Butja-massakren

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Ødelagt bil med ofre for angrebet.
Foto: National Police of Ukraine
Specialstyrker fra det nationale politi, rydder op i Budentja.
Foto fra Butja 3. april 2022

Butja-massakren blev begået af russiske styrker mellem 27. februar og 31. marts 2022 i Butja, en forstad til hovedstaden Kyiv i Ukraine. Dette skete mens russiske styrker holdt området efter Ruslands invasion af Ukraine 2022 fra den 24. februar.

Forløb og opklaring[redigér | rediger kildetekst]

Under Ruslands invasion af Ukraine 2022 var der hårde kampe i byen. Mange blev dræbt og store dele af byen blev ødelagt.[1] Russerne erobrede stadig mere af byen, og havde hele byen under kontrol den 12. marts. Det antages at den 64. motoriserede infanteribrigade deltog under kampene. Præsident Putin tildelte den 18. april 2022 brigaden ærestitlen garde. Brigaden havde ifølge præsidenten under «specialoperationen» stået som et « forbillede ved udføringen af de militære pligter, ved sit mod, beslutsomhed».[2]

Byen blev befriet den 31. marts under en ukrainsk modoffensiv. Der blev fundet massegrave med omkring 300 civile plus mange civile døde ukrainere i gaderne. Dette blev dokumenteret med billeder og videoer af mange nyhedsbureauer og medier,[3] AP (i Aftenposten),[4][5] NTB (i Dagbladet), [6] Reuters (i Expressen),[7] og NRK.[8]

Massakren blev kendt da Butja blev befriet af de ukrainske styrker efter at have været okkuperet af de russiske styrker. En del af ofrene bar ifølge rapporterne spor af at være blevet tortureret. Andre ofre blev halshugget eller havde fået andre kropsdele hugget af.[9]Massakren blev beskrevet som folkemord af de ukrainske myndigheder.[10] Per 3. april 2022 var 367 ofre kendt af de ukrainske myndigheder. Ifølge lokale myndigheder var 31 af ofrene børn.[11] Ifølge Human Rights Watch fortalte vidner at russiske soldater i dagevis voldtog, torturerede og henrettede civile, og plyndrede byen.[12] Mange af ligene bar præg af at have ligget ude i dage eller uger.[13]

Vidnerforklaringer[redigér | rediger kildetekst]

Human Rights Watch rapporterede om, hvad vidner har fortalt om hvordan de russiske styrker henrettede en civil ukrainer i Butja med et skud i baghovedet.[14] Andre vidner fortalte om russiske kampvogne som skød mod civile.[15] Vidneforklaringerne gik ud på at tsjetsjenske styrker deltog i massakren.[16] Per 4. april 2022 var omtrent 340 døde hentet ud.[17]

Russisk version[redigér | rediger kildetekst]

Det russiske forsvarsdepartementet hævdede at de russiske styrker ikke havde skyld i dette, at de døde var skuespillere, og at ingen civile blev udsat for vold mens byen var under russisk kontrol.[18][19] Det blev fra russisk hold hævdet at de russiske styrker forlod byen 30. marts og at drabene må være sket efter dette. Russisk TV rapporterede om kampe nært Butja 1. april. [20] Satellitbilleder viser civilklædte lig i gaderne den 19. marts, mange i samme position som ligene der blev fundet efter at russerne forlod byen.[21] Videooptagelser gjort med droner 12. og 13. marts viser også civilklædte lig i gaderne, i samme position som de lå efter at russerne forlod byen.[22] Rusland anså billederne af døde i massegraverne og i gaderne som forfalskninger og provokationer fra Ukraine,[23]


Putin har hævdet at han ved, hvem der stod bag provokationen og hvordan det blev gjort, uden at gå i detaljer eller fremlægge beviser. Han hævdede, at dette ikke har noget med det russiske militær at gøre.[24]

Forenede nationer[redigér | rediger kildetekst]

Rusland bad om et møde i FNs sikkerhedsråd for at diskutere sagen.[25]

FN besluttede at sende efterforskere for at undersøge hvad der skete.[26][27]

FNs generalforsamling vedtog den 7. april 2022 at suspendere Rusland fra FN's menneskerettighedsråd.[28]

Den internationale straffedomstol[redigér | rediger kildetekst]

