Bruger:PerV/sandkasse11

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Argumentation[redigér | rediger kildetekst]

Det nuværende afsnit Sovjetisk aggression og Anden verdenskrig er nærmest gennemført {{POV}}. Der er adskillige passager i det nuværende afsnit som savner grund i virkligheden og er adeles uden kilder. Bare fritsvævende påstande:

  1. "og hvis muligt at etablere en bufferzone af kommunistiske satellitstater omkring Sovjetunionen"
  2. "Et forsøg på at okkupere Finland mislykkedes under den finske vinterkrig."
  3. "Den sovjetiske hær var pga. Stalins udrensninger af officerer dårligt organiseret og ikke forberedt på angrebet"
  4. "skyldtes dette hovedsagelig en omorganisering af det sovjetiske officerskorps, blandt andet ved at arresterede officerer blev benådet og sendt til fronten"
  5. "Tvangsudskriving af civile og fanger sikrede Den røde armé en nærmest ubegrænset adgang til nye rekrutter"
  6. "Betydelige leverancer af militært udstyr, særlig lastbiler og uniformer, fra de vestlige allierede spillede også en vigtig rolle"

Mit nye forslag til afsnit[redigér | rediger kildetekst]

Der er ordret oversat fra en wiki

Anden verdenskrig[redigér | rediger kildetekst]

Efter Storbritannien og Frankrig havde indgået Münchenaftalen med Tyskland i september 1938 foreslog Stalin den 17. april 1939 at genoplive den militære alliance med Storbritannien og Frankrig. Først i august '39 sendtes en engelsk-fransk militærmission, der bestod af lavtrangerende officerer, som kun gav vage oplysninger om deres militære hensigter og forhandlingerne mislykkedes. Sideløbende førte Sovjet forhandlinger med fohandlinger med Tyskland og indgik den tysk-sovjetiske ikkeangrebspagt i august 1939. Ikkeangrebspagt muliggjorde den sovjetiske indtagelse af Litauen, Letland, Estland, Bessarabien, det nordlige Bukovina, og det østlige Polen. I slutningen af ​​november samme år, ude af stand til at nå til enighed med Republikken Finland med diplomatiske midler om at flytte grænsen 25 km tilbage fra Leningrads bygrænse, beordrede Josef Stalin invasion af Finland.

I øst havde det sovjetiske militær vundet flere afgørende sejre i løbet under grænsesammenstød med Kejserriget Japan i 1938 og 1939. Men i april 1941 underskrev USSR den sovjetisk-japanske neutralitetspagt med Japan, der anerkendte Manchukuos, en japansk lydstats, territoriale integritet.

Tyskland brød den tysk-sovjetiske ikkeangrebspagt og invaderede Sovjetunionen den 22. juni 1941 og startede, hvad der i USSR var kendt som "Den Store Fædrelandskrig". Den Røde Hær standsede den tilsyneladende uovervindelige tyske hær i slaget ved Moskva, hjulpet af en usædvanlig hård vinter. Slaget om Stalingrad, der varede fra slutningen af ​​1942 til begyndelsen af ​​1943, et hårdt slag til tyskerne, hvorefter de aldrig helt genvandt initiativet og blev et vendepunkt i krigen. Efter Stalingrad rykkeede de sovjetiske styrker frem gennem Østeuropa til Berlin til Tyskland overgav i 1945. Den tyske hær led 80% af sine tab på Østfronten.[1]

Samme år, som opfyldelsen af ​​aftale med de allierede på Jaltakonferencen, ophævede USSR den sovjetisk-japanske neutralitetspagt i april 1945[2] og invaderede Manchukuo og andre Japan-kontrollerede områder den 9. august 1945.[3] Denne konflikt endte med en afgørende sovjetisk sejr, der bidrog til Japans ubetingede overgivelse i slutningen af ​​Anden Verdenskrig.

