Døgn

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Et døgn er en periode på 24 timer.[1]oldnordisk hed døgnet solarhringr, sol-ring. "Solringen" var delt i áttir, ottendedele. [2]

Jordens rotation om sin egen akse er årsag til skiftet mellem nat og dag. I praksis er en "dag" ofte det samme som et døgn, altså tiden fra solopgang til næste dags solopgang. Derfor bestemmes døgnets længde i virkeligheden af hastigheden i jordens rotation.

Det tidspunkt, hvor solen står højest på himlen, kaldes "sand middag" (fra latin: versus meridies), og tiden fra en sådan til den næste hedder et "sandt soldøgn" (fra latin: versus stella dies). Et sandt soldøgn har samme længde, men længden af henholdsvis den belyste og den skyggede periode (dag og nat) varierer med årstiderne, og i praksis regnes med et middelsoldøgn med en konstant længde.

Inddeling[redigér | redigér wikikode]

Døgnets inddeling i 24 timer stammer fra antikken, hvor man fulgte et tolvtalssystem, som var opfundet af sumererne (jf. minutter, sekunder, månedsantal, grader).

I hverdagssproget opdeler man døgnet i forskellige faser:

  • Nat: Den del af døgnet, der forløber fra solnedgang til solopgang, og hvor de fleste sover.
  • Morgen: Den første del af dagen, der varer fra solopgang.
  • Formiddag: Den del af dagen, der ligger mellem morgen og middag.
  • Middag: Tidspunktet midt på dagen, hvor solen står højest på himlen.
  • Eftermiddag: Den del af dagen, der ligger mellem middag og aften.
  • Aften: Den del af døgnet, der danner overgang mellem dag og nat idet dagslyset gradvis forsvinder.

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ døgn — ODS
  2. ^ Den nordiske verden 1 (s. 29), Gyldendal 1992, ISBN 87-01-79030-7

Kilder[redigér | redigér wikikode]