Polio

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Polio
Klassifikation
SKS DA80
ICD-10 A80
  Poliovirus ?
Polyovirus.jpg
Videnskabelig klassifikation
Domæne: Vira (Virus)
(urangeret) Gruppe IV (+ssRNA)
Familie: Picornaviridae
Slægt: Enterovirus
Art: poliovirus

Polio (poliomyelitis tidligere ofte benævnt børnelammelse) er en smitsom virussygdom i hjerne og rygmarv, der kan medføre total lammelse i løbet af få timer. Etymologi: Græsk, poliomyelitis betyder "betændelse i den grå marv" med henvisning til at der er tale om en sygdom i rygmarvens grå substans. Sunde og raske mennesker bliver sjældent syge når de smittes med poliovirus, hvilket betyder at smitten bliver spredt ret let. Nogle oplever kun svage influenzalignende symptomer. Normalt udgør disse to grupper tilsammen 95 % af alle polioinfektioner. Af de sidste 5 % udvikler:

  • 4-5 % polio uden lammelse, men med feber, opkastning, hovedepine og ømme muskler
  • 0,1 % (af de ramte børn) og 1,3 % (af de ramte voksne) lammelser

Af de 0,1/1,3 % der udvikler lammelser sker der følgende:

  • 10 % dør – når åndedrætsmuskulaturen lammes
  • 15 % forbliver lammede
  • 25 % bliver delvis raske
  • 50 % bliver helt raske

Det var formentlig poliomyelitis den amerikanske præsident Franklin D. Roosevelt blev ramt af, og som gjorde at han tilbragte resten af sit liv i en kørestol. Visse læger mener dog præsidenten i virkeligheden led af Guillain-Barres syndrom.

I Danmark var der fra juli 1952 til april 1953 en polioepidemi, hvor ca. 7.000 personer – de fleste var børn – blev angrebet af sygdommen. Godt 3.000 personer fik lammelser, og ca. 350 døde inden for kort tid[1].

Anæstesilægen Bjørn Ibsen mente at patienterne måtte være underventilerede, og foreslog, at man i stedet for respiratorbehandling forsøgte manuel overtryksventilation gennem en trakeotomi ved hjælp af en ventilationsballon og en patron til optagelse af kuldioxyden fra udåndingsluften[2]. Forsøget lykkedes. Ca. 1200 medicinstuderende, læger, sygeplejesker og andre inden for sygehussektoren deltog. Det var i øvrigt de lægestuderendes store bidrag med manuel ventilation af patienterne dag og nat i årevis der førte til dannelsen af Foreningen af Danske Lægestuderende, FADL. Og Bjørn Ibsens initiativ medførte oprettelsen af en intensivafdeling i Danmark; verdens første.

Poul Bjørndahl Astrup, som var chef for Blegdamshospitalets laboratorium, fandt nøglen til styring af åndedrættet ved at måle syre-base forholdet i blodet.

I 1955-1956 blev der gennemført en omfattende poliovaccination af den danske befolkning. Danmark var det første land i verden, der kunne tilbyde skolebørn i de fem første skoleklasser gratis poliovaccination. Takket være vaccinationsprogrammet blev en polioepidemi i Danmark i 1961 væsentlig mindre end forventet. Senere udvikledes en forbedret vaccine, der kunne indtages gennem munden på et stykke sukker.

Det sidste tilfælde af polio i Danmark blev registreret i 1976.

Inden man begyndte at vaccinere mod polio i Danmark, var der epidemier ca. hvert andet år.[3]

Nord- og Sydamerika, den vestlige Stillehavsregion og Europa (2002) er erklæret poliofrit. Antallet af poliotilfælde er nedbragt med mere end 99% fra omkring 350.000 i 1988 til 480 tilfælde i 2001. Sygdommen er således meget tæt på at være helt udryddet. FN erklærede polio udryddet d. 8. januar 2008.

I det borgerkrigshærgede Syrien blev der konstateret udbrud af polio i 2013 med 10 lammede børn til følge. FN indleder et omfattende vaccineprogram, hvor man vaccinerer 20 millioner børn i Mellemøsten[4].

Se også[redigér | redigér wikikode]

Fodnoter[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]