Jekaterinburg

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Jekaterinburg
russisk: Екатеринбург
tr. Ekaterinburg
Våbenskjold Flag
Coat of Arms of Yekaterinburg (Sverdlovsk oblast).svg
Flag of Yekaterinburg (Sverdlovsk oblast).svg
Ekb collage.jpg
Jekaterinburg
Overblik
Land: Rusland Rusland
Borgmester: Evgenij Rojzman[1]
(Borgerlig Platform)
Føderalt distrikt: Urals
Økonomisk region: Urals
Oblast: Sverdlovsk
Grundlagt: 1723[2]
Bystatus: 1796[2]
Postnr.: 620XXX
Demografi
Jekaterinburg by: Stigning 1.428.042[3] (2015)
 - Areal: 799,68 km²
 - Befolknings-
      tæthed:
1296,1 pr. km²
Storbyområde: 2.211.425
Tidszone: UTC +5
Højde m.o.h.: 270 m
Hjemmeside: www.ekburg.ru
Oversigtskort
Jekaterinburg (Rusland)
Jekaterinburg
Jekaterinburg


Koordinater: 56°50′N 60°35′E / 56.833°N 60.583°Ø / 56.833; 60.583

Jekaterinburg (russisk: Екатеринбург, tr. Ekaterinburg) er en by i Sverdlovsk oblast i Den Russiske Føderation og er industrielt og kulturelt centrum i Ural-regionen. Byen blev grundlagt i 1723, fik byrettigheder i 1796 og hed Sverdlovsk fra 1924 til 1991.[2] Jekaterinburg er administrativt center i oblasten og har 1.428.042(2015)[3] indbyggere, hvilket gør den til Ruslands fjerdestørste.

Etymologi[redigér | redigér wikikode]

Jekaterinburg er opkaldt efter Katharina 1.,[4] byen hed Sverdlovsk mellem 1924 og 1991 opkaldt efter den sovjetiske politiker Jakov Sverdlov, der døde af den Spanske Syge i 1919.

Geografi[redigér | redigér wikikode]

Jekaterinburg ligger på grænsen mellem Europa og Asien, 1.791 km sydøst for Moskva,[5] på den østlige skråninger af Uralbjergene ved floden Iset, der er en del af Irtysj afvandingsområde. Byen er omgivet af skovklædte bakker, delvist opdyrket, og små søer.

Jekaterinburg er placeret centralt i Uralbjergene, hvor bjergene er relativt lave. De lave bjerge anvendes som pas for de vigtigste færdselsårer fra det centrale Rusland til Sibirien, den sibiriske rute, som nu er udbygget til den transsibiriske vej og den transsibiriske jernbane. Placeringen har resulteret i at Jekaterinburg har udviklet sig til et vigtigt industrielt og kulturelt center i Ural og et trafikknudepunkt, der sikrer sammenhæng mellem de europæiske og asiatiske dele af Rusland.

Klima[redigér | redigér wikikode]

Jekaterinburg har fastlandsklima med lange, kolde vintre og korte, varme somre præget af store variationer i vejrforholdene og veldefinerede årtider. Uralbjergene giver, på trods af deres lave højde, læ mod luftmasserne fra den europæiske del af Rusland. Som et resultat er det centrale Ural åbent for indtrængen af kold arktisk luft. Den koldeste måned er januar med en gennemsnitstemperatur på -12,6 °C, den lavest målte temperatur i Jekaterinburg var -44,6 °C. Den varmeste måned er juli med en gennemsnitstemperatur på 19,0 °C, den højest målte temperatur i Jekaterinburg var 38,8 °C. Den gennemsnitlige temperatur på års basis er 3 °C. Den gennemsnitlige årlige nedbør er 541 mm.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Dekret om navngivningen af byen
Jakov Sverdlov-statue i Jekaterinburg

Uralområdets industrielle udvikling indledtes med anlæggelsen af Jekaterinburgs metalværk i foråret 1723. Metalværket blev anlagt af Vasilij Tatisjtjev efter dekret af Peter den Store, der gjorde byen til fremskudt fæstning og opkaldt den efter Katharina I

Jekaterinburg blev anlagt som hovedby i minedriftsregionen, der omfattede et stort område på begge sider af Ural-bjergkæden, på grænsen af de to verdensdele Europa og Asien. Jekaterinburgs var fra anlæggelsen en af de mest overlegne metallurgiske virksomheder med det nyeste teknologiske udstyr i landet.

