Bruger:Dannebrog Spy/Forsvundne gader i København

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Udsnit af Christian Geddes kort fra 1757 med Nissegangen, Højbrostræde og Store Færgestræde, der forsvandt efter branden i 1795.

Forsvundne gader i København er oversigter over gader, passager, broer mv. i København, der ikke længere eksisterer.

De forsvundne gader mistede typisk livet efter bybrandene i 1728 og 1795 og ved saneringer i 1900-tallet, og kun enkelte eksisterede længe nok til at få postnummer i 1967. Nogle af de forsvundne gader og stræder lå omtrent, hvor forskellige gader og pladser ligger i dag, mens andre er forsvundet under bebyggelse. Billederne viser hvordan stederne ser ud nu, men i sagens natur er der kun tale om omtrentlige gengivelser. Det skal i øvrigt bemærkes, at oversigterne ikke er komplette, da oplysningerne om gadenettet i Middelalderbyen før 1600-tallet generelt er usikre.

Udover de nedennævnte tilfælde er der en række eksempler på gader, der er blevet omlagt, så som Pilestræde og Grønningen, eller afkortet. I andre tilfælde har man fuldstændig saneret en gade og anlagt en ny med samme forløb, sådan som Peder Madsens Gang for eksempel blev erstattet af Ny Østergade.

Historie[redigér | rediger kildetekst]

Der er arkæologiske spor af bebyggelse ved nuværende Gammel Strand fra 700-tallet, men Københavns egentlige historie regnes normalt først fra 1167. Dengang var byen omtrent koncentreret til området afgrænset af nuværende Vester Voldgade, Vestergade, Gammeltorv, Nytorv og Farvergade og fungerede som fiskeleje, handelsby og overfartssted til det dengang danske Skåne.[1] Den driftige biskop Absalon havde imidlertid fået overdraget byen og etablerede nu en borg på det, der skulle blive til Slotsholmen.[2] Desuden etablerede biskoppen eller en af hans nærmeste efterfølgere en vold[3] fra den daværende kyst omtrent ved nuværende Løngangstræde langs nuværende Vester Voldgade og Nørre Voldgade til udfor Nørregade, hvorfra den skråede op til nuværende Gothersgade ved Reformert Kirke og herefter omtrent langs med Gothersgade og Kongens Nytorv til kysten ved nuværende Vingårdstræde. Desuden etableredes tre byporte, Vesterport udfor Vestergade, Nørreport udfor Nørregade og Østerport udfor Østergade.[4][5]

I de følgende århundreder øgedes så bebyggelsen indenfor dette område, der nu kaldes for Middelalderbyen, og nye gader kom til, hvoraf mange stadig findes. Gader der forsvandt findes der derimod kun få eksempler på fra de første århundreder. I forsvandt dog Spitaliestræde, der lå omtrent hvor Suhmsgade anlagdes i 1800-tallet, antagelig overflødig gjort af en forlængelse af Åbenrå. Pædagogii stræde, der udgik fra Larslejsstræde forsvandt tilsvarende i 1680 til fordel for Sankt Petri Kirkes begravelseskapel.

I løbet af 1600-tallet en række gange i Middelalderbyen midt på langstrakte grunde med små lejehuse som ren spekulation. Mange af dem endte blindt, men nogle stødte dog op til andre gader i begge ender.[6] Det er ikke mindst disse, der senere forsvandt. I første omgang var det de store bybrande i 1728 og 1795, der betød ændringer, om end det trods planer og kommissioner ikke blev til det helt store. Efter branden 1728 forsvandt dog blandt andre Lille Sankt Clemensstræde, Hellig Korsstræde og Store Sankt Clemensstræde til fordel for den nye Frederiksberggade og Mikkel Vibes Gade til fordel for Kultorvet.[7] Efter branden forsvandt blandt andre Højbrostræde og Store Færgestræde til fordel for Højbro Plads.[8]

