Spring til indhold

Robert 1. af Parma

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Robert 1. af Parma
Hertug Robert i 1900
Hertug af Parma
Regerede27. marts 18549. juni 1859
(5 år og 74 dage)
ForgængerKarl 3.
RegentLouise Marie Thérèse af Artois (1854–1859)
EfterfølgerIngen
ÆgtefællerMaria Pia af Begge Sicilier (g. 1869–82)
Maria Antonia af Portugal (g. 1884–1907)
Børn
se mere...
med Maria Pia:

med Maria Antonia:

Fulde navnitaliensk: Roberto Carlo Luigi Maria di Borbone
Født9. juli 1848(1848-07-09)
Toscana Firenze, Storhertugdømmet Toscana
Død16. november 1907 (59 år)
Kongeriget Italien Villa delle Pianore, Kongeriget Italien
FarKarl 3. af Parma
MorLouise Marie Thérèse af Artois
HusHuset Bourbon

Hertug Robert 1. af Parma (Roberto I Carlo Luigi Maria di Borbone, Duca di Parma e Piecenza; 9. juli 184816. november 1907) var den sidste hertug af Parma fra 1854 til 1859, hvor hertugdømmet i december 1859 gik sammen med Kongeriget Sardinien, som i 1861 blev en del af samlingen til Kongeriget Italien. Da han kun var 5½ år da faren døde, regerede hans mor som stedfortræder for ham.

Selvom hertugfamilien blev afsat i 1859, havde de en stor formue og flere slotte i Norditalien, Østrig og Frankrig. Robert blev mest kendt for sin store børneflok, han fik i alt 24 børn, hvoraf 21 blev voksne.

Robert 1. som hertug af Parma med sin mor Louise Marie Thérèse i 1854.

Robert blev født den 9. juli 1848 i Firenze i Storhertugdømmet Toscana som den ældste søn af hertug Karl 3. af Parma og den franske prinsesse Louise Marie Thérèse af Artois, der var barnebarn af kong Karl 10. af Frankrig og eneste søster til den franske tronprætendent Greven af Chambord.

Den 26. marts 1854 blev Roberts far, hertug Karl 3. så alvorligt såret af dolkestik i et attentatforsøg, at han døde den følgende dag, og Robert efterfulgte sin far som hertug af Parma. Da han kun var seks år gammel, da han blev hertug, blev hans mor indsat som hertugdømmets regent. Hertuginden skilte sig indledningsvis af med nogle af sin upopulære mands mest reaktionære rådgivere, men blev overrasket af Mazzini-opstandene i juli 1854 og faldt herefter tilbage på en hårdt undertrykkende politik, som fortsatte indtil den Anden Italienske Uafhængighedskrig.

I 1859, da Robert var 11 år gammel, blev han afsat, da tropper fra Piemonte annekterede de øvrige italienske stater som del af Italiens samling. På trods heraf besad Robert og hertugfamilien fortsat en betragtelig formue og rejste i et privat tog mellem hans slotte i Schwarzau am Steinfeld nær Wien, Villa delle Pianore i Norditalien og Château de Chambord i Frankrig.

Ægteskaber og børn

[redigér | rediger kildetekst]

Robert blev gift første gang 5. april 1869 i Rom med prinsesse Maria Pia af Begge Sicilier (1849-1882), datter af kong Ferdinand 2. af Begge Sicilier og Maria Theresia af Østrig. Maria Pia døde en uge efter at have født sit 12. og sidste barn, som i øvrigt var dødfødt. To andre børn døde kort efter fødsel og seks andre var mentalt retarderede.

Robert blev gift anden gang 15. oktober 1884Schloss Fischhorn nær Zell am See i Østrig med infanta Maria Antonia af Portugal (1862-1959), datter af kong Mikael 1. af Portugal og Adelheid af Löwenstein-Wertheim-Rosenberg. I ægteskabet mellem Robert og Maria Anatonia blev der født 12 børn.

