Spring til indhold

Charles Dickens

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Charles Dickens
Personlig information
Pseudonymبوز Rediger på Wikidata
FødtCharles John Huffam Dickens Rediger på Wikidata
7. februar 1812 Rediger på Wikidata
Landport, Storbritannien Rediger på Wikidata
Død9. juni 1870 (58 år) Rediger på Wikidata
Gads Hill Place, Storbritannien Rediger på Wikidata
DødsårsagHjerneblødning Rediger på Wikidata
GravstedWestminster Abbey Rediger på Wikidata
NationalitetEngland Engelsk
BopælCharles Dickens Museum (1837-1839)
Tavistock House Rediger på Wikidata
FarJohn Dickens Rediger på Wikidata
MorElizabeth Dickens Rediger på Wikidata
SøskendeLetitia Mary Dickens,
Alfred Lamert Dickens,
Frederick Dickens,
Augustus Dickens Rediger på Wikidata
ÆgtefælleCatherine Dickens (1836-1858) Rediger på Wikidata
PartnerEllen Ternan Rediger på Wikidata
BørnMary Dickens,
Alfred D'Orsay Tennyson Dickens,
Charles Dickens, Jr.,
Kate Perugini,
Lieut. Walter Savage Landor Dickens,
Francis Dickens,
Lieut. Sydney Smith Haldimand Dickens,
Henry Fielding Dickens,
Dora Annie Dickens,
Edward Dickens Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseProsaist, parliamentary stenographer[1], novelleforfatter, samfundskritiker, redaktør, journalist, dramatiker, botaniker, forfatter, forfatter med flere Rediger på Wikidata
FagområdeLitteratur Rediger på Wikidata
ArbejdsstedRochester Rediger på Wikidata
Kendte værkerMysteriet Edwin Drood, Hårde tider, Vor fælles ven, Oliver Twist, David Copperfield med flere Rediger på Wikidata
GenreKortroman, nonfiktion Rediger på Wikidata
BevægelseRealisme Rediger på Wikidata
Påvirket afHenry Fielding, Tobias Smollett, Daniel Defoe, Elizabeth Inchbald, Walter Scott Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserFellow of the Royal Society of Arts Rediger på Wikidata
Signatur
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Charles John Huffam Dickens (født 7. februar 1812, død 9. juni 1870) var en engelsk romanforfatter, journalist og social kritiker i Victoriatidens England. Han skabte nogle af litteraturens bedst kendte fiktive karakterer og bliver af mange anset for at være Victoriatidens største romanforfatter. Hans værker nød en hidtil uset popularitet i hans levetid, og fra 1900-tallet anerkendte kritikere og forskere ham som et litterært geni, hvis romaner i dag læses over alt.

Barndom og ungdom

[redigér | rediger kildetekst]

Charles Dickens' barndom var præget af en drastisk overgang fra en tryg middelklassetilværelse til dyb fattigdom og social isolation. Han blev født i Portsmouth. I 1814 flyttede familien til London og senere til Chatham (sv) i Kent. Hans tidlige år i Chatham (1817–1822), hvor han nød en behagelig opvækst med musik og leg, beskrives som hans lykkeligste. Situationen ændrede sig brat, da familien flyttede til London, og hans far, John Dickens, i 1824 indsat i gældsfængslet (no) Marshalsea, hvor Charles' moder og yngre søskende flyttede ind med faderen, mens Charles blev efterladt alene og sendt i arbejde på Warren's Blacking, en skosværtefabrik. Her arbejdede han under kummerlige forhold, hvilket påførte ham en livslang følelse af ydmygelse (sv) og svigt. Selv efter familien modtog en arv og kunne forlade fængslet, ønskede hans mor, at han skulle fortsætte med at arbejde for at bidrage til indkomsten. Denne oplevelse af svigt fra moderens side bar han med sig resten af livet. Oplevelserne med fattigdom, industrialiseringens skyggesider og børnearbejde blev et af de gennemgående temaer i hans forfatterskab. Romaner som Oliver Twist og den delvis selvbiografiske David Copperfield trækker direkte på hans egne smertefulde erfaringer fra denne barndomstid.[2][3][4]

