |
Iota | <math>\iota </math>, <math>\Iota </math> | , |
Kappa | <math>\kappa </math>, <math>\Kappa </math> | , |
Lambda | <math>\lambda </math>, <math>\Lambda </math> | , |
My | <math>\mu </math>, <math>\Mu </math> | , |
Ny | <math>\nu </math>, <math>\Nu </math> | , |
Xi | <math>\xi </math>, <math>\Xi </math> | , |
Omikron | <math>\omicron </math>, <math>\Omicron </math> | , |
Pi | <math>\pi </math>, <math>\Pi </math> | , |
Rho | <math>\rho </math>, <math>\Rho </math> | , |
Sigma | <math>\sigma </math>, <math>\Sigma </math> | , |
Tau | <math>\tau </math>, <math>\Tau </math> | , |
Ypsilon | <math>\upsilon </math>, <math>\Upsilon </math> | , |
Phi | <math>\varphi </math>, <math>\Phi </math> | , |
Chi | <math>\chi </math>, <math>\Chi </math> | , |
Psi | <math>\psi </math>, <math>\Psi </math> | , |
Omega | <math>\omega </math>, <math>\Omega </math> | , |
Bogstav | <math>...</math> syntaks |
Resultat |
---|---|---|
Epsilon, variant | <math>\epsilon </math> | |
Theta, variant | <math>\vartheta </math> | |
Kappa, variant | <math>\varkappa </math> | |
Pi, variant | <math>\varpi </math> | |
Rho, variant | <math>\varrho </math> | |
Sigma, variant | <math>\varsigma </math> | |
Phi, variant | <math>\phi </math> |
Hebræiske bogstaver
[redigér | rediger kildetekst]Bogstaver | <math>...</math> syntaks |
Resultat |
---|---|---|
Alef, beth, gimel, daleth | <math>\aleph, \beth, \gimel, \daleth </math> |
Skriftsnit
[redigér | rediger kildetekst]Emne | <math>...</math> syntaks
|
Resultat |
---|---|---|
Fed skrift (boldface) | \mathbf {abcxyzABCXYZ123}
|
|
Skråskrift (italics) | \mathit {abcxyzABCXYZ123}
|
|
Dobbeltstreg (blackboard) | \mathbb {abcxyzABCXYZ123}
|
|
Roman | \mathrm {abcxyzABCXYZ123}
|
|
Sans serif | \mathsf {abcxyzABCXYZ123}
|
|
Kaligrafi | \mathcal {abcxyzABCXYZ123}
|
|
Fraktur | \mathfrak {abcxyzABCXYZ123}
|
|
Formindskede typer | {\scriptstyle\text{abcxyzABCXYZ123}}
|
|
Blandede skriftsnit Skråskrift Opret skrift Blanding |
xyz\ x\ y\ z
|
|
Farvet tekst | {\color{Blue}x^2}+{\color{Orange}2\cdot x}-{\color{LimeGreen}1}
|
Foruddefinerede farver
[redigér | rediger kildetekst]Nedenstående farvenavne er foruddefinerede:
Emne | <math>...</math> syntaks
|
Resultat |
---|---|---|
Kodeeksempel til brug ved farver i formler | {\color{Green} p}^2 + 2 \cdot {\color{Green} p} \cdot {\color{Red} q} + {\color{Red} q}^2 = ({\color{NavyBlue} p + q})^2
|
|
Kodeeksempel med brug af selvdefineret farve | \definecolor{orange}{RGB}{255,165,100}\color{orange}\mathrm e^{\mathrm i \cdot \pi}\color{Black} + 1 = 0
|
Nummerering og bokse
[redigér | rediger kildetekst]Har en artikel mange ligninger, fx i en udledning, kan den blive uoverskuelig. Ved at nummere ligninger er det nemmere at refere til dem i teksten. Hvis en ligning er central for artiklens emne, kan den fremhæves med en boks.