I slutningen af 1800-tallet var det gamle København, der nu kaldes for Indre By, reelt fuldt udbygget. I området umiddelbart syd for Gothersgade og vest for Holmens Kanal skete der dog flere saneringer og gadegennembrud i de følgende årtier med det resultat, at forskellige små gader og gange forsvandt, mens enkelte nye større gader kom til. I 1870'erne bortsaneredes den berygtede Peder Madsens Gang således til fordel for Ny Østergade,[9] i 1907-1910 forsvandt et tætbebygget område med blandt andet Wismars Gang til fordel for nyt kvarter med Christian IX's Gade,[10] og i 1932 gjaldt det anlæggelsen af Bremerholm, hvor et gennembrud til Kristen Bernikows Gade kostede den lille Integade livet.[11] Sammen med 1700-tallets bybrande betød det, at af 1600-tallets mange gange har kun Pistolstræde overlevet frem til i dag, og selv den var endda tæt på at blive bortsaneret i 1960'erne.[12]

De forsvundne gader i dag[redigér | rediger kildetekst]

Vil man på jagt efter de forsvundne gade i nutiden kræver det både sammenligning af kort og en vis portion fantasi. I en række tilfælde er både bebyggelse og gadenet ændret så meget, at kun en omtrentlig stedfæstelse er muligt. Men i nogle tilfælde minder overlevende bygninger og detaljer stadig om fortiden. Et eksempel på det er Christiansgade, der omlagdes og blev til Christians Brygge i 1962, men hvor nogle af bygningerne langs det gamle gadeforløb stadig eksisterer. Et andet eksempel er Integade der blev inddraget ved anlæggelsen af Bremerholm i 1932 men hvor den østlige husrække fik lov at overleve ved det nye Magasins Torv.

Middelalderbyen[redigér | rediger kildetekst]