Den Internationale Straffedomstol i Haag har efterforsket mulige krigsforbrydelser i Butja og forbrydelse mod menneskeheden.[29]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ "Ukraine war before and after photos: Life in these towns will never be the same". www.cnn.com. Hentet 2022-04-06.
  2. ^ "Nach Gräueltaten in Butscha: Putin verleiht Ehrentitel an Brigade". FAZ.NET (tysk). ISSN 0174-4909. Hentet 2022-04-18. (Webside ikke længere tilgængelig)
  3. ^ "Sorgen herjer i befridde Butsja: Begravde datteren i hagen". www.vg.no (bokmål). Hentet 2022-04-06.
  4. ^ "Ordfører: 300 personer begravet i massegraver i Butsja". www.aftenposten.no (bokmål). Hentet 2022-04-06.
  5. ^ «Sivile drept i Butsja: Dette er bildene som ryster verden», Aftenposten, 3. april 2022
  6. ^ «Bildene fra Butsja sjokkerer verden», Dagbladet, 3. april 2022
  7. ^ "Civila sköts i ryggen". www.expressen.se (svensk). Hentet 2022-04-06.
  8. ^ Jentoft, Morten (2022-04-03). "NRK i Butsja: – Ligger fremdeles døde i gatene". NRK (bokmål). Hentet 2022-04-06.
  9. ^ «In Bucha, the scope of Russian barbarity is coming into focus», Washington Post, 7. april 2022
  10. ^ Welle (www.dw.com), Deutsche. "Ukraine: Germany's Scholz vows response over Bucha deaths — live updates | DW | 03.04.2022". DW.COM (britisk engelsk). Hentet 2022-04-03.
  11. ^ «Tenåringen Yura ble vitne til at faren ble henrettet – overlevde ved å leke død», ABC nyheter, 13. mai 2022
  12. ^ Andreas Bakke Foss (4. april 2022). "Bildene fra forstaden Butsja ryster hele verden. Nå ber både Ukraina og Russland om møte i FN". Aftenposten. Hentet 4. april 2022. Butsja er en forstad til den ukrainske hovedstaden Kyiv. I over en måned har den vært okkupert av russiske soldater. I forrige uke avbrøt den russiske hæren sin offensiv mot hovedstaden. Russiske soldater trakk seg tilbake. Butsja og flere av områdene rundt Kyiv ble frigjort. Det gikk ikke lang tid før bildene og beskrivelsene kom, blant annet fra Butsja. Og de ryster en hel verden.
  13. ^ "Sterke bilder: Dette er bildene fra Butsja som ryster verden". www.aftenposten.no (bokmål). Hentet 2022-04-06.
  14. ^ "Ukraine: Apparent War Crimes in Russia-Controlled Areas". Human Rights Watch (engelsk). 2022-04-03. Hentet 2022-04-06.
  15. ^ Dorholt, Steinar Solås Suvatne, Ingunn (2022-04-04). "Vil holde Putin ansvarlig". dagbladet.no (norsk). Hentet 2022-04-06.
  16. ^ Hotvedt, Signe Karin (2022-04-06). "Overlevande fortel om angrepa i Butsja". NRK (nynorsk). Hentet 2022-04-06.
  17. ^ NTB |, Marie Røssland (2022-04-04). "- 340 lik hentet fra Butsja". dagbladet.no (norsk). Hentet 2022-04-06.
  18. ^ «Hevder de døde i Butsja er skuespillere», Dagbladet, 3. april 2022
  19. ^ «Минобороны РФ опровергло обвинения Киева в убийстве мирных жителей в Буче» (på russisk; «Forsvarsministeriet ved Den Russiske Føderasjon benekter Kyiv's anklager om drap på sivile i Butsja»), TASS, 3. april 2022
  20. ^ «Slik forklarer Russland blodbadet i Butsja», VG, 7. april 2022
  21. ^ «Satellite images show bodies in Bucha for weeks, rebutting Moscow claim», France 24, 5. april 2022
  22. ^ «Dronevideo viser russiske styrkar i Butsja medan lik låg i gatene», NRK, 27. april 2022
  23. ^ «Faktisk.no: Usanne påstander fra Russland om likene i Butsja», VG, 6. april 2022
  24. ^ «Putin skylder Butsja-massakren på Ukraina: – Har ingenting med det russiske militæret å gjøre»
  25. ^ "Nyhetsstudio - Russland har bedt om møte i FNs sikkerhetsråd". dagbladet (norsk). Hentet 2022-04-06.
  26. ^ «Ukraine: Secretary-General calls for probe into Bucha killings», FN, 3. april 2022
  27. ^ «FN-topp i Butsja: – Etterforskning er neste skritt», ABC nyheter, 7. april 2022
  28. ^ «FN utviser Russland frå Menneskerettsrådet», NRK, 7. april 2022
  29. ^ «Jakten­ på krigsfor­brytelsene», VG, 15. april 2022

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Butja-massakren&oldid=11710699"