Polio

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Polio
Klassifikation
Polio sequelle.jpg
Information
Navn Polio
Medicinsk fagområde infektionsmedicinRediger på Wikidata
SKS DA80
ICD-10 A80
DiseasesDB 10209Rediger på Wikidata
MedlinePlus 001402Rediger på Wikidata
ICD-9-CM 045,
045.9,
045.92,
045.90Rediger på Wikidata
MeSH D011051,
D011051Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Poliovirus
Polyovirus.jpg
Videnskabelig klassifikation
Domæne Vira (Virus)
(urangeret) Gruppe IV (+ssRNA)
Familie Picornaviridae
Slægt Enterovirus
Art poliovirus
Hjælp til læsning af taksobokse

Polio (poliomyelitis tidligere ofte benævnt børnelammelse) er en smitsom virussygdom i hjerne og rygmarv, der kan medføre total lammelse i løbet af få timer. Etymologi: Græsk, poliomyelitis betyder "betændelse i den grå marv" med henvisning til at der er tale om en sygdom i rygmarvens grå substans. Sunde og raske mennesker bliver sjældent syge når de smittes med poliovirus, hvilket betyder at smitten bliver spredt ret let. Nogle oplever kun svage influenzalignende symptomer. Normalt udgør disse to grupper tilsammen 95 % af alle polioinfektioner. Af de sidste 5 % udvikler:

  • 4-5 % polio uden lammelse, men med feber, opkastning, hovedepine og ømme muskler
  • 0,1 % (af de ramte børn) og 1,3 % (af de ramte voksne) lammelser

Af de 0,1/1,3 % der udvikler lammelser sker der følgende:

  • 10 % dør – når åndedrætsmuskulaturen lammes
  • 15 % forbliver lammede
  • 25 % bliver delvis raske
  • 50 % bliver helt raske

Det var formentlig poliomyelitis, som den amerikanske præsident Franklin D. Roosevelt blev ramt af, og som gjorde, at han tilbragte resten af sit liv i en kørestol. Visse læger mener dog, at præsidenten i virkeligheden led af Guillain-Barres syndrom.

I Danmark var der fra juli 1952 til april 1953 en polioepidemi, hvor ca. 7.000 personer – de fleste var børn – blev angrebet af sygdommen. Godt 3.000 personer fik lammelser, og ca. 350 døde inden for kort tid[1].

Jonas Salks udvikling af en succesrig vaccine mod den frygtede virussygdom trak de helt store overskrifter i 1955

Anæstesilægen Bjørn Ibsen mente, at patienterne måtte være underventilerede og foreslog, at man i stedet for respiratorbehandling forsøgte manuel overtryksventilation gennem en trakeotomi, ved hjælp af en ventilationsballon og en patron til optagelse af kuldioxyden fra udåndingsluften. Forsøget lykkedes. Ca. 1200 medicinstuderende, læger, sygeplejesker og andre inden for sygehussektoren, deltog. Det var i øvrigt de lægestuderendes store bidrag med manuel ventilation af patienterne igennem mange år, der førte til dannelsen af Foreningen af Danske Lægestuderende, FADL. Det var desuden Bjørn Ibsens initiativ, der medførte oprettelsen af en intensivafdeling i Danmark, som i øvrigt var verdens første.

Poul Bjørndahl Astrup, som var chef for Blegdamshospitalets laboratorium, fandt nøglen til styring af åndedrættet, ved at måle syre-base forholdet i blodet.

Efter intenst virologisk arbejde lykkedes det i 1953 den amerikanske læge og virolog Jonas Salk fra University of Pittsburgh, at udvikle en vaccine mod polio, som i løbet af få år blev sat i masseproduktion.

I 1955-1956 blev der gennemført en omfattende poliovaccination af den danske befolkning. Danmark var det første land i verden, der kunne tilbyde skolebørn i de fem første skoleklasser én gratis poliovaccination. Takket være vaccinationsprogrammet, blev en polioepidemi i Danmark i 1961 væsentlig mindre end forventet. Senere udvikledes en forbedret vaccine, der kunne indtages gennem munden på et stykke sukker.

Det sidste tilfælde af polio i Danmark blev registreret i 1976.

Inden man begyndte at vaccinere mod polio i Danmark, var der epidemier ca. hvert andet år.[2]

Nord- og Sydamerika, den vestlige Stillehavsregion og Europa (2002) er erklæret poliofrit. Antallet af poliotilfælde er nedbragt med mere end 99% fra omkring 350.000 i 1988 til 413 tilfælde i 2013 if. WHO. Sygdommen er således meget tæt på at være helt udryddet. FN erklærede polio udryddet d. 8. januar 2008.

I det borgerkrigshærgede Syrien blev der konstateret udbrud af polio i 2013 med 10 lammede børn til følge. FN indledte et omfattende vaccineprogram, hvor man vaccinerer 20 millioner børn i Mellemøsten[3]. I april 2014 indkaldte WHO til krisemøde, efter at virussen var blevet opdaget i 10 lande, blandt andre Afghanistan, Nigeria og Pakistan, hvor sygdommen stadig anses for at være endemisk, dvs. konstant forekommende. WHO anbefaler, at alle udlandsrejsende i de berørte lande bør vaccineres.[4]. Det amerikanske center for folkesundhed, US Centers for Disease Control and Prevention, oplyste den 14. november 2014, at man har lykkedes at eliminere to ud af de tre polioformer efter en massiv vaccinationskampagne. Den amerikanske rapport beskriver dog, at situationen i Pakistan som "bekymrende", fordi antallet af nye type-1 poliotilfælde var stigende i 2014[5].

Se også[redigér | redigér wikikode]

Fodnoter[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]