Billede Navn Opkaldt efter / Baggrund for navnet Bemærkninger
Antiqvitetsstræde Stræde mellem Vestergade og Vombadstuestræde lidt syd for nuværende Kattesundet. Forsvandt efter Københavns brand 1728.[13][14]
Bag Hovedvagten Gaden lå bag hovedvagten for byens militære vagtkorps. Bygningen blev revet ned i 1873, og soldaterne flyttet til Kastellet. Gade på hjørnet af Ny Adelgade og Kongens Nytorv. Gaden blev nedlagt i 1874 til fordel for hjørneejendommen mellem Ny Adelgade og den nyanlagte Hovedvagtsgade.[15][16][17][18]
Bagerens Gang Gang fra Vingårdsstræde mod nord. Forsvandt i 1968 da Magasin opførte parkeringshus på stedet.[19][20]
Christiansgade Christian 9. (1818-1906), konge af Danmark 1863-1906.[21] Gade på sydsiden af Slotsholmen delvist identisk med nuværende Christians Brygge men fra Det Kongelige Baibliotek gående lidt nordligere til passagen ved Børsen. Gaden blev omdøbt til Christians Brygge i 1954 for at undgå forveksling med Kristianiagade på Østerbro, og fordi der var planer om omlægning af gaden langs havnen. Omlægningen gennemførtes i 1962, og efterfølgende anlagdes bygningen Tjæreborg over det gamle gadeforløb ved Slotsholmsgade.[22][20][23]
David Skolemesters Gang Egentlig en del af David Skolemesters Gård, der fra 1653 tilhørte skolemester David Reich Gang fra Købmagergade. Forsvandt da den nuværende bygning Købmagergade 26 byggedes i 1852.[24][25][18]
Didrik Badskærs Gang Strædet anlagdes på Christian 4's tid af rådmand Didrik Badskær med lejeboliger til fattige. Stræde mellem Store Regnegade og Grønnegade ved porten mellem nuværende nr. 12 og 14. Forsvandt i 1906 da området saneredes.[20][26][18][25]
Endeløs Navnet er antageligt ironisk ment. Også kendt som Endeløsstræde. Før Københavns brand 1728 en blindgang fra Brolæggerstræde. Efter branden forlængedes den til Knabrostræde men forsvandt efter Københavns brand 1795.[20][27][25]
Fyrens Gang Familien Fyren havde flere lejeboliger her omkring 1600. Middelalderlig gang fra Kattesundet til Mikkel Bryggers Gade. Den kaldtes også for Fuirens Gang og Diderich Fyhrens Gang. Forsvandt efter Københavns brand 1795.[20][28][25]
Fælleds Gang Gang fra Ny Adelgade til huse ved en have bag det senere Hotel d'Angleterre. Gangen var anlagt af rentemester Henrik Müller og kaldtes også Prammandens Gang efter prammand Svend Andersen, der købte en ejendom her i 1681, og hans svigersøn prammand Niels Christensen, der senere overtog den. Gangen forsvandt i 1873, da området saneredes.[29][30][18]
Hellig Korsstræde Stræde mellem Kattesundet og Mikkel Bryggers Gade omtrent hvor Frederiksberggades sydøstlige husrække ligger nu. Forsvandt efter Københavns brand 1728 til fordel for anlæggelsen af Frederiksberggade.[13][25]
Henrik Fuirens Gang Gang mod nord fra Grønnegade mellem nr. 13 og 15 omtrent ved hjørnet af nuværende Ny Østergade. Gangen kaldtes også for Smedens Gang, ikke at forveksle med gangen af samme navn ved Vingårdsstræde. Den forsvandt i 1906 ved anlæggelsen af Ny Østergade.[31][32]
Hummergade Krebsdyret hummer. Gade fra Admiralgade til Asylgade liggende parallelt mellem Laksegade og Holmens Kanal. Delen mellem Nikolajgade og Bremerholm forsvandt i 1935-37 ved opførelsen af Overformynderiets bygning, og delen mellem Admiralgade og Nikolajgade forsvandt i 1960'erne ved opførelsen af Haand i Haand-koncernens kontorhus. En stump ved Bremerholm overlevede som Banktorvet.[20][25][33]
Højbrostræde Gaden førte ned til Højbro. Broen omtales i 1443 som en vindebro, der antageligt har været anbragt højt for at mindske antallet af oplukninger. Stræde mellem Amagertorv og Højbro omtrent langs vestsiden af nuværende Højbro Plads. Forsvandt efter Københavns brand 1795 sammen med den parallelle Store Færgestræde til fordel for anlæggelsen af Højbro Plads.[34][20][25]
Integade Gaden var så smal og kort, at nogle mente, at "den er inte gade".[25][35] Gade mellem Østergade og Lille Kongensgade. Inddraget ved anlæggelsen af Bremerholm i 1932, idet den østlige husrække indgik i Magasins Torv.[36][20]
Lille Brøndstræde Københavns statholder Christoffer Valkendorf opsatte i 1584 en brønd for enden af den tilstødende Store Brøndstræde ved den daværende Østervold. Gaden lå oprindelig langs langs den gamle Østervold, der blev fjernet i 1640'erne, og kaldtes dengang for Bag Volden. Et stykke af gaden overlevede mellem Landemærket og Store Brøndstræde parallelt med Gothersgade og fik efter 1750 navnet Lille Brøndstræde. Den forsvandt omkring 1908, da området bortsaneredes til fordel for Københavns Belysningsvæsens nye bygning.[20][37][25]
Lille Færgestræde Før anlæggelsen af den første Knippelsbro i 1618 var der færgeoverfart til Amager fra havnen for enden af strædet. Stræde fra Lille Kirkestræde til Ved Stranden. Forsvandt efter Københavns brand 1795.[38][20][25]