Wikipedia kode | Resultat | |||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|
{{NumBlk|:|<math>c^2=a^2+b^2</math>|{{EquationRef|1}}}}
|
| |||||||
{{Equation box 1
|
| |||||||
{{Equation box 1
|
|
Matematiske formler
[redigér | rediger kildetekst]Regneoperationer og formateringstegn
[redigér | rediger kildetekst]Emne | <math>...</math> syntaks
|
Resultat |
---|---|---|
Brøker | \frac {a}{b} \textstyle \frac {a}{b}
|
|
Regneoperationer Fortegn (U)ligheder |
+, -, \cdot, /, \times \pm, \mp =, \neq, \equiv, \not\equiv, \approx, \sim, \propto \ll, \gg, \le, \ge, \leqq, \geqq
|
|
Rodsymboler | \surd, \sqrt{42}, \sqrt[n]{x}, \sqrt{ \frac {a}{b}}, \sqrt[3]{ \frac {x^3+y^3}{2}}
|
|
Modulus aritmetik | s_k \equiv 0 \pmod{m}, a\,\bmod\,b,
\mid, \nmid,
\gcd(m, n), \operatorname{lcm}(m, n),
\operatorname{SFD}(m, n), \operatorname{MFM}(m, n)
|
|
Mellemrum, bredt | a \qquad b \qquad c \qquad d
|
|
Mellemrum, stort | a \quad b \quad c \quad d
|
|
Mellemrum, øget | a\; b\; c\; d\; e\; f\; g\ \mathrm U
|
|
Mellemrum, standard | a\ b\ c\ d\ e\ f\ g\
|
|
Mellemrum, smalt | a\, b\, c\, d\, e\, f\, g\
|
|
Mellemrum, intet | abc defg
|
|
Mellemrum, negativt | a\! b\! c\! d\! e\! f\! g\!
|
Hævet og sænket skrift
[redigér | rediger kildetekst]Emne | <math>...</math> syntaks
|
Resultat |
---|---|---|
Hævet | {10}^{8} \; {\mathrm m}^{2}
|
|
Sænket | R_\text{Jupiter}
|
|
Hævet og sænket | \mathrm R {}^{\mathrm N}_{\text{⊙}} \; {}^{238}_{\ 92} \mathrm U
|
|
Hævet og sænket | <math>F_\odot = \sigma \cdot T_{\text{eff}, \odot}^4 = 6.316 \cdot 10^7 \; \text{W/m}^{-2}</math>
|
Afgrænsere
[redigér | rediger kildetekst]Emne | <math>...</math> syntaks
|
Resultat |
---|---|---|
Stor parentes | \left ( \frac{1}{2} \right )
|
|
Lille parentes | \left ( \tfrac{1}{2} \right )
|
|
Skarp parentes | \left [ \frac{a}{b} \right ]
|
|
Tuborg-parentes | \left \{ \frac{a}{b} \right \}
|
|
Vinkel-parentes | \left \langle \frac{a}{b} \right \rangle
|
|
Normtegn | \left | \frac{a}{b} \right |
|
|
Gulv og loft | \left \lfloor \frac{a}{b} \right \rfloor
|
|
Skråstreger | \left / \frac{a}{b} \right \backslash
|
|
Pil op og ned | \left \uparrow \frac{a}{b} \right \downarrow
|
|
Blanding | \left \langle \psi \right | \quad \left \langle \psi \right | \chi \rangle
|
|
Udeladelse | \left \{ \frac{A}{B} \right \} \to X
|
|
Store begrænsere |
\big( \Big( \bigg( \Bigg( \dots \Bigg] \bigg] \Big] \big]
|
|
\big\{ \Big\{ \bigg\{ \Bigg\{ \dots \Bigg\rangle \bigg\rangle \Big\rangle \big\rangle
|
||
\big| \Big| \bigg| \Bigg| \dots \Bigg\| \bigg\| \Big\| \big\|
|
||
\big\lfloor \Big\lfloor \bigg\lfloor \Bigg\lfloor \dots \Bigg\rceil \bigg\rceil \Big\rceil \big\rceil
|
||
\big\uparrow \Big\uparrow \bigg\uparrow \Bigg\uparrow \dots \Bigg\Downarrow \bigg\Downarrow \Big\Downarrow \big\Downarrow
|
||
\big\updownarrow \Big\updownarrow \bigg\updownarrow \Bigg\updownarrow \dots \Bigg\Updownarrow \bigg\Updownarrow \Big\Updownarrow \big\Updownarrow
|
||
\big / \Big / \bigg / \Bigg / \dots \Bigg\backslash \bigg\backslash \Big\backslash \big\backslash
|
Mængder og logik
[redigér | rediger kildetekst]Emne | <math>...</math> syntaks
|
Resultat |
---|---|---|
Talmængder Naturlige tal, hele tal, rationale tal, reelle tal, komplekse tal, kvaternioner |
\mathbb{N}, \mathbb{Z}, \mathbb{Z}_+, \mathbb{Z}_-, \mathbb{Q}, \mathbb{Q}_+, \mathbb{Q}_-,\mathbb{R}, \mathbb{R}_+, \mathbb{R}_-, \mathbb{C}, \mathbb{H}
