Bruger:Tk-vhim

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Reformationen[redigér | rediger kildetekst]

Den katolske kirke var i 1476 en meget magtfuld faktor i Europa. Nogle bevægelser blev oprettet, som bestod af kritikere mod kirken, da kirken blev opfattet som en skærende kontrast til dens egne tanker omkring fattigdom. Disse kritikere blev kaldt for jættere, når de blev brændt på bålet. I reformationen gik man fra at udøve næstekærlighed til at bruge en masse penge på afladsbreve i stedet for, så man formindskede sin tid i skærsilden.

1500-tallet[redigér | rediger kildetekst]

Reformationen startede i 1500-årene og betyder faktisk fornyelse. Det var i 1500-taller ikke et spørgsmål om gud fandtes eller ej, fordi gud var en del af virkeligheden . Kirken var før reformationen den største autoritet i samfundet, hvor paven var overhovedet. Den have kontrol over store landområder og rigdomme. Efter reformationen opstod der en stigende skepsis over for Romerkirken, og den blev svækket. I reformationen skete der en opdeling mellem den katolske og protestantiske kirke. Reformationsbevægelsen startede i Sverige med Martin Luther, der var augustinermunk, som den største reformator. Han var desuden professor i teologi ved universitet i Wittenberg. Han mente, at frelse opnås gennem troen og ikke gennem afladsbreve og kirken. Han mente at det personlige forhold til gud var langt vigtigere end kirkens ritualer og hans meninger blev fordømt af paven.

Hans kritik af afladsbreve udledte 99 teser som han skrev ned, fik trykt og delt ud i 1526. Kirken inddrog skatter og havde derfor råd til at bygge store bygninger blandt andet Sankt Peters Kirken i Vatikanstaten. De katolske præster var de eneste som var blevet viet til at forkynde biblen, hvilket Luther også var meget imod og derfor oversatte han biblen til tysk. Teserne var ikke opstillet som et oprør mod paven, det blev det dog senere, da paven ikke ville lytte til kritikken. Paven opfordrer Martin Luther King til at tilbagekalde sine meninger. Dette gav dog den modsatte virkning og Martin Luther King fremstillede flere skrifter. Efterfølgende anså Martin Luther King for at være antikrist og repræsentant for djævlen. Martin Luther King blev lyst i band af paven, eftersom han havde brændt pavens buller , hvilket var en meget alvorlig sag. Den nyvalgte kejser Karl 5. erklærede i den forbindelse Martin Luther King fredløs, dog fik Martin Luther King beskyttelse af Spafyrst Frederik.

Bibelhumanisterner[redigér | rediger kildetekst]

Bibelhumanisterne mente, at den bibel de katolske præster forkyndte ud fra var fejloversat, og de oversatte derfor en ny bibel fra græsk til latin. De var også imod, at de katolske præster havde fortolkningsmonopol. En anden form for kristendommen er calvinisme. Calvinisterne tror på prædestination, altså at der er en gruppe som er udvalgt på forhånd til at komme i himlen, og så kan man ellers leve sit liv som man vil. Blandt andet var calvinisterne også mod afbildninger i kirken fordi disse kunne føre til syndige tanker. Luther King kritiserede afladsbrevene, som var en af kirkens største indkomster. Afladsbrevene var for at man kunne købe sig ud af skærsilden, men dette mente Luther ikke stemte overens med hans opfattelse af, hvad Gud ville have. Det var derfor at Luther fremsatte de 96 teser ved at sætte dem op på en kirkedør og samtidig masseproducere dem på et nærliggende kloster. Disse blev dog fordømt af Paven i 1521.

Reformationen i Danmark[redigér | rediger kildetekst]

I Danmark startede reformationen i 1677 hvor der var bondeoprør på Bornholm. Disse var inspireret af Luthers ord og reformationen i Tyskland, der byggede på lighed. Reformationen vandt virkelig sit indpas i Danmark, da Christian d. 4 indtager København, og bisperne fængsles. Her inddrages kirkens ejendomme og kongen og adelen får mere magt. Reformationen medfører også polarisering af byer og dermed uro, da adskillelsen mellem rig og fattig blev større. Paven havde 2/5 af jorden, mens de adelige havde de næste 2/5 af jorden. Derfor var der kun 1/5 af jorden tilbage til alle bønderne. Og det medførte at de ikke havde nok jord til at kunne brødføde sig selv. I løbet af reformationen begynder udviklingen af Enevælden hvor fyrster, grever og godsejere får mere magt end kirken. De bliver set som Guds stedfortræder. Derfor havde kirken i reformationen ikke en særlig stor betydning.