Under Katharina II fik Jekaterinburg i 1781 status som administrativt hovedsæde i Guvernementet Perm. Under hendes regeringstid blev den vigtige sibiriske vejforbindelse anlagt og Jekaterinburg blev en af de vigtigste byer i Sibirien, og "vinduet til Asien", ligesom Sankt Petersborg var Ruslands "vindue til Europa". I 1807 tildeltes byen rollen som minedrifthovedstaden, der bekræftedes ved at tildele Jekaterinburg tilnavnet "Ruslands bjergby". Åbningen guldminer i nærheden af Jekaterinburg i midten af 1800-tallet gav yderligere en stærk impuls til udviklingen af byen.

Siden slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet var Jekaterinburg et af centrene for den revolutionære bevægelse i Uralbjergene 8. november 1917 etableredes det sovjetiske styre i byen. Den tidligere russiske zar Nikolaj II og hans familie blev henrettet i byen i juli 1918 et par dage før byen blev besat af den tjekkiske legion og Den Hvide Hær den 25. juli 1918. Den 13. august dannedes en overgangsregering, der regerede frem til november 1918, da regeringen anerkendte admiral A. Koltjaks "Provisoriske All-russiske regerings" overhøjhed. I juli 1919 blev byen igen indtaget af den Røde Hær.

Fra 1918 var Jekaterinburg administrativt center i Guvernementet Jekaterinburg, fra 1923 til 1934 administrativt center i Ural oblast. 14. oktober 1924 vedtog Jekaterinburgs byråd at omdøbe byen i Sverdlovsk[6] til ære for Jakov Sverdlov, en af lederne af SUKP(b) og den sovjetiske stat.

Under sovjettiden udvikledes Jekaterinburg fra en provinsby i Guvernementet Perm til et kraftfuld industrielt center i landet. Blandt russiske byer, er Jekaterinburg en af de fem vigtigste, og på en række indikatorer blandt de tre mest udviklede.

1930'erne og Anden Verdenskrig[redigér | redigér wikikode]

I 1930'erne var Jekaterinburg et af flere steder den sovjetiske regering udviklede som centre for sværindustrien, i '30'erne indledtes opførelsen af store tekniske og metallurgiske fabrikker.

20. september 1933 afholdt den centrale eksekutivkomité sit møde i byen og anbefalede at Sverlovsk blev sammenlagt med forstæderne Nizjneisetskij og Uktus.[7]

Mange statslige tekniske institutioner og hele fabrikker blev evakueret fra byer berørt af krigen, blandt andet Moskva, til Jekaterinburg under krigen. Blandt de metalurgiske fabrikker fremtræder Uralmasj, der under Anden Verdenskrig blandt andet producerede T-34, SU-122, en selvkørende haubits samt panserjagerne SU-85 og SU-100. Mange af de evakuerede fabrikker forblev i i Jekaterinburg efter sejren. Ud over de mange evakuerede produktionsanlæg, evakueredes dele af Ermitage musets samlinger fra Leningrad til Jekaterinburg i juli 1941 og forblev der indtil oktober 1945.

Byen ydede meget store bidrag til Sovjetunionens sejr i Anden verdenskrig. I byen formeredes 22. arme og 70. arme, flere divisioner, en række andre enheder og formationer, herunder det legendariske Uralskij frivillige Tank Korps.

Efterkrigstiden[redigér | redigér wikikode]

I årene efter krigen blev nye industrielle og landbrugsvirksomheder sat i drift.

I 1960'erne igangsattes et omfattende boligbyggeri, der i dag eksemplificeres af højhusene i Kirovskij, Tjkalovskij og andre boligområder i Jekaterinburg.

Den 1. maj 1960 blev et amerikansk U-2 spionfly skudt ned over Sverdlovsk oblast. Piloten blev taget til fange, stillet for retten, fundet skyldig i spionage og idømt syv års straffearbejde. Han tjente kun omkring et år, før han blev udvekslet med Rudolf Abel, en højtstående KGB-spion, der var blevet pågrebet i USA i 1957.

Miltbrandudslip[redigér | redigér wikikode]

I april og maj 1979 var der et miltbrandudbrud i Jekaterinburg, der er blevet tilskrevet udslip fra det biologiske forskningscenter "Sverdlovsk-19" militære anlæg af Bacillus anthracis.[8] I følge den officielle version dræbtes 64 mennesker, forskere og journalister mener antallet af døde er større, op til 100 personer.