Lille Sankt Clemensstræde Sankt Clemens Kirke, Københavns første kirke, der lå hvor Frederiksberggade 38 ligger nu. Kirken opførtes antageligt i midten af 1100-tallet og blev nedrevet omkring reformationen 1534-1536. Middelalderligt stræde fra Vester Voldgade til Mikkel Bryggers Gade omtrent hvor Frederiksberggades nordvestlige husrække ligger nu. På hjørnet af Lille Sankt Clemensstræde og Vester Voldgade opstod Københavns brand 1728. Strædet nedlagdes efter branden og erstattedes af Frederiksberggade.[20][13][25]
Mikkel Vibes Gade Borgmester Mikkel Vibe (1565-1624) købte i 1609 en grund, hvor han opførte lejeboder ud til gaden, som han formentlig selv anlagde. Gade fra Rosengården mod nord til Nørrevold. Gaden forsvandt ved anlæggelsen af Kultorvet efter Københavns brand 1728, idet torvets sydvestside svarer til gadeforløbet. Navnet genbrugtes på Christianshavn ved anlæggelse af en ny gade her i 1929.[20][39]
Nissegangen Baggrunden for navnet er ukendt. Gang mellem Gammel Strand og Læderstræde. Lukkedes mod Læderstræde i 1767 og forsvandt efter Københavns brand 1795.[20][40][25]
Peter Rohdes Gang Gang fra Holmensgade mellem Dybensgade og Vingårdsstræde. Forsvandt da Holmensgade omdannedes til Bremerholm i 1932.[41][20][25]
Porthusgade Gaden pegede i retning af en bygning, der i 1641 omtaltes som Højbro porthus, men som blev nedrevet kort efter 1677. Gaden fik dog først navn i 1965, da skrivning af politirapporter gjorde det nødvendigt med en stedbetegnelse.[42] Navnet sigtede dog også til, at gaden førte til portåbningen i forbindelsesbygningen mellem det tredje Christiansborg og Christiansborg Slotskirke.[43] Gade mellem Prins Jørgens Gård og Stormbroen. Inddraget ved anlæggelsen af Bertel Thorvaldsens Plads i 2002.[44]
Ved indførelsen af postnumre i 1967 fik gaden postnummer 1213 København K. Postnummeret dækker nu Bertel Thorvaldsens Plads.
Pædagogii stræde En gård nord for gangen blev til professorbolig efter reformationen og kaldtes for Pædagogii residens Gang fra Larslejsstræde mod øst til Sankt Peders kirkegård. Gangen og gårdene langs den forsvandt efter 1680, da det stadig eksisterende begravelseskapel blev opført.[45][46]
Røde Bro Bro mellem Slotsholmen og Knabrostræde anlagt kort før eller under Københavns belejring 1658-1660 og nedrevet i 1726. Broen kaldtes også for Den nye bro eller Nybro og kan have givet navn til både Nybrogade og den nuværende form af gadenavnet Knabrostræde.[47]
Smedens Gang Gang fra Vingårdsstræde mod nord. Gangen der forsvandt i 1910 lå hvor Magasins parkeringshus opførtes i 1968.[48][20] I 1689 kaldtes gaden for Murermestergangen men i 1756 var det ændret til Smedens Gang.[25]
Spitaliestræde Sankt Anne Hospital der lå nord for Pustervig. Sidegade fra Landemærket mod nord over Pustervig til den daværende Østervold. Gaden lå omtrent, hvor Suhmsgade anlagdes efter 1807. Nedlagt i 1541, antagelig overflødig gjort af en forlængelse af Åbenrå.[49]
Store Brøndstræde Københavns statholder Christoffer Valkendorf opsatte i 1584 en brønd for enden af gaden ved den daværende Østervold. Gade mellem Vognmagergade og Gothersgade omtrent midt mellem nuværende Lønporten og Sjæleboderne. Efter opsættelsen af brønden kaldtes gaden for Brøndstræde og til et stykke op i 1600-tallet også Lille Vognmandsgade og Kærlingbrønden. I 1700-tallet ændredes navnet til Store Brøndstræde da den tilstødende gade Bag Volden blev til Lille Brøndstræde. Begge gader forsvandt omkring 1908, da området bortsaneredes til fordel for Københavns Belysningsvæsens nye bygning.[20][50][25]
Store Færgestræde Før anlæggelsen af den første Knippelsbro i 1618 var der færgeoverfart til Amager fra havnen for enden af strædet. Stræde fra Amagertorv til Ved Stranden omtrent langs østsiden af nuværende Højbro Plads. Forsvandt efter Københavns brand 1795 sammen med den parallelle Højbrostræde til fordel for anlæggelsen af Højbro Plads.[51][20][25]
Store Sankt Clemensstræde Sankt Clemens Kirke, Københavns første kirke, der lå hvor Frederiksberggade 38 ligger nu. Kirken opførtes antageligt i midten af 1100-tallet og blev nedrevet omkring reformationen 1534-1536. Middelalderligt stræde fra Gammeltorv til Kattesundet omtrent hvor Frederiksberggades nordvestlige husrække ligger nu. Strædet forsvandt efter Københavns brand 1728 til fordel for Frederiksberggade.[20][13][25]
100px Trompetergang Gang mellem Stormbroen og ridebanen bag Københavns Slot. Forsvandt da hele området blev ryddet ved anlæggelsen af Christiansborg Ridebane i 1730'erne.[52]
Vombadstuestræde Navnet sigter dels til, at strædet slog en bue uden om det daværende gadekær og dermed fik form som en vom, og dels til en badstue. Stræde fra hjørnet af Gammeltorv og Vestergade til Mikkel Bryggers Gade. Forsvandt efter Københavns brand 1728.[20][13]
Wismars Gang Opkaldt efter grundejer Peter Bertelsen Wismar i slutningen af 1600-tallet. Gang fra Gammel Mønt. Den var oprindelig en sti, som rigsadmiral 1629-1641 Claus Daa brugte, når han red fra Købmagergade til Bremerholm, og den blev da kaldt Claus Daas Lønvej efter ham. Gangen forsvandt, da kvarteret saneredes, og gaderne omlagdes i 1906.[20][53]

