Brugerdiskussion:Wiking

Page contents not supported in other languages.
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Velkommen til en god og jordnær diskussion.

Især om dette fænomen - eller er der ikke tale om 2:

  • En fri og åben encyklopædi (open source)
  • Et fantastisk værktøj (wiki)

ps! Jeg er normalt ikke en person, der fatter mig i korthed, men respekten for dette medie gør, at jeg stopper lige her ..

Buena Vista Social Club[rediger kildetekst]

Hej Hans Jørn

Du flyttede artiklen Buena Vista Social Club til Buena Vista Social Club (film), men jeg har nu flyttet artiklen tilbage, da den ikke kun handler om filmen.

- Kåre Thor Olsen (Kaare) 18. okt 2004 kl. 10:58 (CEST)


Dét vil jeg bestemt ikke løbe fra. Jeg mener at have fundet de vises sten under navngivning, hvor film bør have en (film) i enden - især når det er en liste/opremsning. Det var det for Wim Wenders, hvor jeg selv glemte det i skyndingen, så jeg tog lige de andre aktive med på vejen ;-)

Men da du nu tvinger mig til at se artiklen, kan jeg da kun give dig ret i, at det ikke blot handler om filmen, faktisk er der kun en lille henvisning til den. Så jeg mener, at vi har en ny situation, hvor selve filmen bør forblive som den er - og så kan man da godt lave en ny artikel, som handler om stedet. Men måske det er for meget at gøre ved det lige nu og her .. på den anden side gælder det om at tage fat i rodens onde, ellers vil du se, at andre også laver filmtitler uden suffiks, og så bliver det noget værre rod om føje år.

Ups - jeg så lige den engelske indførsel, hvor artiklen er sat til at være flertydig, endog med en CD som den anden indførsel. Så der burde vel være 3 fordi du jo vil beskrive stedet alene?

  • Buena Vista Social Club
  • Buena Vista Social Club (film)
  • Buena Vista Social Club (CD)

--hansjorn 18. okt 2004 kl. 12:19 (CEST)

Jeg har nu oprettet links i artiklen til cd'en og filmen, så kan folk der måtte have lyst til at skrive om cd'en eller filmen specifikt, bare kan gå i gang, mens jeg synes at artiklen er fin som den er. Flertydigheden er lidt speciel her, fordi filmen er opkaldt efter cd'en som er opkaldt efter spillestedet. Den engelsksprogede artikel om cd'en er ukorrekt; cd'en er ikke soundtracken til filmen (cd'en blev udgivet i 1997, filmen i 1999).
Tilføjelse af "(film)" til filmtitler (og lignende) er kun relevant når der, som her, er tale om flertydighed.
- Kåre Thor Olsen (Kaare) 18. okt 2004 kl. 13:33 (CEST)

Skrivning af internet[rediger kildetekst]

Hej hansjorn

Du bedes venligst undlade at ændre korrekte skrivemåder til forkerte skrivemåder. Internettet skal skrives med lille i på dansk ifølge Retskrivningsordbogen. Jeg vil nu endnu en gang rette til det korrekte. Byrial 19. nov 2004 kl. 07:09 (CET)

Hej byrial (eller skal det være: Byrial?)

Beklager, men jeg kan ikke lade være med at skrive Internet med stort. Det er nok fordi det sker i det engelske sprog, hvor begrebet jo stammer fra. Det har været diskuteret før, og bliver det nok også senere - vil jeg håbe, idet nogle (herunder undertegnede) mener, at der kun er ét Internet. Men jeg vil respektere din tolkning og din autoritetstro: Retskrivningsordbogen, når du insisterer. Du havde blot skrevet cd med småt, så jeg tænkte, at det var en lapsus fra din side.

Det er jo så heldigt, at Wiki håndterer problemet fint, idet det første bogstav altid bliver skrevet med stort, så Internet fortsætter med at leve i bedste velgående i Wikipedia. Jeg ser også, at når Internet anvendes efter et punktum, skrives det med stort - så det vil du vel ikke bestride? Kig inden for hos Diskussion:Internet, hvor det er diskuteret før med fine beskrivelser og kommentarer.

Jeg har travlt med så meget, at jeg ikke vil strides med dig om det her - så du er velkommen til at lave konsekvensrettelser over alt, hvor du måtte finde min foretrukne skriveform. Men venligst accepter, at der ER flere synspunkter på dette her.

