Bygge- og anlægsvirksomhed

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Bygge- og anlægsvirksomhed (i Danmark også kaldet byggeriet eller byggebranchen) er betegnelsen for den del af erhvervslivet, som er beskæftiget med at opføre, ombygge eller reparere bygværker eller anlægsarbejder af enhver art og størrelse, såsom bygninger og huse, veje og jernbaner, broer og tunneler, havne og lufthavne, cykelstier og golfbaner. Disse aktiviteter adskiller sig fra industriel produktion ved, at hvert produkt er specielt designet til køberen, hvor man i industriel produktion masseproducerer ens produkter, fx sko eller biler, til et marked. Bygge- og anlægsvirksomhed står typisk for 6-9 % af bruttonationalproduktet i industrialiserede lande,[1] og i Danmark var der i 2016 beskæftiget knap 165.000 personer i denne branche.[2]

Historie[redigér | redigér wikikode]

I Nordeuropa var det oprindelige byggemateriale træ, som det fx ses i de danske ringborge fra vikingetiden, men tidligt begyndte man at bygge i bindingsværk, hvor et træskelet udfyldes med lerklining og senere murværk. Stenhuse var oprindeligt forbeholdt magthavere og elite, men fra engang i 1600-tallet blev murstenshuse almindelige i Danmark, hvis bykerner stadig præges af mange bygninger opført i røde og senere gule mursten og tagsten, som blev fremstillet på teglværker over hele landet.

Et stykke op i 1800-tallet brugtes stadig kalkmørtel som bindemiddel ved murstensbyggeri, men med udviklingen af Portland cement omkring 1820 i England, med dansk produktion fra omkring 1870,[3] blev det muligt at bygge højere og dristigere pga cementens større styrke. I Frankrig udvikledes omkring 1865 teknikker til fremstilling af armeret beton,[4] et byggemateriale som stadig nu halvandet århundrede senere er særdeles hyppigt anvendt ved alle større byggerier.

Ritualer[redigér | redigér wikikode]

Fra gammel tid er bevaret visse ritualer i forbindelse med byggeri:

Når et jord- eller anlægsarbejde påbegyndes, er det sædvane at markere dette ved en første spadestik-ceremoni, hvor betydningsfulde personer med tilknytning til projektet graver de første skovlfulde jord, ofte med en særlig kunstfærdigt udformet spade.[kilde mangler]

På et tidligt tidspunkt af en bygnings opførelse er det sædvane at lægge grundsten, dvs at lade en eller flere personer med tilknytning til byggeriet indmure hver sin mursten, mens de udtaler et ønske for bygningen. Sammen med stenene indmures en æske med mønter og oplysninger om byggeriet.[5] Denne skik menes at stamme fra en oprindelig, noget mere barsk tradition med at indmure levende dyr eller mennesker i bygningens fundament, som et offer til guderne og for at sikre bygningens stabilitet.[6]

Når opførelsen af en bygning nærmer sig sin afslutning, er det i mange lande skik at pynte bygningen med fx træer eller kranse af løv, og afholde rejsegilde, hvor bygherren beværter bygningsarbejderne, i Danmark oftest med øl og pølser. Skikken er oprindelig skandinavisk, men har senere spredt sig til især den angelsaksiske verden.[7]

Bygningsarbejdere som føler sig dårligt behandlet af bygherren under byggeriet, kan straffe eller drille bygherren ved at udstyre bygningen med en død murer, sådan at bygningen i blæsevejr udsender generende lyde.

Eksempler på danske bygværker[redigér | redigér wikikode]

Byggepraksis[redigér | redigér wikikode]

Bygge- og anlægsbranchen er en udpræget håndværksbranche, som beskæftiger mange forskellige professioner, fx murere, tømrere, snedkere, malere, elektrikere, blikkenslagere, glarmestre, gulvlæggere mm. Især store bygge- og anlægsprojekter er meget komplekse processer, hvor et stort antal mennesker med forskellig faglig baggrund og uddannelse skal udføre en lang række opgaver i en ganske bestemt rækkefølge. Der er derfor brug for betragtelige mængder af planlægning og ledelse, hvis projekterne skal gennemføres med succes. De senere år er der fremkommet en række digitale værktøjer til projektledelse, som lederne dog har skullet vænne sig til at bruge.[8]

Branchen er karakteriseret ved at mange mindre og alle større projekter udbydes i licitation, hvor bygherren, ofte i samarbejde med en rådgiver som udfærdiger et udbudsmateriale (på engelsk kaldet en request for tender), udbyder sit projekt offentligt til alle interesserede entreprenører og byggefirmaer, evt kun til prækvalificerede ansøgere, som så inden en tidsfrist kan afgive bud på løsning af opgaven. Et sådant bud består af en detaljeret beskrivelse af arbejdsgange, byggemetoder og tidsplaner, samt naturligvis en pris for arbejdets udførelse. Blandt de indkomne bud vælger bygherren det mest fordelagtige, og der underskrives kontrakt med vinderen af budrunden. Succeskriterier for at vinde et sådant bud har traditionelt været prisen for arbejdets udførelse, men også tidsplaner og udførelsens kvalitet har ofte været afgørende. I dag lægges der også, især af offentlige bygherrer, vægt på forhold som byderens økonomiske soliditet, arbejdsmiljø, bæredygtighed, uddannelse og modvirkning af social dumping.