Nykøbenhavn[redigér | rediger kildetekst]

Billede Navn Opkaldt efter / Baggrund for navnet Bemærkninger
Helsingørsgade Gaden var en rest af den gamle landevej til Helsingør fra den gamle Østerport ved Østergade.[54] Gade mellem Adelgade og Borgergade.[55][25] Forsvundet i 1990'erne.
Ved indførelsen af postnumre i 1967 fik gaden postnummer 1305 København K.
Kattegade Dyret kat. Gade i Nyboder fra Borgergade til Store Kongensgade mellem Gernersgade og Sankt Pauls Gade. Nedlagt i 1854.[56][18][25]
Løvegade Dyret løve. Gade i Nyboder fra Adelgade til Borgergade mellem Fredericiagade og Klerkegade. Nedlagt i 1866.[56][18]
Prinsensgade Gade mellem Adelgade og Borgergade nord for Dronningens Tværgade. Forsvandt da området saneredes i 1940'erne og 1950'erne.[20][57][25]

Østerbro[redigér | rediger kildetekst]

Billede Navn Opkaldt efter / Baggrund for navnet Bemærkninger
Hjørnevej Gade ved hjørnet af Indiakaj og Kalkbrænderihavnsgade.
Lille Blegdamsvej Langs den tilstødende Blegdamsvej anlagdes i 1660'erne 24 blegdamme, grunde hvor folk fik vasket og bleget deres tøj. Den sidste ophørte i 1867.[58] Sidegade til Blegdamsvej omtrent hvor Rigshospitalets Blodbank nu ligger.
100px Rosenvængets anden Tværvej Kvarteret Rosenvænget der er opkaldt efter lystejendommen Rosendal, og på hvis jorde kvarteret blev bygget. Gade i kvarteret Rosenvænget. Den tilsvarende Rosenvængets første Tværvej omdøbtes til A.F. Kriegers Vej i 1927.[59]
100px Rosenvængets Parallelvej Kvarteret Rosenvænget der er opkaldt efter lystejendommen Rosendal, og på hvis jorde kvarteret blev bygget. Gade i kvarteret Rosenvænget.[60]