--hansjorn 19. nov 2004 kl. 08:35 (CET)

Du bringer adskillige ting på bane. Lad os dele det op i punkter:

1. Hvis du kiggede efter, ville du opdage at jeg selv skriver mit brugernavn med stort begyndelsesbogstav. Sprognævnet anbefaler i Retskrivningsordbogen, § 67.3, at navne på personer, firmaer, foreninger mv. skrives samme måde som bæreren af navnet selv gør det. Så hvis du ønsker at følge dette princip, bør du skrive Byrial. Det er af samme grund at jeg skriver hansjorn med småt.

Jeg skriver mit navn med småt, fordi det er enklere. Det samme gælder for mine filnavne mv., da jeg kører Linux, der skelner skarpt. Undtagelsen er variabelnavne, hvor jeg anvender en variant af Wiki-metoden, dvs. bruger versaler, når navnet skifter fokus. Eks.: RejseGodsInspektionsBlanket - det er især godt for sammensatte sprog som dansk, tysk mv.
Og så var det i øvrigt ment som en vits .. ;-) Du ved, den mindste afstand mellem mennesker ..

2. Ja, selvfølgelig gælder reglen om at starte med stort efter punktum og ved tekstbegyndelse også for ordet internet. Eneste undtagelse fra den regel er forkortelser som begynder med et lille bogstav og indeholder et stort bogstav (for eksempel dB og pH) jf. RO § 11.1.

Glimrende, så kan jeg da forfølge min ideologi uden at genere den kgl. danske retskrivningsordbog og dets utroligt populistiske udvalg.

3. Hvis der skal diskuteres synspunkter, er det ikke synspunkter på stavningen af ordet internet som er relevant. Det er i stedet den generelle beslutning om i Wikipedia at følge den sprognorm som defineres af Dansk Sprognævn i Retskrivningsordbogen.

Det er det faktisk, for der skal også være plads på Wikipedia til at drøfte principielle synspunkter. For så vidt der er nogen, der synes det er relevant - hvad jeg ikke tror at du synes. Stavningen er vi nok heller ikke uenige om -det er blot det med, om Internet er et egennavn eller ej, om der er flere Internets/Internetter rundt omkring - noget med forståelsen af opbygningen/historien bag Internet/Open Source og en masse andre gode ting. Det er utroligt fordummende at se, hvordan dette syn forfladiges på grund af en centralt udvalg, der ikke har kompetence inden for dette felt (og sikkert heller ikke inden for mange andre). Internet - det er bare sakrosant for undertegnede ..
Til gengæld accepterer jeg blankt flertalsafgørelser på Wikipedia - derfor vil jeg fremover undlade at ændre små i'er til store I'er, når jeg ser rødt.
Byrial 19. nov 2004 kl. 17:32 (CET)
Jeg synes at beslutningen om at følge RO er fornuftig:
  1. Det giver den mest neutrale tekst idet enhver afvigelse vil tiltrække sig opmærksom i sig selv og aflede opmærksom fra tekstens indhold.
  2. Det ville være svært at opnå enighed om hvilke alternativer stavemåder der i givet skulle bruges, og diskussionerne herom ville tage en masse tid som bedre ville kunne bruges på at skrive encyklopædiske artikler.
Har du i øvrigt set http://www.dsn.dk/nfs/2001-1.htm#internet som jeg har henvist til i Diskussion:Internet? Der redegør Sprognævnet for at de ikke længere anser internet for at være et egennavn. Sammenlign for eksempel med telefonnettet. Der er også kun ét internationalt telefonnet.
Byrial 19. nov 2004 kl. 18:00 (CET)
Ja, jeg har set den - endog for meget længe siden, da den var aktuel og også befandt sig på deres OSS. Også dengang var jeg vildt forarget, fordi de traf en beslutning, som jeg stadig mener ikke holder. Men .. det tjener dig til ære at bringe den gamle reference frem til orientering for andre - blot du tillader mig stadig at anfægte deres afgørelse. Herregud, de er jo også blot mennesker, der er skræmt fra vid og sans over dem fremstormende Internet-teknologi.
Ps! Som du måske ved nu, så går jeg faktisk ind for at spare bort de STORE bogstaver - med mindre de kan bruges til usynlige skilletegn i sammensatte ord. Og så kommer altså Egennavn, som jeg mener bør respekteres. Og højest af alt rager .. ikke et Babelstårn, men .. ét Internet.
--hansjorn 19. nov 2004 kl. 18:25 (CET)