Carl Looft

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Carl Looft

Carl Looft.jpg

Personlig information
Født 9. februar 1863Rediger på Wikidata
BærumRediger på Wikidata
Død 10. april 1943 (80 år)Rediger på Wikidata
BergenRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Børnelæge, lægeRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Carl August Looft (9. februar 1863 i Vestre Bærum10. april 1943 i Bergen) var en norsk læge.

Looft tog medicinsk eksamen 1889 og blev 189093 underlæge ved Lungegaardshospitalet i Bergen og læge ved Skt Jørgens Hospital. Fra 1894 blev han bestyrer af Rosenbergs private sindssygeasyl og fra 1905 ved Ekelund åndssvageskole.

På studierejser i udlandet uddannede han sig som børnelæge, og han har været medstifter af Bergens spædbarnshjem. Looft skrev blandt andet Kliniske og ætiologiske Studier over psykiske Udviklingsmangler hos Børn (disputation 1897).

Sammen med Armauer Hansen udgav han Lepra (1897), men han er desuden forfatter til en mængde neurologiske og pædiatriske specialafhandlinger.

Lepra påviste først af alle leprabacillen i den glatte spedalskhed, hvorefter sygdommens to former havde fælles oprindelse (1891), og som den første i Norge påviste han bakterier i hjernerygmarvsvædsken hos børn med akut poliomyelit.

Kilder[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]