Bruger:Kewinn342/sandkasse

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Gravitationel Tidsforlængelse[redigér | rediger kildetekst]

Gravitationel Tidsforlængelse er en form for Tidsforlængelse, en egentlig forskel på forløbet tid mellem to begivenheder som målt ved observatører beliggende på varierende afstande fra en graviterende masse. jo svagere den gravitationelle potentiale er (jo længere uret er fra kilden til gravitation), jo hurtigere går tiden. Albert Einstein oprindeligt forudså denne effekt i sin relativitetsteori[1] , og det er siden blevet bekræftet af test af den generelle relativitetsteori.

som er målt med atomure ved forskellige højder (og dermed forskellige gravitationel potentieler) i sidste ende ville det vise forskellige tidspunkter. De påviste i sådanne Jord-bundne eksperimenter at effekten meget lille, med forskelle der måles i nanosekunder. større effekter vil kræve større afstande fra Jorden eller en større gravitationel kilde.

Gravitationel tidsforlængelse blev først beskrevet af Albert Einstein i 1907[2] som en konsekvens af den specielle relativitetsteori i accelererede referencerammer. I genrelle relativitet, anses det for at være en forskel i tidens rette tid ved forskellige positioner, som beskrevet af en metrisk tensor af rumtiden.

Eksistensen af ​​gravitationel tids tidsfolængelse blev først bekræftet direkte af pund rebka eksperiment i 1959.

Tid Og Gravition[redigér | rediger kildetekst]

tid er som en motorvej, hvor der er en hastighedsbegrænsning afhængigt af tyngdekraften tag mars eksempel der har en dag på 24 timer og 40 min og graviation på 3711 eller Pluto der har en dag på 153 timer og 30 min og en graviation på 0,62

grundet det har en svagere gravitation har det en anden tidsbegrænsning end jorden har

jordens tid er 23 timer 56 min graviation er 9807

Rum Tid[redigér | rediger kildetekst]

ligesom Einstein forklarede i den Genere relativitetsteori, at rum og tid hænger sammen i en enkelt bøjelig ramme, kaldet rumtid.

da både tid og rum kan forvrænges sommetider drastisk (som ses nær sorte huller), så ville tidsrejser kræve at man udnytter disse forvridninger for at skabe en sti gennem tiden, der ender tidligere eller meget senere end det begynder

Kilder[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ A. Einstein, "Relativity : the Special and General Theory by Albert Einstein."Project Gutenberg. <https://www.gutenberg.org/etext/5001.
  2. ^ A. Einstein, "Über das Relativitätsprinzip und die aus demselben gezogenen Folgerungen", Jahrbuch der Radioaktivität und Elektronik 4, 411–462 (1907); English translation, in "On the relativity principle and the conclusions drawn from it", in "The Collected Papers", v.2, 433–484 (1989); also in H M Schwartz, "Einstein's comprehensive 1907 essay on relativity, part I", American Journal of Physics vol.45,no.6 (1977) pp.512–517; Part II in American Journal of Physics vol.45 no.9 (1977), pp.811–817; Part III in American Journal of Physics vol.45 no.10 (1977), pp.899–902, see parts I, II and III.