Doctor Who

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Broom icon.svgDenne artikel behøver tilrettelse af sproget.
Sproget i denne artikel er af lav kvalitet på grund af stavefejl, grammatikfejl, uklare formuleringer eller sin uencyklopædiske stil.
Du kan hjælpe Wikipedia ved at forbedre teksten.
Doctor Who
250x250px
Information
Originaltitel Doctor Who
Også kendt som Dr. Who
Genre Science fiction drama
Skabt af Sydney Newman
C. E. Webber
Donald Wilson
Medvirkende Forskellige Doktorer
(ála 2018, Jodie Whittaker)
Forskellige ledsagere
(ála 2018, Bradley Walsh, Tosin Cole og Mandip Gill)
Spilletid Oprindelige episoder:
25 minutter (1963–84, 1986–89)
45 minutter (1985, 2005–2017)
60 minutter (2018 (episode 1), 50 minutter (2018 (episode 2)-til nu)
Specials:
Forskellige: 50–90 minutter
Sprog engelsk (britisk)
Sæsoner og afsnit
Antal sæsoner 26 (1963–89) plus en TV film (1996)
Serier: 11 (2005-nutid)
Antal afsnit 851 (97 mangler)
287 historier
(1963–89 episoder)
(2005–nutid)
Produktion
Produktionsselskab BBCRediger på Wikidata
Location WhoniverseRediger på Wikidata
Produktionsland United Kingdom
Produktionsleder Forskellige
(ála 2018, Chris Chibnall og Matt Strevens)
Instruktør Forskellige
Teknisk information
Oprindeligt forløb Klassisk serie:
23. november 1963
6. december 1989
TV film:
12. maj 1996
Gendannede serie:
26. marts 2005 – nutid
Billedformat Single/multi-kamera kabel
Lydformat
Udsendt
Oprindelig kanal BBC One (1963–1989, 1996, 2005–til nu)
BBC One HD (2010–nutid)
BBC HD (2007–10)
Musik
Komponist bag
kendingsmelodi
Ron Grainer
Delia Derbyshire
Åbningstema Doctor Who tema musik
Komponist Forskellige komponister
(siden 2018, Segun Akinola)
Kronologi og andet
Relaterede shows K-9 and Company (1981)
Torchwood (2006–11)
The Sarah Jane Adventures (2007–11)
K-9 (2009–10)
Class (2016)
Doctor Who Confidential (2005–11)
Totally Doctor Who (2006–07)
Torchwood Declassified (2006-11)
Doctor Who Extra (2014-15)
Doctor Who: The Fan Show (2015-18)
Doctor Who: Acess All Areas (2018-nutid)
Links
Officiel hjemmesideRediger på Wikidata
Doctor WhoAllMovie (engelsk)Rediger på Wikidata
Doctor WhoIMDb (engelsk)
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Doctor Who er et britisk science fiction Tv-program produceret af BBC siden 1963. Programmet viser eventyrerne taget på af en Tidsherre kaldet "Doktoren", et udenjordisk væsen, menneskelig af fremtræden fra planeten Gallifrey. Doktoren udforsker universet i et tidsrejsende rumskib kaldet en TARDIS. Dens ydre ligner en blå britisk politiboks, som var et almindeligt syn i Britannien i 1963 da serien først gik i luften. Ledsaget af en et antal af ledsagere, kæmper Doktoren en række af fjender samtidig med at de prøver at redde civilisationer og hjælpe folk i nød.

Showet er en signifikant del af britisk populærkultur,[1][2] og andetsteds har den fået et kult følge. Den er smittet af på generationer af britiske TV professionelle, mange af hvilke voksede op med at se serien.[3] Programmet kørte oprindeligt fra 1963 til 1989. Der var et usuccesfuldt forsøg på at gendanne regulær produktion i 1996 med en bagdørs pilot, i form af en fjernsyns film kaldet Doctor Who. Programmet blev genindført i 2005, og siden da er blevet produceret "in-house" af BBC Wales i Cardiff. Doctor Who har også affødt talrige spin-offs, inklusiv tegneserier, film, romaner, lydbøger, og TV-serierne Torchwood (2006–2011), The Sarah Jane Adventures (2007–2011), K-9 (2009–2010), og Class (2016), og er blevet subjekt for mange parodier og referencer i populær kultur.