I 1980 indledtes byggeriet af byens metrosystem.

Augustkuppet 1991[redigér | redigér wikikode]

I løbet af kupforsøget i 1991 var Sverdlovsk hjemby af præsident Boris Jeltsin, og Jeltsin havde udpeget byen som reservehovedstad i Den Russiske Føderation, hvis ophold i Moskva blev for farligt for den russiske regering. En reserveregering ledet af Oleg Lobov blev sendt til byen.[9]

Den 4. september 1991 skiftede byen navn til Jekaterinburg. Jernbanestationen skiftede navn til Jekaterinburg 30. marts 2010 år.[10] Omstruktureringen og overgang til markedsøkonomi i slutningen af 1980'erne og begyndelsen af 1990'erne havde en negativ indvirkning på mange områder af livet i byen.[11]

2000-tallet[redigér | redigér wikikode]

I 2000'erne indledtes en aktiv udvikling af handel, erhverv og turisme i Jekaterinburg. I 2003 havde den russiske præsident Vladimir Putin og den tyske kansler Gerhard Schröder samtaler i Jekaterinburg. Den 15. til 17. juni 2009 afholdtes topmøder i Shanghai Cooperation Organisation (SCO) og BRIK-landene, der var påvirket den økonomiske situation i Jekaterinburg. 13. til 16. juli 2010 afholdtes et møde mellem russiske præsident Dmitrij Medvedev og den tyske kansler Angela Merkel i byen.

Demografi[redigér | redigér wikikode]

Jekaterinburg er med sine 1.477.350(2016)[12] indbyggere en af 15 russiske millionbyer, den fjerde befolkningsrigeste by i Rusland og den største by i Ural.

I de senere år har der været en støt stigning i fødselstallet (i 2010 var det 13,1 pr 1000 indbyggere), ligesom Jekaterinburg har den laveste dødelighed blandt russiske millionær byer.[13]

Demografisk udvikling for Jekaterinburg fra 1897 til 2015
år 1897[14] 1939[14] 1959[14] 1970[14] 1979[14] 1989[14] 2001[14] 2010[15] 2015[3]
indbyggere 43.239 423.000 779.000 1.025.000 1.211.172 1.364.621 1.259.100 1.383.179 1.428.042

Etnisk sammensætning[redigér | redigér wikikode]

Befolkningen i Jekaterinburg består af et stort antal nationaliteter, hvor det store flertal udgøres af russere og tatarer, ukrainere og basjkirere.

Den nationale sammensætning i følge den russiske folketælling i 2010 var:[16]

Etnicitet Antal (%)
Russere 1 106 688 89,04 %
Tatarer 46 232 3,72 %
Ukrainere 12 815 1,03 %
Basjkirere 11 922 0,96 %
Mariere 6 481 0,52 %
Aserbajdsjanere 6 381 0,51 %
Tadsjikere 5 868 0,47 %
Armeniere 5 271 0,42 %
Jøder 4 339 0,35 %
Usbekere 4 072 0,33 %
Kirgisere 5 001
Andre nationaliteter 32 863 2,64 %
Antal angivet nationalitet 1 242 932 100 %
Samlet befolkning 1 383 179

Administrativ inddeling[redigér | redigér wikikode]

Jekaterinburgs centrum
Gadelivet i Jekaterinburgs centrum

Jekaterinburg og det omkringliggende område (herunder flere mindre byer) udgør Jekaterinburg bymæssige okrug (dansk: ~ kommune).

Jekaterinburg bymæssige okrug er opdelt i 7 administrative rajoner:

Rajon russisk navn Indbyggertal
(2015 anslået)
Jekaterinburgs rajoner
1 Verkh-Isetskij Верх-Исетский 206.363 Ekb all districts.png
2 Zjeleznodorozjnyj Железнодорожный 158.872
3 Ordzjonikidzevskij Орджоникидзевский 280.329
4 Kirovskij Кировский 223.615
5 Oktjabrskij Октябрьский 143.560
6 Tjkalovskij Чкаловский 258.489
7 Leninskij Ленинский 156.814

Byens historiske centrum er fordelt mellem fem administrative rajoner (undtagen Tjkalovskij og Ordzjonikidzevskij).

Økonomi[redigér | redigér wikikode]

Aquamarine lejlighedskompleks med toppen af den 188 m høje Vysotsky skyskraber i baggrunden

De vigtigste områder i byens økonomiske liv er maskinfremstilling, metalforarbejdning, jernholdig og ikke-jernholdig metallurgi.

