Carlo Cignani

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 19. apr. 2015, 20:24 af Steenthbot (diskussion | bidrag) Steenthbot (diskussion | bidrag) (Bot: Fix stednavnlink - indsæt statsnavn mv. i parentes)
Carlo Cignani: Pastorale, 1670 (Eremitagen, Sankt Petersborg)

Carlo Cignani, Cavaliere, (1628 i Bologna1719 i Forli) var en italiensk maler.

Cignano var elev af Giovanni Battista Cairo, senere af F. Albani, som hvis medhjælper han en tid virkede, og uddannede sig for resten i eklektisk retning gennem studiet af Corregios, Carracciernes og Guido Renis værker.

Hans meget rige og af samtiden højt skattede virksomhed er knyttet til Bologna, Rom, Parma og Forli (her c. 1686-1706); Frants I Farnese ophøjede ham i grevestanden, pave Clemens XI bekræftede hans valg til direktør for Bologna-akademiet.

Til de bekendteste af hans tidligere arbejder hører freskomalerierne i det farnesiske palads i Bologna: Frants I helbreder ved berøring de syge i Bologna m. v. Efter et treårigt ophold i Rom var han atter i fuld virksomhed i sin fødeby, hvor han malede en mængde dels mytologiske (f.eks. Amormyten, Danaë etc.), dels kirkelige billeder for private.

Et af sine hovedværker udførte han, allerede højt til års, i Forli, hvor han i domkirkens kuppel i freskobilleder fremstillede Marias himmelfart (Madonna del Fuoco), et arbejde, der spændte over en snes år. Endog som olding formåede han at overkomme store arbejder.

Cignano er Bologneser-skolens sidste fremragende repræsentant. Uden for Italien findes der arbejder al ham bl.a. i Berlins Kaiser-Friedrich-Museum (Venus og Anchises), i Wiens Hofmuseum Pera og Kimon m. m., i Dresdens Galeri Josefs kskhed, i Stockholms Nationalmus, en Caritas.

Nationalgaleriet i København ejer bl.a. en Hellig Familie og skolearbejdet Josef og Potifars Hustru. En søn, Felice (1660-1724), og dennes søn, Paolo (1709-64), var ligeledes malere.

Eksterne henvisninger


Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et
dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.