Tretten skuespillere har "headlinet" serien som Doktoren. Udskiftningen fra en skuespillere til en anden er skrevet ind i plottet af showet med konceptet regeneration til en ny inkarnation, en plot udvej under hvilken en Tidsherre "transformeres" ind i en ny krop når den nuværende er for slemt skadet til at héle normalt. Hver skuespillers udstråling er unik, men alle repræsenterer et stadie i den samme karakters liv. Sammen, former de en enkelt livstid i en enkelt fortælling. Den tidsrejsende "feature" i plottet betyder at de forskellige inkarnationer af Doktoren fra tid til anden mødes. Doktoren spilles på nuværende tidspunkt af Jodie Whittaker, som overtog rollen efter Peter Capaldis exit i 2017 Julespecial'en Twice Upon a Time.

Premis[redigér | redigér wikikode]

Doctor Who følger eventyrerne taget på af titelkarakteren, en skrupelløs Tidsherre fra planeten Gallifrey som går under navnet "Doktoren". Doktoren flygtede fra Gallifrey i en stjålen TARDIS ("Time and Relative Dimension in Space"), en tidsmaskine der rejser ved at materialisére ind og dematerialisére ud af en tidshvirvel. TARDIS'en har et kæmpe indre men fremtræder mindre på ydersiden, og er udstyret med et "kamæleon kredsløb" ment til at få maskinen til at påtage udseendet af lokale objekter som en forklædning; på grund af en systemfejl, fastbliver Doktorens TARDIS en blå britisk politiboks.

På tværs af tid og rum, finder Dokterens mange inkarnationer ofte begivenheder der prikker til deres nysgerrighed og forsøger at forhindre ondskabelige styrker i at skade uskyldige folk eller ændre historien, kun ved hjælp af opfindsomhed og minimale resurser, såsom den alsidige soniske skruetrækker. Doktoren rejser sjældent alene og medbringer ofte en eller flere ledsagere for at dele disse eventyr. Disse ledsagere er meget tit mennesker, hvilket skyldes Doktorens fascination med planeten Jorden, hvilket også leder til frekvent samarbejde med den internationale militær-styrke UNIT når Jorden bliver truet. Doktoren er århundreder år og, som en Tidsherre, har evnen til at regenerere i tilfælde af dødelig skade til kroppen, ved at påtage sig et nyt udseende og personlighed. Doktoren har fået mange genoptrædende fjender under deres rejser, inklusiv Dalekker, Cybermænd, og Mesteren, endnu en slyngel Tidsherre.

BBC sælger serien til mange lande, og det er på den måde, at en del af serien har overlevet. I 1960erne og 1970erne var det ikke tradition at gemme alt i arkiverne, og samtlige masterbånd er slettet fra de tidlige år. BBC fremstillede sort/hvide 16mm kopier af de fleste afsnit, da "video" endnu ikke var udbredt fuldt ud som medie i TV-industrien i 1960erne. Mange afsnit er dukket op igen som "glemte" filmprint rundt om i verden, mens andre heldigvis har ligget som 16mm negativer i BBC’s eget arkiv siden. I 1980erne blev flere 2" videobånd returneret fra Canada. BBC havde selv fremstillet disse PAL til NTSC kopier efter datidens primitive konverteringsmåder. Kloge mennesker har siden udviklet teknikker til at genskabe den originale 625/50 PAL struktur i en teknik som kaldes Reverse Standard Conversation (RCS). Der er næppe andre af BBC’s TV-serier som har undergået så omhyggelig restaurering som "Doctor Who", som gradvist bliver udgivet på DVD. Udgivelsesrækken er ikke fuldendt, da cirka 100 episoder er gået tabt. Ved sjældne tilfælde dukker forsvundne afsnit op, men der er langt imellem disse hændelser. Sidste gang var i 2013, da 9 episoder fra Patrick Troughton-æraen, The Web of Fear og The Enemy of the World, blev fundet i en gammel nedslidt butik i Afrika hvor indholdet alligevel stod til afbrænding. Afsnit 3 af Web nåede desværre aldrig hjem da episoden blev stjålet undervejs.