Charles Dickens maleri 1842

Efter faderens løsladelse fra gældsfængslet i 1824 vendte den 12-årige Charles kortvarigt tilbage til skolebænken på Wellington House Academy i London. Hans formelle skolegang sluttede dog endegyldigt som 15-årig i 1827. Han fik arbejde som kontorbud (solicitor's clerk) hos advokatfirmaer. Som 18-årig fik han adgangskort til biblioteket i British Museum, hvor timerne i læsesalen gav ham lyst til at blive forfatter. Han sagde sin stilling op, gennemgik et kursus i stenografi og begyndte så at have sin daglige gang i civilretten (Doctors Common), hvor han dagligt ventede på, at en sagfører skulle engagere ham til som freelancereporter at referere en sag. Selvom han fandt juraen kedelig, gav tiden ham et indgående kendskab til retssystemet, som han senere brugte flittigt i sine romaner. I 1831-1832 blev han parlamentsreporter for aviser som The Mirror of Parliament og The True Sun, hvor han blev kendt som en af fagets hurtigste, mest nøjagtige og dygtigste journalister. Efterhånden blev han lige så træt af politik, som han før havde været af jura, og så begyndte han at skrive skønlitterære tekster. Mange af sine iagttagelser fra London og ude i landet og fra forskellige sociale lag nedfældede han i litterære skitser, der blev optaget og efterhånden mere og mere efterspurgt af tidens yndede tidsskrifter. I 1833 fik han udgivet sin første novelle, og fra 1834 begyndte han at skrive humoristiske hverdagsskildringer under pseudonymet "Boz". Skitserne blev samlet udgivet som bog - "Sketches by Boz" - der udkom på hans 24 års fødselsdag den 7. februar 1836. Dette værk blev hans store gennembrud og gjorde ham med et slag berømt. På kun godt 10 år var han gået fra at være en fattig fabriksdreng til at være Englands mest populære forfattere. Midt i sin voksende succes giftede han sig i 1836 med Catherine Hogarth, som var datter af en af hans avisredaktørvenner.[2][3][4]

Litterær stil

[redigér | rediger kildetekst]

Charles Dickens anses for at være 1800-tallets mest indflydelsesrige britiske forfatter. Hans litterære værker afspejler hver for sig epokens splittelse mellem på den ene side hævdelsen af traditionelle livsmønstre og dyder og på den anden side bevidstheden om den moderne verdens sociale kompleksitet. En del af hans værker bærer præg af, at de er udført etapevis i føljetonform, hvor han ofte synes at improvisere sig frem afsnit for afsnit uden nogen detaljeret, overordnet plan. Han benytter sig ofte af melodramatiske virkemidler, grænsen mellem virkelighed og fantasi er ofte uklar, og hans figurer tangerer ofte karikaturen og det groteske. En bærende kraft i hans værker er dels en detaljeret og farverig beskrivelse af omverdenen, dels en gennemgående tro på menneskelig godhed, der uvægerligt vil udfolde sig under forudsætning af de rette omstændigheder. Dickens' skribentvirksomhed omfattede foruden romaner også tidsskriftsartikler, skitser, dramatiske arbejder og politiske debatindlæg. Han engagerede sig også i sociale reformbevægelser. Hans omfattende forfatterskab fik også betydelig indflydelse gennem utallige dramatiseringer af hans værker, ligesom han med tiden også blev en fremragende oplæser af egne værker med mere end 400 oplæsninger på turnéer i England og Amerika 1859-1870.[2][3][4]

Charles Dickens 1852

Udvalgte romaner

[redigér | rediger kildetekst]

Dickens ry som victoriatidens store prosaist hviler på et stort antal omfangsrige romaner. I 1836 begyndte føljetonudgivelsen af The Posthumous Papers of the Pickwick Club, der med føljetonens fjerde afsnit, hvor figuren Sam Weller introduceres, opnåede en pludselig og betydelig succes, der sikrede ham hans litterære og økonomiske status. Herefter fulgte Oliver Twist – der gav direkte anledning til ændringer i fattigdomslovgivningen og underbyggede en helt særlig status i forfatterskabet – Nicholas Nickleby, The Old Curiosity Shop og Barnaby Rudge. Dickens tog i 1842 på sin første tur til USA, men amerikanernes begejstring for forfatteren kølnedes, da hans kritiske holdning til landet kom til at fremstå, bl.a. i romanen Martin Chuzzlewit. Dickens' modne hovedværker fra midten af 1840'erne er præget af strammere tematik, billedsprog og symbolik i forhold til de tidligere værker. Først udkom Dombey and Son og David Copperfield, der blev efterfulgt af stærkt samfundskritiske (sv) hovedværker Bleak House, Hard Times, Little Dorrit, A Tale of Two Cities, Great Expectations og Our Mutual Friend. Ved sin død efterlod han sig den ufuldendte roman The Mystery of Edwin Drood, hvis mangel på anvisninger i retning af den påtænkte slutning har gjort den til et af litteraturhistoriens klassiske mysterier.[2][5]

