Spring til indhold

Carolina af Parma

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Caroline af Parma
Portræt udført af Anton Graff, 1792
Prinsesse af Sachsen
ÆgtefælleMaximilian af Sachsen (g. 1792)
Børn
Fulde navnitaliensk: Carolina Maria Teresa Giuseppa
HusHuset Bourbon-Parma
FarFerdinand 1. af Parma
MorMaria Amalia af Østrig
Født22. november 1770(1770-11-22)
Palazzo ducale di Colorno, Colorno, Hertugdømmet Parma
Død1. marts 1804 (33 år)
Residenzschloss Dresden, Dresden, Kurfyrstendømmet Sachsen, Tysk-romerske rige
HvilestedKatholische Hofkirche, Dresden
ReligionRomersk-katolsk

Carolina af Parma (italiensk: Carolina Maria Teresa Giuseppa; 22. november 17701. marts 1804) var en prinsesse af det italienske hertugdømme Parma, der var datter af hertug Ferdinand 1. af Parma. Hun blev prinsesse af Sachsen, da hun giftede sig med prins Maximilian af Sachsen i 1792.

Prinsesse Carolina af Parma blev født den 22. november 1770 i Parma i Norditalien som det første barn af hertug Ferdinand 1. af Parma i hans ægteskab med ærkehertuginde Maria Amalia af Østrig. Hun blev gift per stedfortræder den 22. april 1792 i Parma og personligt den 9. maj 1792 i Dresden med prins Maximilian af Sachsen, der var yngste søn af kurfyrst Frederik Christian af Sachsen og Maria Antonia af Bayern. Hun døde den 1. marts 1804 i Dresden i Sachsen.[1]

  1. Maria Amalia af Sachsen (1794–1870)
  2. Maria Ferdinanda af Sachsen (1796–1865), gift med storhertug Ferdinand 3. af Toscana
  3. Kong Frederik August 2. af Sachsen (1797–1854)
  4. Clemens Maria Joseph af Sachsen (1798–1822)
  5. Maria Anna af Sachsen (1799–1832), gift med storhertug Leopold 2. af Toscana
  6. Kong Johan 1. af Sachsen (1801–1873)
  7. Maria Josepha af Sachsen (1803–1829), gift med kong Ferdinand 7. af Spanien
  1. ^ Montgomery-Massingberd, Hugh, red. (1977). Burke's Royal Families of the World (engelsk). Vol. Volume 1: Europe & Latin America. London: Burke's Peerage Ltd. s. 338. ISBN 0-85011-023-8. {{cite book}}: |volume= har ekstra tekst (hjælp)

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]