|
|
Mængdesymboler, uendelig | [ ], \{ \}, |, \empty, \varnothing, \in, \not\in, \ni, \not\ni, \infty
|
|
Kombination af ovenstående | z \in \mathbb{C} \setminus \{ \tfrac{\pi}{2} + p \cdot \pi \, | \, p \in \mathbb{Z} \}
|
|
Mængdeoperationer: Fællsesmængde, foreningsmængde, mængdedifferens, produktmængde, komplementærmængde | \cap, \bigcap, \cup, \bigcup, \setminus, \times, \complement
|
|
Inklusionstegn | \subset, \supset, \subseteqq, \nsubseteqq, \supseteqq, \nsupseteqq
|
|
Logiksymboler | \forall, \exists, \nexists, \or, \and, \neg, \bot, \top
|
|
Implikationer | \Rightarrow, \nRightarrow, \Leftarrow, \nLeftarrow, \Leftrightarrow, \nLeftrightarrow, \Uparrow, \Downarrow, \Updownarrow
|
Funktioner
[redigér | rediger kildetekst]Emne | <math>...</math> syntaks
|
Resultat |
---|---|---|
Trigonometriske funktioner | \sin (x), \cos (x), \tan (x), \cot (x), \sec (x), \csc (x)
|
|
Arcusfunktioner | \arcsin (x), \arccos (x), \arctan (x)
|
|
Eksponential- og logaritmefunktioner | \exp (x) = e^x, \exp_a (x) = a^x, 10^x, \ln (x), \log (x), \log_{10} (x)
|
|
Funktioner som "math" ikke kender | \operatorname{cis}\,(x)
\operatorname{ArctanXY}\,(x,y)
|
|
Hyperbolske funktioner | \sinh (x), \cosh (x), \tanh (x), \coth (x)
|
|
Areafunktioner | \operatorname{arsinh}\,(x), \operatorname{arcosh}\,(x), \operatorname{artanh}\,(x), \operatorname{arcoth}\,(x)
|
|
Minimum, maximum, infimum, supremum | \min M, \max M, \min(x,y), \max(x,y), \inf M, \sup M
|
|
Signum, norm, argument | \sgn (x), \left\vert x \right\vert, \lVert z \rVert, \arg (z)
|
|
Binomialkoefficienter | \binom{n}{k}, \tbinom{n}{k}
|
Geometri og vektorer
[redigér | rediger kildetekst]Emne | <math>...</math> syntaks
|
Resultat |
---|---|---|
Geometriske symboler | \parallel, \nparallel, \perp, \angle, \sphericalangle, \measuredangle, 45^\circ, \Box, \blacksquare, \bigcirc, \triangle, \blacktriangle, \blacktriangledown, \blacktriangleleft, \blacktriangleright
|
|
Vektorer | vec{a}, \hat{a}, \hat{\vec{a}}, \widehat{a}, \bar{a}, \bar{abc}, \overline{a}, \overline{ABC}, \overrightarrow{AB}, \widehat{\overrightarrow{AB}}, \overleftarrow{CD}, \widehat{ABC}, \parallel, \nparallel, \perp
|
Differential- og integralregning
[redigér | rediger kildetekst]Emne | <math>...</math> syntaks
|
Resultat |
---|---|---|
Differentialer | \text{d}t, \partial t, \nabla\psi
|
|
Differentialkvotienter | \text{d} y/ \text{d} x, {\text{d} y\over\text{d} x}, \textstyle {\text{d} y\over\text{d} x}, {\partial^2\over\partial x_1\partial x_2}y
|
|
Afledede | \prime, \backprime, f^\prime, f', f'', f^{(3)}, \dot y, \ddot y
|
|
Ubestemte integraler | \int \cos(x) \, \text{d}x = \sin(x) + K, \iint\limits_D \, \text{d}x\,\text{d}y, \iiint\limits_E \, \text{d}x\,\text{d}y \,\text{d}z
|
|
Bestemte integraler Sidestil |
\int\limits_{1}^{3}\frac{\text{e}^3}{x^2}\, \text{d}x, \int_{1}^{3}\frac{\text{e}^3}{x^2}\, \text{d}x
|
|
Bestemte integraler Linjestil |
\textstyle \int\limits_{-N}^{N} \text{e}^x\, \text{d}x, \textstyle \int_{-N}^{N} \text{e}^x\, \text{d}x
|
Formatering af ligninger
[redigér | rediger kildetekst]
Emne | <math>...</math> syntaks
|
Resultat |
---|---|---|
Tuborg-parentes | \begin{cases}
x = \cos(\theta) \cdot r \\ y = \sin(\theta) \cdot r
\end{cases}
|
|
Tuborg-funktion (3) | f(x) = \begin{cases}