Historie[redigér | redigér wikikode]

En Cybermand på museet Doctor Who Experience i Cardiff.

Doctor Who optrådte først på BBC TV kl. 17:16:20 GMT om lørdagen, 23. november 1963; dette var otte sekunder senere end den planlagte program-tid, på grund af snigmordet på John F. Kennedy den foregående dag.[4][5] Det var ment som et fast ugentligt program med afsnit af 25 minutters varighed. Diskussioner og planer for programmet havde været i gang i et år. Dramaoverhovedet Sydney Newman var hovedansvarlig for udviklingen af programmet, med det første format dokument for serien skrevet af Newman sammed med overhovedet for manuskript-departementet (senere serial-overhovedet) Donald Wilson og stab-forfatter C. E. Webber. Forfatter Anthony Coburn, historie redaktør David Whitaker og oprindelige producer Verity Lambert bidrog også meget til udviklingen af serien.[6][note 1]

Programmet skulle appellere til et familie-publikum[7] som et lærerigt program ved at bruge tidsrejser til at udforske videnskabelige idéer og berømte øjeblikke i historien. Den 31. juli 1963, bestilte Whitaker Terry Nation til at skrive en historie under titlen The Mutants. Som oprindeligt skrevet, var Dalekkerne og Thallerne ofre for et rum-neutron bombe angreb men Nation droppede senere rumvæsnerne og gjorde Dalekkerne aggressorerne. Da manuskriptet blev præsenteret for Newman og Wilson blev det øjenblikkeligt afvist da programmet ikke var tilladt at indeholde nogle "insekt-øjede monstre". Ifølge producer Verity Lambert; "Vi havde ikke ikke mange muligheder— vi havde kun Dalek serial'en at gå på;... Vi havde en form for selvsikkerheds-krise fordi Donald [Wilson] var så opsat på at vi ikke skulle lave den. Havde vi haft noget andet klar ville vi have lavet det." Nations manuskript blev den anden Doctor Who serial;– The Daleks (også kendt som The Mutants). Serial'en introducerede de eponyme rumvæsner der ville blive seriens mest populære monstre, og var skyld i BBC's første merchandise-brag.[8]

BBC drama departementets serial division producerede programmet i 26 sæsoner, sendt på BBC 1. Faldende seertal, et frafald i offentlighedens opfattelse af showet og et mindre-prominent sende-slot så produktionen suspenderet i 1989 af Jonathan Powell, kontrolleder af BBC 1.[9] Selvom det blev effektivt annulleret ved beslutningen om ikke at bestille en planlagt 27. sæson, som ville blive udsendt i 1990, BBC bekræftede gentagne gange, over mange år, at serien ville vende tilbage.[10]

Mens "in-house" produktion var aftaget, håbede BBC på at finde et uafhængig produktionsselskab til at genstarte showet. Philip Segal, en britisk udstationeret som arbejdede for Columbia Pictures TV-arm i De Forenede Stater, havde tilnærmet sig BBC om sådan et foretagende så tidligt som juli 1989, mens den 26. sæson stadig var i produktion.[10] Segals forhandlinger ledte siden hen til en Doctor Who TV film, sendt på Fox Network i 1996 som en international co-produktion mellem Fox, Universal Pictures, BBC og BBC Worldwide. Selvom filmen var succesfuld i UK (med 9 millioner seere), var den mindre populær i De Forenede Stater og førte ikke til en serie.[10]