Sovjetunionen led enorme tab under krigen med omkring 27 millioner dræbte,[4] eller omkring 14 % af den samlede befolkning i 1939. Under krigen blev Sovjetunionen sammen med USA, Storbritannien og Kina betragtet som De fire store allierede magter i Anden Verdenskrig[5] som Roosevelt kaldte "de fire politifolk", der blev grundlaget for FN's Sikkerhedsråd.[6] der udviklede sig til en overnational spiller i efterkrigstiden. Den vestlige verden nægtede ved flere flere lejligheder nationer diplomatisk anerkendelse mens Sovjetunionen havde officielle forbindelser med stort set samtlige nationer i slutningen af ​​1940'erne. Sovjetunionen var medlem af De Forenede Nationer ved grundlæggelsen i 1945, et af ​​de fem permanente medlemmer af FN's sikkerhedsråd, som gav det ret til at nedlægge veto mod rådets beslutninger.

Sovjetunionen fastholdt sin status som en af ​​verdens to supermagter i fire årtier gennem sin hegemoni i Østeuropa, militær styrke, økonomisk styrke, ulandshjælp, og videnskabelig forskning, især i rumteknologi og våbenudvikling.

Noter[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ William J. Duiker (31 august 2009). Contemporary World History. Wadsworth Pub Co. s. 128. ISBN 978-0-495-57271-8.{{cite book}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  2. ^ Denunciation of the neutrality pact 5 April 1945. (Avalon Project at Yale University)
  3. ^ Soviet Declaration of War on Japan, 8 August 1945. (Avalon Project at Yale University)
  4. ^ Geoffrey A. Hosking (2006). Rulers and victims: the Russians in the Soviet Union. Harvard University Press. s. 242. ISBN 978-0-674-02178-5.
  5. ^ Brinkley, Douglas. The New York Times Living History: World War II, 1942–1945: The Allied Counteroffensive. Macmillan, 2004.
  6. ^ Urquhart, Brian. Looking for the Sheriff. New York Review of Books, 16 July 1998.

Ruslandsartikel - indledning[redigér | rediger kildetekst]

Russia[redigér | rediger kildetekst]

Rusland (russisk: Россия, tr. Rossija fra græsk: Ρωσία, Rus´) eller Den Russiske Føderation[1] (russisk: Российская Федерация, tr. Rossijskaja Federatsija; IPA: [rɐsʲijskəjə fʲɪdʲɪratsɨjə]) er et land i Eurasien.[2] Med 17.075.200 km² er Rusland arealmæssigt det største land i verden, der dækker mere end en ottendedel af Jordens beboede landområde,[3][4][5] og har den niende største befolkning, med over 144 millioner indbyggere i slutningen af ​​marts 2016.[6][8] Den europæiske vestlige del af landet er meget tættere befolket og urbaniseret end den østlige del; Omkring 77% af befolkningen bor i europæisk Rusland. Ruslands hovedstad Moskva er en af ​​de største byer i verden; andre større bycentre er Sankt Petersborg, Novosibirsk, Jekaterinburg, Nisjnij Novgorod og Kasan.

Udvidelse over hele Nordasien og meget af Østeuropa spænder Rusland over elleve tidszoner og omfatter en bred vifte af miljøer og landformer. Fra nordvest til sydøst deler Rusland landegränser med Norge, Finland, Estland, Letland, Litauen og Polen (både med Kaliningrad Oblast), Hviderusland, Ukraine, Georgien, Aserbajdsjan, Kasakhstan, Kina, Mongoliet og Nordkorea. Den deler havområder med Japan ved Okhotskhavet og den amerikanske delstat Alaska på tværs af Bering-strædet.

Østslaverne opstod som en genkendelig gruppe i Europa mellem 3. og 8. århundrede. [18] Grundlagt og styret af en varangisk kriger elite og deres efterkommere, opstod den middelalderlige stat Rus i det 9. århundrede. I 988 vedtog den ortodokse kristendom fra det byzantinske imperium [19], der begyndte syntesen af ​​byzantinske og slaviske kulturer, der definerede den russiske kultur for det næste årtusinde. [19] Rus "i sidste ende desintegreres i en række mindre stater; De fleste af Ruslands lande blev overskredet af den mongolske invasion og blev bifloder af den nomadiske Golden Horde i det 13. århundrede. [20] Storhertugdømmet i Moskva genforenede gradvis de omkringliggende russiske statsborgere, opnåede uafhængighed fra den gyldne horde og kom til at dominere Kievan Russ kulturelle og politiske arv. Ved det 18. århundrede var landet stærkt udvidet gennem erobring, anneksation og udforskning til at blive det russiske imperium, som var det tredje største imperium i historien, strækker sig fra Polen mod vest til Alaska i øst. [21] [22]

Efter den russiske revolution blev den russiske sovjetiske føderative socialistiske republik den største og ledende bestanddel af Unionen af ​​Sovjet-Socialistiske Republikker, verdens første konstitutionelle socialistiske stat. [23] Sovjetunionen spillede en afgørende rolle i den allierede sejr i 2. verdenskrig, [24] [25] og opstod som en anerkendt supermagt og rival til USA under den kolde krig. Sovjetiden oplevede nogle af de vigtigste teknologiske resultater fra det 20. århundrede, herunder verdens første menneskeskabte satellit og lanceringen af ​​de første mennesker i rummet. I slutningen af ​​1990 havde Sovjetunionen verdens næststørste økonomi, verdens største militær i verden og den største lager af masseødelæggelsesvåben. [26] [27] [28] Efter Sovjetunionens opløsning i 1991 opstod femten uafhængige republikker fra Sovjetunionen: Rusland, Ukraine, Hviderusland, Kasakhstan, Usbekistan, Armenien, Aserbajdsjan, Estland, Georgien, Kirgisistan, Letland, Litauen, Moldova, Tadsjikistan, Turkmenistan; Den russiske SFSR rekonstituerede sig selv som Den Russiske Føderation og anerkendes som den fortsatte retlige personlighed og den eneste efterfølgerstat i Sovjetunionen. [29] Det styres som en føderal halvpræsident republik.

Den russiske økonomi er den tolvte største med nominelt BNP og sjette største ved købekraftparitet i 2015. [30] Ruslands omfattende mineral- og energiressourcer er de største sådanne reserver i verden [31], hvilket gør det til en af ​​de førende producenter af olie og naturgas globalt. [32] [33] Landet er et af de fem anerkendte atomvåbenlande og besidder det største lager af masseødelæggelsesvåben. [34] Rusland er en stor magt såvel som en regional magt og er blevet karakteriseret som en potentiel supermagt. Det er permanent medlem af De Forenede Nationers Sikkerhedsråd samt medlem af G20, Europarådet, Asien og Stillehavsøkonomisk Samarbejde (APEC), Shanghai Cooperation Organisation (SCO), Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde, Operationer i Europa (OSCE) og Verdenshandelsorganisationen (WTO) samt at være det førende medlem af Commonwealth of Independent States (CIS), den fælles sikkerhedsorganisation (CSTO) og en af ​​de fem medlemmer af den eurasiske Økonomiske Union (EEU) sammen med Armenien, Belarus, Kasakhstan og Kirgisistan.

  1. ^ "The names Russian Federation and Russia shall be equal". "The Constitution of the Russian Federation". (Article 1) (engelsk). Hentet 25. juni 2009.
  2. ^ "Russia". Encyclopædia Britannica. Hentet 31. januar 2008.
  3. ^ "Территория и население Российской Федерации". Arkiveret fra originalen 16. april 2016. {{cite web}}: Ugyldig |deadurl=yes (hjælp); Ukendt parameter |deadurl= ignoreret (|url-status= foreslået) (hjælp)
  4. ^ "Russia".
  5. ^ "Рекорды и антирекорды России".
  6. ^ "Демография" [Demography] (DOC). Russian Federal State Statistics Service (russisk). 2016. Hentet 20. oktober 2016.
  7. ^ "Оценка численности населения на 1 января 2017 года и в среднем за 2016 год" [Population estimates as of January 1, 2017 and the average for 2016] (XLS). Федеральная служба государственной статистики (Federal State Statistics Service) (russisk). Hentet 20. oktober 2016.
  8. ^ Når man inkluderer Republikken Krim og Sevastopol, er det samlede indbyggertal i Rusland 146.804.372.[7]