1 & -1 \le x < 0 \\
\frac{1}{2} & x = 0 \\
1 - x^2 & \text{ellers}
\end{cases}
|
|
Tuborg-funktion (2) | f(n) =
\begin{cases}
\frac{n}{2}, & \text{hvis }n\text{ er lige} \\
3n+1 & \text{hvis }n\text{ er ulige}
\end{cases}
|
|
Tuborg-funktion (vandret) | f(n) =\underbrace{\tfrac{n}{2}}_{\text{A}}+\underbrace{3n}_{\text{B}}
|
|
Opstilling | \begin{align}
u & = \tfrac{1}{\sqrt{2}}(x+y) \qquad & x &= \tfrac{1}{\sqrt{2}}(u+v) \\
v & = \tfrac{1}{\sqrt{2}}(x-y) \qquad & y &= \tfrac{1}{\sqrt{2}}(u-v)
\end{align}
|
|
Opstilling | \begin{align}
f(x) & = (a + b)^2 \\
& = a^2 + 2 \cdot a \cdot b + b^2 \\
\end{align}
|
|
Opstilling | \begin{alignat}{2}
f(x) & = (a - b)^2 \\
& = a^2 - 2 \cdot a \cdot b + b^2 \\
\end{alignat}
|
|
Højrejusteret opstilling | \begin{array}{lcl} f(x) & = & exprA & = & longexprB & = & exprC\\ & = & exD & = & exprE & = & exprF \\ & = & expressionG & = & exprH \end{array}
|
|
Venstrejusteret opstilling | \begin{array}{lcr} f(x) & = & exprA & = & longexprB & = & exprC\\ & = & exD & = & exprE & = & exprF \\ & = & expressionG & = & exprH \end{array}
|
|
Definitioner justeret med "=" | \begin{align}
\frac{\text {d}}{\text {d} x}\sinh x &= \cosh x \\
\frac{\text {d}}{\text {d} x}\cosh x &= \sinh x \\
\frac{\text {d}}{\text {d} x}\tanh x &= 1 - \tanh^2 x = \operatorname{sech}^2 x = \frac{1}{\cosh^2 x} \\
\frac{\text {d}}{\text {d} x}\operatorname{arsinh} x &= \frac{1}{\sqrt{x^2+1}} \\
\frac{\text {d}}{\text {d} x}\operatorname{arcosh} x &= \frac{1}{\sqrt{x^2 - 1}} && x > 1 \\
\frac{\text {d}}{\text {d} x}\operatorname{artanh} x &= \frac{1}{1-x^2} && |x| < 1 \\
\end{align}
|
|
Definitioner justeret med array | \begin{array}{lcl}
\frac{\text {d}}{\text {d} x}\sinh x & = & \cosh x \\
\frac{\text {d}}{\text {d} x}\cosh x & = & \sinh x \\
\frac{\text {d}}{\text {d} x}\tanh x & = & 1 - \tanh^2 x = \operatorname{sech}^2 x = \frac{1}{\cosh^2 x} \\
\frac{\text {d}}{\text {d} x}\operatorname{arsinh} x & = & \frac{1}{\sqrt{x^2+1}} \\
\frac{\text {d}}{\text {d} x}\operatorname{arcosh} x & = & \frac{1}{\sqrt{x^2 - 1}} & & x > 1 \\
\frac{\text {d}}{\text {d} x}\operatorname{artanh} x & = & \frac{1}{1-x^2} & & |x| < 1 \\
\end{array}
|
|
Tekst | Kode
|
Matricer
[redigér | rediger kildetekst]Emne | <math>...</math> syntaks
|
Resultat |
---|---|---|
Matrix-opstilling |
\begin{matrix} x & y \\ z & u \end{matrix}
,
|
,
|
Matricer og determinanter |
\begin{Bmatrix} x & y \\ z & u \end{Bmatrix},
\begin{pmatrix} x & y \\ z & u \end{pmatrix},
\begin{vmatrix} x & y \\ z & u \end{vmatrix},
\begin{Vmatrix} x & y \\ z & u \end{Vmatrix}
|
|
Små matricer, matricer af dimension 2 og 3 |
\bigl( \begin{smallmatrix} a&b\\ c&d \end{smallmatrix} \bigr),
\begin{Bmatrix} a_{11} & a_{12} \\ a_{21} & a_{22} \end{Bmatrix},
\begin{Bmatrix} a_{11} & a_{12} & a_{13} \\ a_{21} & a_{22} & a_{23} \\ a_{31} & a_{32} & a_{33}
\end{Bmatrix}
|
|
Stor matrix |
\begin{Bmatrix} 1 & \cdots & 0 \\ \vdots & \ddots & \vdots \\ 0 & \cdots & 1 \end{Bmatrix}, \begin{Bmatrix} a_{11} & a_{12} & \cdots & a_{1n} \\ a_{21} & a_{22} & \cdots & a_{2n} \\ \vdots & \vdots & \ddots & \vdots \\ a_{n1} & a_{n2} & \cdots & a_{nn} \end{Bmatrix}
|
|
Stor matrix |
A =
\begin{pmatrix}
a_{11} & a_{12} & \ldots & a_{1n} \\
a_{21} & a_{22} & \ldots & a_{2n} \\
\vdots & \vdots & \ddots & \vdots \\
a_{m1} & a_{m2} & \ldots & a_{mn}
\end{pmatrix}.