Licens medier såsom romaner og lydbøger tillagde nye historier, men som et TV program Doctor Who forblev stilleliggende indtil 2003. I september det år,[11] BBC Television annoncerede "in-house" produktionen af en ny serie efter flere års forsøg fra BBC Worldwide på at finde opbakning til en "feature film"-version. De overordnede producere på den nye inkarnation af serien var forfatter Russell T. Davies og BBC Cymru Wales drama-overhoved Julie Gardner.

Doctor Who vendte endegyldigt tilbage med episoden Rose på BBC One d. 26. marts 2005.[12] Der har sidenhen været ti yderligere serier i 2006–2008, 2010–2015 og 2017–2018, og Juledags specials hvert år siden 2005 frem til 2017. Ingen fuld serie blev sendt i 2009,[13] selvom fire yderlige specials med David Tennant i hovedrollen blev lavet. Davies forlod showet i 2010 efter slutningen på serie 4 og David Tennant specials'ene blev færdiggjort. Steven Moffat, en forfatter under Davies blev annonceret som Davies' efterfølger sammen med Matt Smith som den nye Doktor.[14] I januar 2016, annoncerede Moffat at han ville træde tilbage efter 2017 finalen, for at blive erstattet af Chris Chibnall i 2018.[15] Den tiende serie debutterede i April 2017, med en forgængende Julespecial i 2016.[16]

2005 versionen af Doctor Who er en direkte plot fortsættelse af den originale 1963–1989 serie[note 2] og 1996 telefilmen. Dette er på ligefod med 1988 fortsættelsen af Mission Impossible,[17] men afstikker fra de fleste andre serie genstarter som enten har været reboots (f.eks., Battlestar Galactica[18] og Bionic Woman) eller sat i det samme univers som den originale men i en anden tidsperiode og med andre karakterer (f.eks., Star Trek: The Next Generation og spin-offs).

Offentlig bevidsthed[redigér | redigér wikikode]

Det er blevet påstået at transmissionen af den første episode blev forsinket med ti minutter på grund af forlænget nyhedsdækning af attentatet på den amerikanske præsident John F. Kennedy den forløbne dag; faktisk gik det i luften efter en forsinkelse på 80 sekunder.[19] BBC troede at mange seere missede denne introduktion af en ny serie på grund af dækningen af snigmordet, såvel som en serie af elektricitet-blackouts henover landet, og de sendte det igen d. 30. november 1963, lige før episode to.[kilde mangler][20]

Programmet blev snart en national institution i United Kingdom, med et stort følge hos de generelle seere.[21][22] Mange kendte skuespillere efterspurgte eller blev tilbudt gæste-roller i diverse historier.[23][24][25][26]

Med popularitet kom kontroversiter over showets egnethed for børn. Morale kompagnør Mary Whitehouse brokkede sig gentagne gange til BBC i 1970s over hvad hun så som showets frygtindgydende og foruroligende indhold. John Nathan-Turner producerede serien i 1980s og blev hørt sige at han så frem til Whitehouses kommentarer, da showets seertal ville forøges snart efter hun havde lavet dem.[27]

Frasen "Gemme sig bag (eller 'se med bag fra') sofaen" fik indtog i britisk populærkultur, signalerende den humor og stereotypiske tidlig-serie opførsel fra børn som ønskede at undgå at se det frygtindgydende dele af Tv-programmet, mens de blev i i rummet for at se resten af det.[28] Frasen bibeholder den association med Doctor Who, til det punkt at i 1991 Museum of the Moving Image i London navngav sin udstilling som fejring af programmet "Behind the Sofa". Den electroniske tema musik blev også set som uhyggelig, novis, og frygtindgydende, på samme tid. En 2012 artikel placerede denne barndommelige sammenstilling af frygt og spænding "i midten af mange folks forhold til showet",[29] og en 2011 online stemme fastslog Digital Spy serien som det mest "skræmmende TV show til hver en tid".[30]