Vesterbro[redigér | rediger kildetekst]

Billede Navn Opkaldt efter / Baggrund for navnet Bemærkninger
100px Filosofgangen Promenade nedenfor Vestervold mellem Vartov og Ny Kongensgade parallelt med Vester Voldgade. Den blev anlagt i midten af 1700-tallet og var forbeholdt militæret indtil 1800, hvorefter den blev offentlig. Den forsvandt sammen med volden i 1880'erne.[20]
100px Kirsebærstien Promenade på ydersiden af Vestervold parallelt med Filosofgangen. Den forsvandt sammen med volden i 1880'erne.[20]
100px Tømmerpladsvej Passage fra Frihedsstøtten til Tømmergraven bag nuværende Tivoli. Passagen eksisterede fra ca. 1800 og indtil Bernstorffsgade anlagdes omkring 1910.[20]

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]


Kilder[redigér | rediger kildetekst]

  • Københavnske gadenavnes historie af Bent Zinglersen. Politikens Forlag, 1979. ISBN 87-567-3200-7
  • Storbyens Stednavne af Bent Jørgensen. Gyldendal, 1999. ISBN 87-00-35610-7
  • København før og nu - og aldrig, bind 1 Slotsholmen af Hakon Lund. Palle Fogtdal, 1987. ISBN 87-7248-029-7
  • København før og nu - og aldrig, bind 2 Gammelholm og Frederiksholm af Steffen Linvald. Palle Fogtdal, 1987. ISBN 87-7248-030-0
  • København før og nu - og aldrig, bind 3 Strøget og Gammel Strand af Jan Møller. Palle Fogtdal, 1988. ISBN 87-7248-031-9
  • København før og nu - og aldrig, bind 4 Nord for Strøget af Allan Tønnesen. Palle Fogtdal, 1988. ISBN 87-7248-032-7
  • København før og nu - og aldrig, bind 5 Kgs. Nytorv, Rosenborg og Nyboder af Sys og Godfred Hartmann. Palle Fogtdal, 1988. ISBN 87 7248-033-5
  • København før og nu - og aldrig, bind 11 Bykort, prospekter og byens historie af Bjørn Westerbeek Dahl og Helge Gamrath. Palle Fogtdal, 1991. ISBN 87-7248-040-8
  • Kort over Kjøbenhavn, 1886 af Hother Waagensen. 3. oplag udgivet af Waagensen-Fonden på Strandbergs Forlag, 1995. ISBN 87-7717-116-0
  • Kraks Kort København & Omegn 2010. Krak, Eniro Danmark, 2009. ISBN 87-92413-06-4