På det seneste er indbyggernes købekraften forbedret, og opførelse af forretningscentre som Jekaterinburg-City er planlagt. Den 188,3 m høje skyskraber "Vysotskij", der har 54-etager, stod færdig i 2011 og er den højeste skyskraber i Rusland uden for Moskva.

Ural Airlines har hovedkontor i Jekaterinburg.[17]

Infrastruktur[redigér | redigér wikikode]

Bus og sporvogn i Jekaterinburg
Jekaterinburgs metro

Jekaterinburg er et vigtigt jernbaneknudepunkt på den transsibiriske jernbane, med linjer der når alle dele af Uralbjergene og resten af Rusland.

Da økonomien voksede efter recessionen i 1990'erne, genoptog flere europæiske luftfartsselskaber flyvninger til Koltsovo Internationale Lufthavn (SVX), der betjener Jekaterinburg. Blandt andre Czech Airlines, Turkish Airlines og Finnair beflyver lufthavnen.

Jekaterinburg betjenes også af den mindre Uktus Airport.

Byens offentlige trafiknet omfatter mange sporvogns-, bus-, trolleybus- og minibusruter samt Jekaterinburg Metro, der åbnede i 1991. Jekaterinburg Metro består af én linje, med i alt ni stationer.

Uddannelse[redigér | redigér wikikode]

Uralafdelingen af Ruslands Videnskabsakademi og mange andre videnskabelige forskningsinstitutioner og virksomheder er placeret i Jekaterinburg. Med sine 16 statsuniversiteter og uddannelsesakademier, samt en række private videregående uddannelsesinstitutioner kan Jekaterinburg betragtes som det førende uddannelsesmæssige og videnskabelige center i Uralområdet.

Institutionerne omfatter Urals føderale universitet (bestående Urals statsuniversitet og Urals tekniske statsuniversitet), Ural statslige pædagogiske universitet, Urals statslige universitet for skovbrug, Urals statslige mineuniversitet, Urals statslige jernbaneuniversitet, Rulands statslige pædagogiske erhvervsuniversitet, Urals økonomiske universitet, Det militære atilleriinstitut, Urals statskonservatorie, Urals staslige jordbrugakademi, Urals statslige juraakademi, Urals statslige medicinske universitet, Urals statslige akademi for scenekunst, Urals akademi for Public service, Institut for internationale affærer, og Urals arkitektakademi.

Seværdigheder[redigér | redigér wikikode]

Bolsjoj Zlatoust
Farvefoto: Sergej Prokudin-Gorskij (1910)

Den mest besøgte seværdighed i Jekaterinburg er Allehelgenskatedralen også kendt som "Blodskirken", der står på stedet, hvor bolsjevikkerne i 1918 henrettedde zar Nikolaj II og hans familie. Stedet er blevet et valfartssted for tilhængere af det russiske monarki.

Der findes flere arkitektonisk værdifulde bygninger, bland andet hovedsædet for Generaldirektoratet for bjergværk fra 1737, der nu huser Urals statskonservatorie, flere katedraler i russisk stil, den mest berømte af dem er Bolsjoj Zlatoust (dansk: Store Zlatoust) katedralen, der stod færdig i 1876, rådhuset i socialistisk klassicistisk stil, der stod færdigt i 1954, flere af universitetsbygningerne, den permanentet cirkusbygning fra 1980'erne og Sverdlovsk stalige teaterakademi oprindeligt, der oprindeligt byggedes i Art nouveau-stil i 1915.

Internationale forbindelser[redigér | redigér wikikode]

Konsulater[redigér | redigér wikikode]

USA,[18] Storbritannien,[19] Tyskland,[20] Frankrig,[21] Kina[22] og flere andre lande har konsulater i Jekaterinburg.

BRIK topmøder[redigér | redigér wikikode]

BRIK-landene afholdt deres første officielle topmøde i Jekaterinburg den 16. juni 2009,[23] med Luiz Inácio da Silva, Dmitrij Medvedev, Manmohan Singh og Hu Jintao, lederne fra Brasilien, Rusland, Indien og Kina tilstede.

Verdensudstilling[redigér | redigér wikikode]

I juni 2013 på den 153. generalforsamling for "Bureau of International Expositions" afholdt i Paris, præsenterede repræsentanter fra Jekaterinburg byens forslag om at være vært for verdensudstillingen i 2020. Jekaterinburg koncept for den kommende udstilling omhandler globaliseringens indvirkning på den moderne verden.

Den russiske præsident Vladimir Putin bekræftede under en tv-transmitteret erklæring på engelsk at øremærke de nødvendige midler til at bygge et udstillingskompleks stort nok til at modtage de anslåede 30 millioner besøgende fra mere end 150 lande.[24]

Venskabsbyer[redigér | redigér wikikode]

Jekaterinburg har ni venskabsbyer:

Kendte fra Jekaterinburg[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ ria.ru: Ройзман выигрывает выборы мэра Екатеринбурга, hentet 19. februar 2016 (Russisk)
    (dansk: ~ Rojzman vinder borgmesterposten i Jekaterinburg)
  2. ^ a b c Jekaterinburgs officielle hjemmeside: Екатеринбург, hentet 18. februar 2016 (Russisk)
  3. ^ a b c Estimering af den fastboende befolkning pr. den 1. januar 2015. Hentet 24. januar 2016, (Russisk)
  4. ^ Haywood, A. J. (2010). Siberia: A Cultural History. Oxford University Press. s. 32. ISBN 978-0199754182. 
  5. ^ Google Maps: [1] hentet 27. januar 2016
  6. ^ Екатеринбург — столица Урала
  7. ^ О ликвидации Баженовского и Сысертского районов Уральской области и о расширении городской черты и пригородной зоны города Свердловска
  8. ^ Matthew S. Meselson, et al., "The Sverdlovsk Anthrax Outbreak of 1979", Science 266:5188 (November 18, 1994): 1202–1208.
  9. ^ Martin McCauley, "Who's who in Russia since 1900", Routledge, 1997: p.133.
  10. ^ Постановление Правительства РФ от 30 марта 2010 г. № 196 «О присвоении наименований географическим объектам в Республике Карелия и переименовании географических объектов в Нижегородской и Свердловской областях». — 03.04.2010.
  11. ^ Екатеринбург-2020: три варианта, три города
  12. ^ En foreløbig vurdering af befolkningen i kommunerne i Sverdlovsk oblast, hentet 18. februar 2016 (Russisk)
  13. ^ (zip, doc)Основные социально-экономические показатели городов. 2008. Arkiveret fra originalen 2012-02-02. Hentet 2016-02-18.  Arkiveret 2012-02-02.
  14. ^ a b c d e f g mojgorod.ru: Jekaterinburg, Min by, hentet 18. februar 2015 (Russisk)
  15. ^ "Всероссийская перепись населения 2010 года. Том 1" [Alrussisk folketælling 2010, bind 1], hentet 18. februar 2016 (Russisk)
  16. ^ Национальный состав, владение языками, гражданство Свердловской области (dansk: Etnisk sammensætning, sprog, statsborgerskab i Sverdlovsk-regionen), hentet 18. februar 2016 (Russisk)
  17. ^ Home page. Ural Airlines. Retrieved on July 18, 2010. "Address: Utrenniy 1g, Yekaterinburg Russia, 620025, SITA SVXTOU6" Russian address: Home page. "Адрес: 620025, Россия, Екатеринбург, пер. Утренний, 1г"
  18. ^ Official website of the U.S. Consulate General in Yekaterinburg. Hentet 2012-04-19. 
  19. ^ Official website of the British Consulate General in Yekaterinburg. Hentet 2012-04-19. 
  20. ^ Official website of the German Consulate General in Yekaterinburg. Hentet 2012-04-19. 
  21. ^ Official website of the French Consulate General in Yekaterinburg. Hentet 2012-04-19. 
  22. ^ Chinese Consulate General in Yekaterinburg. Hentet 2013-09-07. 
  23. ^ First summit for emerging giants. BBC News. June 16, 2009. Hentet June 16, 2009. 
  24. ^ Hamilton, Louis (June 18, 2013). Yekaterinburg presents city’s bid for 2020 World Expo. Yekaterinburg News. Hentet June 20, 2013. 
  25. ^ San Jose Sister City. Hentet 2014. 
  26. ^ Guangzhou Sister Cities [via WaybackMachine.com]. Guangzhou Foreign Affairs Office. Arkiveret fra originalen 24 October 2012. Hentet 2013-07-21.  Arkiveret 24 October 2012.
  27. ^ Hamadan. Hentet 3 May 2015. 
  28. ^ 2012 Membership Directory SCI. Hentet 3 May 2015. 

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]