Under Jon Pertwees anden serie som Doktoren, i serial'en Terror of the Autons (1971), billeder af morderlige plastik dukker, påskeliljer der dræber intetanende ofrer, og blank-træks politimænd markerede spidsen af showets evne til at skræmme børn.[31] Andre notérbare øjeblikke i det årti inkluderede en kropsløs hjerne der faldt på gulvet i The Brain of Morbius[32] og Doktoren der hentydeligvis blev druknet i The Deadly Assassin (begge 1976).[33]

TARDIS rekvisitten brugt fra 2010–2017.

En BBC seer research undersøgelse i 1972 fandt ud af at, fra deres egen definition af vold ("enhver handling som kan skabe fysisk og/eller psykologisk skade, skramme eller død hos personer, dyr eller ejendom, omend med vilje eller uheld") var Doctor Who det mest voldelige af de drama programmer korporationen har produceret på det tidspunkt.[34] Den samme rapport fandt frem til at 3% af den undersøgte seerbefolkning anså showet som "meget uegnet" for familie-skue.[35] Som svar til de fund fra undersøgelsen i The Times avisen, journalist Philip Howard holdt fast i at, "at sammenligne voldeligheden hos Dr Who, udfaret af et heste-grin ud fra et mareridt, med en mere realistisk voldelighed fra andre TV serier, hvor skuespillere som ligner mennesker bløder maling der ligner blod, er som at sammenligne Monopoly med ejendomsmarkedet i London: begge er fantasier, men en er ment til at blive taget seriøst."[34]

Billedet af TARDISen er blevet fast linket til showet i offentlighedens bevidsthed; BBC manuskriptforfatter Anthony Coburn, som boede i badebyen Herne Bay, Kent, var en af dem som fandt på ideen om en politiboks som en tidsmaskine.[36] I 1996, ansøgte BBC om et trademark til at bruge TARDIS' blå politiboks design i merchandise associeret med Doctor Who.[37] I 1998, Metropolitan Police Authority udsendte en anfægtelse til trademark påkrævningen; men i 2002, Patent Office trådte i favør for BBC.[38]

Programmets brede appel tiltrækker seere hos børn og familier såvel som science fiction fans.[39]

21. århundrede gendannelsen af programmet er blevet midterpælen af BBC Ones Lørdags skematisering, og har "defineret kanalen".[40] Siden dets tilbagevenden, har Doctor Who fast modtaget høje seertal, både i antal seere og som målt af Appreciation Index.[41] I 2007, skrev Caitlin Moran, TV anmelder for The Times, at Doctor Who er "indbegrebet af at være britisk".[2] Instruktør Steven Spielberg har kommenteret at "verden ville være et sølle sted uden Doctor Who".[42]

D. 4. August 2013, blev et live program tituleret Doctor Who Live: The Next Doctor[43] sendt på BBC One, under hvilket, skuespilleren som skulle spille den Tolvte Doktor, blev afsløret.[44] Live showet blev set af en standard på 6.27 millioner i UK, og blev samtidlig-sendt i De Forenede Stater, Canada og Australien.[45][46]

Episoder[redigér | redigér wikikode]