Noter[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ København før og nu - og aldrig, bind 11, s. 137-138, 143.
  2. ^ København før og nu - og aldrig, bind 11, s. 137.
  3. ^ Gammel- og Nykøbenhavn af Steffen Linvald i København inden for Voldene, s. 113. Samvirkende Danske Turistforeninger, 1979.
  4. ^ København før og nu - og aldrig, bind 11, s. 12-13, 139.
  5. ^ Det gamle Københavns fæstningsværker af Finn Askgaard i København inden for Voldene, s. 28-30. Samvirkende Danske Turistforeninger, 1979.
  6. ^ København før og nu - og aldrig, bind 4, s. 20.
  7. ^ København før og nu - og aldrig, bind 11, s. 194.
  8. ^ København før og nu - og aldrig, bind 11, s. 195 og 205-206.
  9. ^ København før og nu - og aldrig, bind 4, s. 26-27.
  10. ^ København før og nu - og aldrig, bind 4, s. 98-99.
  11. ^ København før og nu - og aldrig, bind 3, s. 140-141.
  12. ^ København før og nu - og aldrig, bind 4, s. 46-47.
  13. ^ a b c d e København før og nu - og aldrig, bind 3, s. 484-488.
  14. ^ København før og nu - og aldrig, bind 4, s. 525.
  15. ^ København før og nu - og aldrig, bind 3, s. 10-11.
  16. ^ København før og nu - og aldrig, bind 4, s. 6-9, 16-19.
  17. ^ København før og nu - og aldrig, bind 5, s. 10-11, 68-73.
  18. ^ a b c d e f Gamle gader – nye navne, Landsarkivet for Sjælland.
  19. ^ København før og nu - og aldrig, bind 3, s. 6-7 og 10-11.
  20. ^ a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t u v w x København før og nu - og aldrig, bind 11 - afsnittet Forsvundne gadenavne m.v., s. 251-253.
  21. ^ Storbyens Stednavne, s. 53.
  22. ^ Storbyens Stednavne, s. 53.
  23. ^ København før og nu - og aldrig, bind 1, s. 360-364.
  24. ^ København før og nu - og aldrig, bind 4, s. 266.
  25. ^ a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t Nedlagte gader og stræder, Indenforvoldene.dk.
  26. ^ København før og nu - og aldrig, bind 4, s. 6-7, 53-54, 97-100, 106.
  27. ^ København før og nu - og aldrig, bind 3, s. 228-229.
  28. ^ København før og nu - og aldrig, bind 3, s. 430-431.
  29. ^ København før og nu - og aldrig, bind 3, s. 10-11.
  30. ^ København før og nu - og aldrig, bind 4, s. 6-7, 11-12, 15-16.
  31. ^ København før og nu - og aldrig, bind 3, s. 10-11, 26-27.
  32. ^ København før og nu - og aldrig, bind 4, s. 51-53.
  33. ^ København før og nu - og aldrig, bind 3, s. 150-151, 212-213, 227.
  34. ^ København før og nu - og aldrig, bind 3, s. 228-231.
  35. ^ Københavnske gadenavnes historie, s. 139.
  36. ^ København før og nu - og aldrig, bind 3, s. 6-7, 70-73 og 140-147.
  37. ^ København før og nu - og aldrig, bind 4, s. 166-181.
  38. ^ København før og nu - og aldrig, bind 3, s. 6-7 og 233-234.
  39. ^ København før og nu - og aldrig, bind 4, s. 305-308.
  40. ^ København før og nu - og aldrig, bind 3, s. 228-229 og 368.
  41. ^ København før og nu - og aldrig, bind 3, s. 6-7.
  42. ^ Københavnske gadenavnes historie, s. 175.
  43. ^ Storbyens Stednavne, s. 228.
  44. ^ Bertel Thorvaldsens Plads, Christiansborg m.fl., Indenforvoldene.dk.
  45. ^ København før og nu - og aldrig, bind 4, s. 548.
  46. ^ København før og nu - og aldrig, bind 11, s. 12-13, 16-17.
  47. ^ København før og nu - og aldrig, bind 3, s. 380, 418-419.
  48. ^ København før og nu - og aldrig, bind 3, s. 6-7, 10-11 og 117-119.
  49. ^ København før og nu - og aldrig, bind 4, s. 203, 319, 323.
  50. ^ København før og nu - og aldrig, bind 4, s. 166-181.
  51. ^ København før og nu - og aldrig, bind 3, s. 228-231.
  52. ^ København før og nu - og aldrig, bind 1, s. 20-21, 50-52, 72-73.
  53. ^ København før og nu - og aldrig, bind 4, s. 6-7, 95-99, 106.
  54. ^ Københavnske gadenavnes historie, s. 92.
  55. ^ København før og nu - og aldrig, bind 5, s. 360-361.
  56. ^ a b København før og nu - og aldrig, bind 5, s. 388-389 og 428-429.
  57. ^ København før og nu - og aldrig, bind 5, s. 360-361.
  58. ^ Storbyens Stednavne, s. 34.
  59. ^ Storbyens Stednavne, s. 10, 240-241
  60. ^ Storbyens Stednavne, s. 240-241.
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Bruger:Dannebrog_Spy/Forsvundne_gader_i_København&oldid=11351041"