Carl Heinrich Graun

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Carl Heinrich Graun
1701-1759

Carl Heinrich Graun (7. maj 1701 i Wahrenbrück – 8. august 1759 i Berlin) var en tysk komponist og sanger.

Graun besøgte Kreuzschule i Dresden, hvor de italienske operaopførelser fik indflydelse på ham; efter stemmens overgang kom han som tenorsanger til operaen i Braunschweig. Her vågnede Grauns kompositionstrang, og han svang sig op til vicekapelmester.

Efter at kronprins, senere kong Frederik II af Preussen, havde lært Graun at kende, fik denne af den braunschweigske hertug tilladelse til at følge den unge musikelskende prins, hvis interesse for Graun siden hen holdt sig uformindsket. Foreløbig måtte Graun komponere instrumentalmusik til prinsens koncerter; men da han besteg Preussens trone, udnævnte han Graun til kapelmester i Berlin (1740) og sendte ham til Italien for at skaffe sangere til en italiensk opera.

I Italien opholdt Graun sig omtrent et år og gjorde også her megen lykke som sanger. Efter sin hjemkomst blev Graun leder af Berlin-operaen og komponerede for den en række operaer (til dels i samarbejde med Frederik den Store), der skaffede ham et meget kendt og anset navn, men som nu alle er glemte.

For efterverdenen stod Grauns navn derimod endnu omtrent et århundrede i en vis glans som komponist af kirkeværkerne: Te Deum og navnlig passionskantaten Der Tod Jesu fra 1755; endnu 1855 fejredes denne sidste kantates hundredårsdag med stor festlighed; den blev i perioden 1807-84 opført næsten årlig af Berliner Singakademie. Nu høres dette værk, der er holdt i den moderne følelsesfulde italieniserede stil, kun sjældent.

Grauns og Reinhard Keisers kantater var på programmet ved københavnske interessentskabskoncerter i 1740'erne.[1]

Værker[redigér | redigér wikikode]

Sceneværker[redigér | redigér wikikode]

  • Polydorus (5 akter, 1726–28)
  • Iphigenia in Aulis (3 akter 1728)
  • Scipio Africanus (3 akter, 1732)
  • Lo specchio della fedeltà (3 akter, 1733)
  • Pharao Tubaetes (5 akter, 1735)
  • Rodelinda, regina de' langobardi (3 akter, 1741)
  • Cesare e Cleopatra (3 akter, 1742)
  • Artaserse, libretto by Metastasio (3 akter, 1743)
  • Catone in Utica, libretto by Metastasio (3 akter, 1743)
  • Alessandro e Poro, libretto by Metastasio (3 akter, 1744)
  • Lucio Papirio (3 akter, 1744)
  • Adriano in Siria, libretto by Metastasio (3 akter, 1746)
  • Demofoonte, libretto by Metastasio (3 akter, 1746)
  • Cajo Fabricio (3 akter, 1746)
  • Le feste galanti (1747)
  • Cinna (3 akter, 1748)
  • L'Europa galante (1748)
  • Ifigenia in Aulide (3 akter, 1748)
  • Angelica e Medoro (3 akter, 1749)
  • Coriolano (3 akter, 1749)
  • Fetonte (3 akter, 1750)
  • Il Mithridate (3 akter, 1751)
  • L’Armida (3 akter, 1751)
  • Britannico (3 akter, 1751)
  • L'Orfeo (3 akter, 1752)
  • Il giudizio di Paride (1 akt, 1752)
  • Silla (3 akter, 1753)
  • Semiramide (3 akter, 1754)
  • Montezuma (3 akter, 1755)
  • Ezio, libretto by Metastasio (1755)
  • I fratelli nemici (3 akter, 1756)
  • La Merope (3 akter, 1756)

Andre værker[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Noter
  1. ^ Nils Schiørring: Musikkens historie i Danmark, I, s. 337


Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et
dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.
KomponisterStub
Denne biografi om en tysk komponist er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Biografi
SangerStub
Denne sangerartikel er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Biografi