Doctor Who kørte oprindeligt i 26 sæsoner på BBC One, fra 23. november 1963 indtil 6. december 1989. Under det oprindelige forløb, formede hver ugentlig episode en del af en historie (eller "serial") — for det meste fire til seks dele i tidlige år og tre til fire dele i senere år. Nogle notérbare undtagelser var: The Daleks' Master Plan, som sendte tolv episoder (plus en tidligere enkelt-episode teaser,[47] Mission to the Unknown, indeholdende ingen fra det almindelige cast[48]); næsten en hel sæson af syv-episoder serial'er (sæson 7); ti-episoder serial The War Games;[49] og The Trial of a Time Lord, som kørte i fjorten episoder (dog opdelt i tre produktions koder og fire fortalte segmenter) under sæson 23.[50] Af-og-til var serial'er løst forbundet af en historie, såsom sæson 8 fokuserende på Doktoren der bekæmper en slyngel Tidsherre kaldet Mesteren,[51][52] sæson 16s mission efter Tidens Nøgle,[53] sæson 18s tur gennem E-Rum og temaet entropi,[54] og sæson 20s Mørke Vogter trilogi.[55]

Programmet var ment til at være lærerig og for familie-beskuelse på et tidligt Lørdag aften skema.[56] Det skulle oprindeligt skifte mellem historier sat i fortiden, som lærte yngre seere om historie, og med dem sat i fremtiden eller det ydre rum, fokuserede det på videnskab.[56] Dette blev også reflekteret i Doktorens originale ledsagere, en af dem værende videnskabs-lærer og en anden værende historie-lærer.[56]

Men, science fiction historier kom til at dominere programmet, og de historie-orienterede episoder, som ikke var populære hos produktions-holdet,[56] blev droppet efter The Highlanders (1967). Mens showet fortsatte med at bruge historiske placeringer, blev de generelt brugt som baggrund for science fiction fortællinger, med én undtagelse: Black Orchid (1982), sat i 1920'ernes England.[57]

De tidlige historier var serialiseret af natur, med fortællingen af én historie flydende ind i den næste, og hver episode med sin egen titel, selvom de blev produceret som forskellige historier med deres egen produktions-koder.[58] Følgende efter The Gunfighters (1966), hver serial blev givet sin egen titel, og de individuelle dele blev bare tilsat episode numre.[58]

Af programmets mange forfattere, Robert Holmes var den mest produktive,[59] mens Douglas Adams blev den mest velkendte uden for Doctor Who selv, på grund af populariteten af hans Hitchhiker's Guide to the Galaxy arbejde.[60][61]

Serial formaten ændrede sig i 2005 gendannelsen, med en serie for det meste indeholdende tretten 45-minuts, selvstændige episoder (60 minutter med reklamer, på udlandske reklame-kanaler), og en forlænget 60-minuts episode udsendt på Juledag. Dette system blev forkortet til tolv episoder og en Julespecial efter gendannelsens ottende serie, og ti episoder fra den ellevte serie. Hver serie inkluderer både enkeltstående og multi-episodiske historier, linket med en løs historie-ark der bliver løst i serie-finalen. Som i den tidlige "klassiske" æra, har hver episode, hvad enten enkeltstående eller del af en større historie, sin egen titel. Af-og-til, vil regulær-serie episoder overgå 45-minuts køre-tiden; notérbart, gik episoderne Journey's End fra 2008 og The Eleventh Hour fra 2010 over en time i længde.

Doctor Who episoder er blevet televiseret siden 1963, rangerende mellem 25-minuts episoder (den mest almindelige format for den klassiske æra), 45/50-minuts episoder (for Resurrection of the Daleks i 1984 serien, en enkelt sæson i 1985, og den mest almindelige format for gendannelse-æraen siden 2005), to feature-lange produktioner (1983's The Five Doctors og 1996 TV filmen), tolv Julespecials (de fleste med 60 minutters længde, én med 72 minutter), og fire yderligere specials rangerende fra 60 til 75 minutter i 2009, 2010 og 2013. Fire mini-episoder, kørende omkring otte minutter hver, blev også produceret for 1993, 2005 og 2007 Children in Need velgørenheds appellerne, mens endnu en mini-episode blev produceret i 2008 for en Doctor Who-tema udgave af The Proms. 1993 2-dels historien, tituleret Dimensions in Time, blev lavet i samarbejde med castet fra BBC sæbe-operaen EastEnders og blev filmet delvist på EastEnders settet. En to-delt mini-episode blev også produceret for 2011 udgaven af Comic Relief. Begyndende med 2009 special'en "Planet of the Dead", blev serien filmet i 1080i for HDTV,[62] og sendt samtidig på BBC One og BBC HD.