Kontrakten forpligter entreprenøren til at udføre det beskrevne arbejde på den beskrevne måde inden for den angivne tidsramme, og samtidig forpligter kontrakten bygherren til at betale for korrekt udført arbejde efter angivne retningslinjer. Tvister og uenigheder mellem bygherre og entreprenør opstår ofte i løbet af byggeprocessen, og de afgøres normalt ved voldgift, hvor en voldgiftsdommer assisteret af syns- og skønsmænd afgør søgsmål og erstatningskrav.

Økonomi og konjunkturer i dansk byggeri[redigér | redigér wikikode]

Efter Anden Verdenskrig fulgte i Danmark nogle år med varemangel og en anstrengt nationaløkonomi, men fra midten af 1950-erne begyndte der for alvor at komme gang i byggeriet. Efterspørgslen efter bygge- og anlægsvirksomhedernes produkter var frem til begyndelsen af 1970-erne præget af den store private efterspørgsel efter boliger. I 1973 fuldførtes således mere end 55.000 boliger. Under den efterfølgende lavkonjunktur, udløst af oliekrisen i 1973 og præget af stor ledighed og stagnation i reallønnen, sås en væsentlig nedgang i efterspørgslen efter nye boliger, og i 1981 blev der kun fuldført knap 22.000 boliger faldende til et niveau på 14.000 i starten af 1990-erne. Samtidig med nedgangen i boligbyggeriet blev der gennemført besparelser på de offentlige budgetter, hvilket påvirkede anlægsvirksomheden i negativ retning. På den anden side var der imidlertid fra 1970-erne til 1980-erne tale om en væsentlig vækst i efterspørgslen efter arbejdskraft til reparations- og vedligeholdelsesarbejder. Det samlede resultat var dog et fald i beskæftigelsen inden for sektoren. Efter en korterevarende opgangskonjunktur omkring 1986-87 faldt beskæftigelsen igen, men i 1994 blev der konstateret et begyndende opsving med stigende produktion og beskæftigelse til følge. I 2005 blev der fuldført knap 27.000 boliger, og der var tale om pæn vækst i såvel erhvervsbyggeriet som ved anlægsarbejder. Denne vækst blev dog siden bremset af Finanskrisen og dens følger.[9]

Den danske bygge- og anlægsbranche består stadig overvejende af små virksomheder, foruden en håndfuld store entreprenørfirmaer. I 2011 lå den samlede produktionsværdi på 193,2 mia DKK, og der var ansat godt 146.000 personer.[9]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Typer af boligbyggeri[redigér | redigér wikikode]

Langhus
Bindingsværk
Højhus
Montagebyggeri
Tæt-lav bebyggelse
Parcelhus

Jura og samfund[redigér | redigér wikikode]

BBR
Dansk Byggeri
Det Digitale Byggeri
Offentligt-privat partnerskab
Trimmet Byggeri
VVM-redegørelse

Uddannelse og videndeling[redigér | redigér wikikode]

Bygningsvidenskab
BYG-ERFA
EFG
Erhvervsuddannelser i Danmark
Institut for Byggeri og Anlæg (DTU)
Institut for Byggeri og Anlæg (Aalborg Universitet)
Selandia - Center for Erhvervsrettet Uddannelse (Slagelse)
Statens Byggeforskningsinstitut
VIA - University College (Horsens)

Stillingsbetegnelser[redigér | redigér wikikode]

Anlægsgartner
Arkitekt
Blikkenslager
Bygherre
Bygherrerådgiver
Bygningskonstruktør
Bygningssagkyndig
Civilingeniør
Elektriker
Entreprenør
Glarmester
Kloakmester
Låsesmed
Murer
Smed
Snedker
Tækkemand
Tømrer

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Chitkara, K. K. (1998): Construction Project Management. Tata McGraw-Hill Education, side 4, ISBN 978-0-07-462062-5
  2. ^ Danmarks Statistik: beskæftigede ved bygge og anlæg
  3. ^ Gunnar Larsen og Finn Surlyk: Råstoffer: mineraler, energi og vand, s. 439-484 i: Gunnar Larsen (red., 2006): Naturen i Danmark. Geologien, Gyldendal, 549 sider, ISBN 87-02-03027-6
  4. ^ Bosc, J.-L. (2001): Joseph Monier et la naissance du ciment armé, Editions du Linteau, Paris, ISBN 2-910342-20-4
  5. ^ Grundsten, artikel i Raunkjærs Konversationsleksikon, bd. 5, Det Danske Forlag, 1950
  6. ^ wikisource https://en.wikisource.org/wiki/1911_Encyclop%C3%A6dia_Britannica/Builders%27_Rites
  7. ^ History of the "Topping Out" Ceremony, Columbia University School of Social Work
  8. ^ Når projektværktøjet overtager magten, artikel i Ingeniøren 28. november 2011 af Sara Rosendal
  9. ^ a b bygge- og anlægsvirksomhed, artikel af Kristian Hjulsager i DenStoreDanske