Engelsk titelUdgivelsesårDansk titel
The Pickwick Papers1836-1837Pickwick Klubben
Oliver Twist1837-1839Oliver Twist
Nicholas Nickleby1838-1839Nicholas Nickleby
The Old Curiosity Shop1840-1841Nelly og hendes bedstefar
Barnaby Rudge1841Barnaby Rudge
A Christmas Carol1843Et juleeventyr
Martin Chuzzlewit1843-1844Martin Chuzzlewit
The Battle of Life1846Livets kamp
Dombey and Son1846-1848Dombey og søn
David Copperfield1849-1850David Copperfield
Bleak House1852-1853Bleak House
Hard Times1854Strenge tider
Little Dorrit1855-1857Lille Dorrit
A Tale of Two Cities1859En fortælling om to byer
Great Expectations1861Store forventninger
Our Mutual Friend1864-1865Vor fælles ven
The Mystery of Edwin Drood (ufuldendt)1870Mysteriet Edwin Drood

Senere leveår

[redigér | rediger kildetekst]

1850'erne var forfatterens travleste tiår, og hans voksende materielle velstand muliggjorde bl.a. erhvervelsen af patricierhuset Gad's Hill Place i Kent i nærheden af barndomshjemmet. Det var også i denne periode, at han måtte erkende sit aldrig særligt lykkelige ægteskabs nederlag. Parret, der havde ti børn sammen, skiltes i 1858. Charles Dickens' hemmelige forbindelse med den unge skuespillerinde Ellen Ternan havde da allerede i nogen tid været en realitet. Samme år indledte Dickens gentagne turnéer med oplæsninger fra egne værker.

Staplehurst togulykken

Den 9. juni 1865 på hjemrejse fra Frankrig sammen med Ellen Ternan var Dickens involveret i en alvorlig togulykke i Staplehurst (en). Kort før en viadukt opdagede togføreren først for sent et sporarbejde, hvor der manglede flere jernbaneskinner. Lokomotivet og flere førsteklasses-vogne faldt af sporet og ned på en flodbred, hvorved 10 passagerer omkom og 14 blev kom alvorligt til skade. Den eneste førsteklasses-vogn, som blev stående på skinnerne var den, som Dickens sad i. Han var aktiv i hjælpen til de tilskadekomne og døende, indtil redningsmandskabet ankom. Selv om Dickens ikke selv kom til skade ved ulykken, kom han sig aldrig helt over oplevelsen. Han var oprevet og plaget af nervøsitet og angst. Hans produktivitet gik næsten i stå, og først efter lang tid magtede han at genoptage sin virksomhed.[3]

Oplæsningerne

[redigér | rediger kildetekst]
Billetkø til en Charles Dickens oplæsning i Steinway Hall, New York, 1867

Hovedparten af sin tid brugte han på offentlige oplæsninger af sine mest populære romaner. Oplæsningerne var utrolig populære, og til trods for dårligt helbred og lægelige advarsler gennemførte han i 1866-1867 flere oplæsningsturneer i England, Skotland og Irland. Den 2. december 1867 indledte Dickens sin anden turné med oplæsninger i USA ved et teater i New York. Turneen i USA fortsatte indtil foråret 1868, hvor han den 23. april gik ombord i det skib, som førte ham hjem til England. Oplæsningerne fortsatte næste år på De Britiske Øer, og den energi og de følelser, han brugte på at optræde, med individuelle stemmer for hver rolle, antages at have bidraget til hans tidlige død. Turnéen i 1869 måtte afbrydes, efter at han fik et lettere slagtilfælde, men han genoptog oplæsningerne i London senere på året.

S.L. Fildes: Dickens' arbejdsværelse "Den tomme stol" (1870)

I begyndelsen af juni 1870 var Dickens taget tilbage fra London til Gad's Hill for at færdiggøre "The Mystery of Edwin Drood" i et kapløb med tiden. Selv anede han, at han måske ikke ville nå at få skrevet romanen færdig. Onsdag den 8. juni, hvor han mod sædvane havde arbejdet hele dagen, indrømmende han ved middagen, at han i en time havde følt sig meget dårlig. Han rejste sig pludselig, mumlede nogle usammenhængende ord og gled ned på gulvet med sine sidste ord: "On the ground". Han var ramt af en svær hjerneblødning og kom ikke til bevidsthed igen. Den følgende dag - på 5-årsdagen for togulykken - afgik han ved døden.Det viste sig, at Dickens i sit testamente havde tilkendegivet, at han ville begraves på den lokale kirkegård og ikke ville have noget monument over sig, men folkestemningen var en anden, så han blev begravet i Westminster Abbey, hvor tusindvis af mennesker i flere dage defilerede forbi hans åbne grav.[3]

Dickens og H.C. Andersen

[redigér | rediger kildetekst]