For at fejre 50-års jubilæet for showet, en special 3D episode, "The Day of the Doctor", blev udsendt i 2013.[63] I marts 2013, blev det annonceret at Tennant og Piper ville vende tilbage,[64] og at episoden ville få en begrænset cinematisk udgivelse verden rundt.[65]

I april 2015, bekræftede Steven Moffat at Doctor Who ville køre i mindst fem år mere, og forlænge showet til 2020.[66] I juni 2017, blev det annonceret at på grund af betingelserne i en aftale mellem BBC Worldwide og SMG Pictures i Kina, har kompagniet førstekøbsret på det Kinesiske marked af fremtidige serier af programmet indtil og inklusiv Serie 15.[67][68]

Manglende episoder[redigér | redigér wikikode]

Mellem omkring 1967 og 1978, store dele af ældre materiale opbevaret i BBC's mange videobånd og film biblioteker blev enten destrueret,[note 3] udslettet, eller led dårlig opbevaring som ledte til alvorlig forringelse fra udsendelseskvalitet. Dette inkluderede mange gamle episoder af Doctor Who, for det meste historier med de første to Doktorer: William Hartnell og Patrick Troughton. I alt, 97 af 253 episoder produceret i de første seks år af programmet sidder ikke i BBC's arkiver (mest notérligt sæsoner 3, 4, & 5, fra hvilke 79 episoder mangler). I 1972, næsten alle episoder lavet da vides at eksistere hos BBC,[69] imens i 1978 blev praksissen at slette bånd og destruere "tilovers" film kopier tilendebragt.[70]

Ingen 1960'er episoder eksisterer i deres originale videobånd (alle overlevende print værende film overførsler), selvom nogle blev overført til film til redigéring før transmission, og eksisterer i deres udsendings-form.[71]

Nogle episoder er blevet returneret til BBC fra andre landes arkiver som købte printene til at sende, eller af privat-individer som erhvervede dem ved forskellige årsager. Tidlige farve-videobånd optagelser lavet udefra af fans er også blevet hentet, såvel som uddrag filmet fra TV-skærme til 8mm cine film og klip der blev vist på andre programmer. Lyd-versioner af alle de tabte episoder eksisterer fra hjemme-seere som lavede båndoptagelser af showet. Korte klip fra hver historie med undtagelse af Marco Polo (1964), Mission to the Unknown (1965) og The Massacre of St Bartholomew's Eve (1966) eksisterer også.

Ud over det, er der bag skærmen-fotografier taget af fotograf John Cura, som blev hyret af forskellige produktions-personale til at dokumentere mange af deres programmer i 1950'erne og 1960'erne, inklusiv Doctor Who. Disse er blevet brugt i fan rekonstruktioner af serial'erne. Disse amatør rekonstruktioner er blevet tolereret af BBC, på betingelse af at de ikke bliver solgt for profit og er distribueret som lav-kvalitets VHS kopier.[72]

En af de mest eftersøgte tabte episoder er del fire af den sidste William Hartnell serial, The Tenth Planet (1966), som ender med at den Første Doktor transformerer om til den Anden. Den eneste del af denne i eksistens, udover de dårlig-kvalitets stille 8mm klip, er de få sekunder af regenerations-scenen, da den blev vist på børnenes magasin show Blue Peter.[73] Med accept fra BBC, indsatser er nu undervejs for at gendanne så mange episoder som muligt med det eksisterende materiale.