|
|
Invers Hilbert-matrix |
H_4^{-1}\ =\
\begin{pmatrix}
16 & -120 & 240 & -140 \\
-120 & 1200 & -2700 & 1680 \\
240 & -2700 & 6480 & -4200 \\
-140 & 1680 & -4200 & 2800
\end{pmatrix}
|
|
Tabel |
\begin{array}{|c|c||c|} a & b & S \\
\hline
0&0&1\\
0&1&1\\
1&0&1\\
1&1&0\\
\end{array}
|
Eksempler på matematiske formler
[redigér | rediger kildetekst]
Fysiske symboler
[redigér | rediger kildetekst]Emne | <math>...</math> syntaks
|
Resultat |
---|---|---|
Reduceret Planck-konstant, liter-symbol, reciprok ohm | \hbar • \ell • \mho
|
|
Nuklider og ioner | {}_1^1\hbox{H} • {}_1^2\hbox{D} • {}_1^3\hbox{T} • {}_{\,\,92}^{235}\hbox{U}
|
Eksempler på fysiske formler
[redigér | rediger kildetekst]Formatering af fysiske reaktionsligninger sker i simple tilfælde lettest med formateringskoden <chem>...</chem> evt. i kombination med <math>...</math>.
Emne | <math>...</math> og/eller <chem>...</chem> syntaks
|
Resultat |
---|---|---|
Radioaktivitet | ||
<math>{}^{22}_{11}\mathrm{Na} \rightarrow {}^{22}_{10}\mathrm{Ne} + {}^{\ 0}_{+1}\mathrm{e} + \nu_\mathrm{e}</math>
|
||
Kernereaktioner | ||
<math>{}^{238}_{\ 92} \mathrm U \to {}^{234}_{\ 90} \mathrm{Th} + \;{}^4_2\mathrm{He}</math>
|
Kemiske formler
[redigér | rediger kildetekst]Emne | <chem>...</chem> syntaks
|
Resultat |
---|---|---|
Tekst med formler | Hvis <chem>H3O+</chem> aftager, så må <chem>CH3CO2H</chem> vokse og <chem>CH3CO2-</chem> må aftage.
Bemærk, at et minustegn i koden skal skrives som en bindestreg (der er let tilgængelig på tastaturet)... |
Hvis aftager, så må vokse og må aftage.
... men vises som et minustegn (hvilket er korrekt). |
Formler og reaktioner |
|
|
Ligninger med kemiske formler | <math chem>K=\frac {\{\ce{CH3CO2-}\}\{\ce{H3O+}\}} \ce{\{CH3CO2H\}}</math>
<math> \Delta_\mathrm{r}G_{T,p}=\sum_{i=1}^k \mu_i^\ominus \cdot \nu_i + R \cdot T \cdot \ln \frac{\{\mathrm{S}\}^\sigma \cdot \{\mathrm{T}\}^\tau} {\{\mathrm{A}\}^\alpha \cdot \{\mathrm{B}\}^\beta} </math>
|
|
Generel reaktionsligning | ||
<math>\alpha_1 \rm{R}_1 +\alpha_2 \rm{R}_2 +...+\alpha_i \rm{R}_i +...\rightarrow \nu_1 \rm{P}_1 + \nu_2 \rm{P}_2 +...+\nu_j \rm{P}_j +...</math>
|
Eksempler på kemiske formler
[redigér | rediger kildetekst]- .
- .