Da H.C. Andersen første gang var i England i sommeren 1847 mødtes han i lady Blessingtons hjem Charles Dickens, der var taget til London udelukkende for at lære sin danske digterkollega at kende. Dette første møde, der blev indledningen til en mangeårig brevveksling og et varmt venskab, blev et sandt triumftog for Andersen. Over alt blev han mødt med hæder og anerkendelse, han blev indført i Londons overklasse, og fremtrædende mænd og kvinder kappedes om at invitere ham. Men selv om han nød at være genstand for al denne hyldest, blev han hurtigt træt af storbyens travle trafik, trykkende varme, hektiske selskabsliv og kampen med det engelske sprog, som han ikke beherskede. Et idyllisk besøg hos Dickens i den fredelige lille kystby, Broadstairs (en) var hans kæreste oplevelse på denne Englandsrejse, som sluttede med, at Dickens som den sidste vinkede ham farvel, da han sejlede ud fra Ramsgate (en). Da Andersen for anden gang gæstede England i sommeren 1857, gjaldt hans besøg først og fremmest Dickens, på hvis landsted, Gad's Hill Place, i byen Higham (en) i grevskabet Kent han tilbragte nogle uforglemmelige uger i familiens skød. Brevvekslingen i den mellemliggende tid havde yderligere styrket venskabet og besøget blev et "glanspunkt" i Andersens liv. Andersen ankom den 11. juni, og besøget skulle have varet i to uger, men det trak ud til fem uger - til nogen fortrydelse for Dickens, der på samme tid var tynget af ægteskabelige problemer. Andersens forbindelse med Dickens ophørte nogle år efter - Andersen skrev flere gange til Dickens uden at få svar. Selvom han fortsat omtalte Dickens med kærlighed og beundring og uden bitterhed, måtte han i sine erindringer til sidst skrive: "Senere kom der sjeldnere Breve, og i de sidste Aar slet ingen. Forbi, forbi, og det blive alle Historier."[3][6][7][8][9][10]

Store forventninger (1861) blev i BBC's The Big Read i 2003 valgt til en af Englands 21 mest elskede romaner.

Charles Dickens-museet ligger i London.

I 2007 åbnede forlystelsesparken Dickens World i Chatham.

I 3. episode af Tv-serien Doctor Who fra 2005 ("The Unquiet Dead") optræder Charles Dickens som en aldrende, men højt anerkendt historiefortæller i 1860'ernes London. Han introduceres tidligt i afsnittet ved at fremføre en scene fra et juleeventyr foran et fuldt teater af tilhørere.

I Terry Pratchetts roman Dodger fra 2012 er en af de væsentligste biroller baseret på og navngivet efter Charles Dickens.

I Søborg i Gladsaxe kommune ligger Dickens Allé.

  1. Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  2. 1 2 3 4 "Charles Dickens". Den Store Danske (lex.dk online udgave). Hentet 2026-01-18.
  3. 1 2 3 4 5 6 Schrøder, Vibeke: Den rejsende
  4. 1 2 3 Verdens litteratur historie, bind 8, Politikens Forlag 1973
  5. Charles Dickens på bibliografi.dk
  6. Erik Jacobsens forord til H.C. Andersens "Et besøg hos Charles Dickens", Danmarks Apotekerforening, København 1968
  7. Andersens fem rejsebeskrivelser i Berlingske Tidende 24. januar - 2. februar 1860
  8. Bredsdorff, Elias: H.C. Andersen og Charles Dickens: et venskab og dets opløsning (1951)
  9. Andersen, H.C.: Mit livs eventyr, bind II
  10. Artikel af Elias Bredsdorff på museumodense.dk
  • Bodelsen, C.A.: Dickens og hans bøger, Hagerups Forlag, København 1957
  • Elling, Christian: Man læser Dickens, Gyldendal, København 1949
  • Bredsdorff, Elias: H.C. Andersen og Charles Dickens: et venskab og dets opløsning, Rosenkilde og Baggers Forlag 1951
  • Ipsen, Alfred: Charles Dickens, Hans Liv og Gerning, København 1912
  • Verdens litteratur historie, bind 8, side 251-277, Politikens Forlag 1973, ISBN 87 567 1531 5
  • Schrøder, Vibeke: Den rejsende - Charles Dickens' liv og værk, Forlaget Spring, 2019, ISBN 978-87-93358-58-4
  • Acroyd, Peter: Dickens, HarperCollins Publishers 1990, ISBN 978-0-06-016602-1
  • Slater, Michael: Charles Dickens, Yale University Press, New Haven and London 2009, ISBN 9780300170931
  • Nielsen, Jørgen Erik og Pedersen, Viggo Hjørnager (red.): Dickens i Danmark, Museum Tusculanums Forlag, 2009, ISBN 978-87-635-2594-7

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Søsterprojekter med yderligere information: