Bruger:Suksis890/sandkasse

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Mars (Planeten)[redigér | rediger kildetekst]

Mars er den fjerde planet i Solsystemet talt fra Solen, og naboplanet til vores egen planet Jorden. Mars er den ældeste Planet i Solsystemet. Som Jorden har Mars en atmosfære, om end denne er ganske tynd og næsten udelukkende består af kuldioxid. Mars kaldes også "den røde planet" på grund af sin karakteristiske farve.

Mars og Jorden roterer næsten lige hurtigt, så på Mars oplever man et "mars-døgn" (soldøgn eller kun "sol"), der er godt 39 ½ minutter længere end et jorddøgn. Mars-året; den tid det tager planeten at fuldføre et kredsløb om Solen, tager 686,9601 jorddøgn, eller 1 år og ca. 10½ måned. Fordi Mars' omdrejningsakse ligesom Jordens hælder mod planetens baneplan, har Mars også skiftende årstider; det kan man se fra Jorden ved, at planetens to synlige polarkalotter vokser og aftager i udbredelse, når det er henholdsvis vinter og sommer på de respektive halvkugler. Med omtrent 26 måneders mellemrum overhaler Jorden Mars indenom, så de to planeter står på linje i forhold til Solen. I august 2003 var Mars nærmere Jorden, end den havde været de seneste 60.000 år. Afstanden var da mindre end 56 millioner km.[1] I juli 2018var Mars igen ret nær Jorden (afstand 57 millioner km). Til sammenligning var de to planeter i 2016 omtrent så langt fra hinanden, som de kan være, med en afstand på 75 millioner km.[2]

Man har tidligere forestillet sig Mars som hjemstedet for højerestående civilisationer af "marsboere" eller "små grønne marsmænd", men i dag er det ikke bevist, at Mars har nogen som helst livsformer. Dog har man nu sikre tegn på at der er vand på Mars, da NASA har konstateret, at der flyder saltvand ned ad skråninger,[3] og meget tyder på, at Mars engang i en fjern fortid har været omtrent lige så fugtig, som Jorden er det i dag, og sikkert med en anden atmosfæresammensætning end i dag — og i så fald er det tænkeligt, at der både dengang har været livsformer, og også at der er livsformer på Mars nu.