NavnFødtDødNote
Med Maria Pia af Begge Sicilier
Marie Louise af Bourbon-Parma17. januar 187031. januar 1899Gift 1893 med Ferdinand 1. af Bulgarien. 4 børn.
Ferdinand af Bourbon-Parma5. marts 187114. april 1871
Luisa Maria af Bourbon-Parma24. marts 187222. juni 1943Døde ugift og uden børn.
Enrico af Bourbon-Parma13. juni 187316. november 1939Arvede faderens titel i 1907 men var retarderet, således at hans yngre bror, Elias af Bourbon-Parma overtog rollen som familiens overhoved. Døde ugift og uden børn.
Maria Immaculata af Bourbon-Parma21. juli 187416. maj 1914Døde ugift og uden børn.
Giuseppe af Bourbon-Parma30. juni 18757. januar 1950Arvede broderens, Enrico, titel i 1939, men var også retarderet, så hans yngre bror, Elias af Bourbon-Parma, havde rollen som familiens overhoved.
Maria Teresa af Bourbon-Parma15. oktober 187625. januar 1959Døde ugift og uden børn.
Maria Pia af Bourbon-Parma9. oktober 187729. januar 1915Døde ugift og uden børn.
Beatrice af Bourbon-Parma9. januar 187911. marts 1946Gift 1906 med Pietro Lucchesi-Palli. 3 børn.
Elias af Bourbon-Parma23. juli 188027. juni 1959Gift 1903 med Maria Anna af Østrig. 8 børn. Fik rolle som familiens overhoved i 1907, men titulært først fra 1950.
Maria Anastasia af Bourbon-Parma25. august 18817. september 1881
Augusto af Bourbon-Parma22. september 188222. september 1882
Med Maria Antonia af Portugal
Maria Adelaide af Bourbon-Parma5. august 18856. februar 1959Var Benediktinernonne i Frankrig[1]
Sixtus af Bourbon-Parma1. august 188614. marts 1934Gift 1919 med Hedwige de la Rochefoucauld. 1 barn.
Xavier af Bourbon-Parma25. maj 18897. maj 1977Gift 1927 med Madeleine de Bourbon-Busset. 6 børn. Familiens overhoved fra 1974-1977.
Francesca af Bourbon-Parma22. april 18907. oktober 1978Var Benediktinernonne samme sted som sin ældre søster[2]
Zita af Bourbon-Parma9. maj 189214. marts 1989Gift 1911 med Karl 1. af Østrig. 8 børn.
Felix af Bourbon-Parma28. oktober 18938. april 1970Gift 1919 med Charlotte af Luxembourg. 6 børn.
René af Bourbon-Parma17. oktober 189430. juli 1962Gift 1921 med Margrethe af Danmark. 4 børn.
Maria Antonia af Bourbon-Parma7. november 189519. oktober 1977Var Benediktinernonne samme sted som sine ældre søstre[3]
Isabella af Bourbon-Parma14. juni 189828. juli 1984Døde ugift og uden børn.
Luigi af Bourbon-Parma5. december 18994. december 1967Gift 1939 med Maria Francesca af Savoyen. 4 børn.
Henrietta Anna af Bourbon-Parma8. marts 190313. juni 1987Døde ugift og uden børn.
Gaetano af Bourbon-Parma11. juni 19059. marts 1958Gift 1931 med Margarete af Thurn und Taxis. 1 barn. Senere skilt.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Wikimedia Commons har medier relateret til:
Robert 1.
Sidelinje af Huset Bourbon
Født: 9. juli 1848 Død: 16. november 1907
Titler som regent
Foregående:
Karl 3.
Hertug af Parma
1854 – 1859
Efterfølgende:
Ingen
(Hertugdømmet Parma indlemmet i Kongeriget Italien)
Titler i prætendens
Foregående:
Ingen
(Hertugdømmet Parma indlemmet i Kongeriget Italien)
 TITULÆR 
Hertug af Parma

1859 – 1907
Hertugdømmet Parma nedlagt i 1859
Efterfølgende:
Enrico