Camille Desmoulins

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Camille Desmoulins

Camille Desmoulins, Musée Carnavalet.jpg

Personlig information
Født 2. marts 1760Rediger på Wikidata
GuiseRediger på Wikidata
Død 5. april 1794 (34 år)Rediger på Wikidata
ParisRediger på Wikidata
Dødsårsag GuillotineRediger på Wikidata
Gravsted Katakomberne i Paris, cimetière des ErrancisRediger på Wikidata
Nationalitet Frankrig Fransk
Politisk parti CordeliersklubbenRediger på Wikidata
Ægtefælle Lucile DesmoulinsRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted lycée Louis-le-GrandRediger på Wikidata
Beskæftigelse Journalist, advokat, politikerRediger på Wikidata
Deltog i Den Franske RevolutionRediger på Wikidata
Arbejdssted ParisRediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Concours généralRediger på Wikidata
Signatur
CamilleDesmoulinsSignature.jpg
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Camille Desmoulins (født 2. marts 1760, død 6. april 1794) var en fransk revolutionsmand.

Han blev født i Guise i Picardiet, og studerede – sammen med Robespierre – i Collège Louis-le-Grand i Paris og blev advokat i samme by.

Opdraget med oldtidens republikanske idealer for øje, fattig og livslysten, urolig og let påvirkelig, som han var, kastede han sig fra første Færd ud i revolutionsrøret; under gæringen i juli 1789 efter Neckers afskedigelse gav han signalet til oprør ved en ilter henvendelse til folkeskaren i Palais Royals have (hvor nu hans statue er rejst), og han medvirkede ved Bastillens påfølgende erobring.

Taler var han ellers ikke, men førte en udmærket pen. Hans æggende og hoverende skrift Discourse de la Lanterne aux Parisiens forherliger den lygtepæl, hvor pøbelen havde hængt ofrene for sit had. Hans tidsskrift Revolutions de France et de Brabant (november 1789 – juli 1791) kæmpede med patos og vid, men ansvarsløst og uden al godmodighed mod revolutionens fjender og fik en meget stor udbredelse.

Desmoulins stod til forskellige tider under indflydelse af Mirabeau, af Robespierre, i hvis interesse han forfattede sin virkningsfulde Fragment de l’histoire secrète de la Révolution (1793) mod girondinerne, men varigst og mest skæbnesvangert af Danton, hvis nabo og omgangsven han var.

Sammen med ham deltog han i den radikale agitation mod kongen efter hans flugtforsøg og måtte derfor en tid holde sig skjult, sammen med ham i oprøret 10. august 1792; han blev hans sekretær i Justitsministeriet og fulgte ham som Konventsmedlem.

Også Dantons sidste kamp mod rædselsherredømmet gjorde Desmoulins med; i sit tidsskrift Le Vieux Cordelier (december 1793) gik han løs på de voldsomme pariserdemagoger, Hébert og hans venner, men drejede efterhånden spidsen så tydeligt mod selve Robespierres ubarmhjertighed og angiversystem, at hans bogtrykker nægtede at trykke bladet, og hans gamle studiekammerat lod ham dele lod med Danton.

Natten til 31. marts blev Desmoulins arresteret, fremstillet for Revolutionstribunalet sammen med Danton og andre (blandt andre danskeren Johann Friedrich Diedrichsen), dømt til døden og henrettet 6. april 1794. Hans hustru Lucile blev guillotineret 13. samme måned, 24 år gammel.

Kilder[redigér | redigér wikikode]