"Officielle" rekonstruktioner er også blevet udgivet af BBC på VHS, på MP3 CD-ROM, og som "special features" på DVD. BBC har, i samarbejde med animations studiet Cosgrove Hall, rekonstrueret de manglende episoder 1 og 4 af The Invasion (1968), ved brug af remasterede lydspor og de omfattende opsætninger af original-filmatiseringer, for serial'ens DVD udgivelser i november 2006. De manglende episoder af The Reign of Terror blev animeret af animations-kompagni Theta-Sigma, i samarbejde med Big Finish, og blev sendt ud til køb i maj 2013 gennem Amazon.com.[74] Efterfølgende animationer lavet i 2013 inkluderer The Tenth Planet, The Ice Warriors (1967) og The Moonbase (1967).

I april 2006, opførte Blue Peter en udfordring på at finde manglende Doctor Who episoder med løftet om en fuld-skaleret Dalek model som præmie.[75]

I december 2011, blev det annonceret at del 3 af Galaxy 4 (1965) og del 2 af The Underwater Menace (1967) var blevet returneret til BBC af en fan som havde købt dem i midt-1980'erne uden at vide at BBC ikke sad inde med kopier af dem.[76]

D. 10. Oktober 2013, annoncerede BBC at film af elleve episoder, inklusiv ni manglende episoder, var blevet fundet i en Nigeriansk TV relæstation i Jos.[77] Seks af de elleve film opdaget var seks-dels serial'en The Enemy of the World (1968), fra hvilken alle bortset fra tredje episode manglede.[78] De resterende film var fra en anden seks-dels serial, The Web of Fear (1968), og inkluderede de tidligere manglende episoder 2, 4, 5, og 6. Episode 3 af The Web of Fear mangler stadig.[79]

Karakterer[redigér | redigér wikikode]

Doktoren[redigér | redigér wikikode]

Doktoren var oprindeligt overskygget af mysterie. I programmets tidlige dage, var karakteren en excentrisk rumvæsen rejsende af stor intelligens som bekæmpede uretfærdighed og samtidig udforskede tid og rum i en upålidelig tidsmaskine, "TARDISen" (et akronym for "Time and Relative Dimension in Space"), som notérligt ser større ud på indersiden end på ydersiden (en kvalitet refereret til som "dimensionel transcendentalitet").[note 4][80]

Den oprindelige opfarende og lidt skumle Doktor opblødte hurtigt til en mere medfølende figur og blev hen ad vejen afsløret til at være Tidsherre fra planeten Gallifrey, som Doktoren flygtede fra ved at stjæle TARDISen.

Ændring af udseende[redigér | redigér wikikode]

Producere introducerede konceptet regeneration for at tillade en omcastingning af hovedkarakteren. Dette blev indført på grund af det dårlige helbred hos den oprindelige stjerne, William Hartnell. Termet "regeneration" blev ikke affødt indtil Doktorens tredje regeneration; Hartnells Doktor beskrev kun at han undergik "fornyelse", og den Anden Doktor undergik en "ændring af udseende".[81][82] Denne indførsel har tilladt omcastning af skuespilleren adskillige gange i showets historie, såvel som indtegnelsen af alternative Doktorer enten fra Doktorens relative fortid eller fremtid.[83]

Serial'erne The Deadly Assassin (1976) og Mawdryn Undead (1983) etablerede at en Tidsherre kun kan regenerere 12 gange, for en total af 13 inkarnationer. Denne replik satte sig fast i offentlighedens bevidsthed selvom den ikke blev gentaget, og blev anset af producere af showet som en plot forhindring til når showet endelig blev nødt til at regenerere Doktoren for trettende gang.[84][85] Episoden The Time of the Doctor (2013) indførte at Doktoren får en ny cyklus af regenerationer, begyndende med den Tolvte Doktor, på grund af den Ellevte Doktor værende et produkt af Doktorens tolvte regeneration fra deres originale sæt.[86][87]

Selvom idéen om at caste en kvinde som Doktoren var blevet foreslået af showets forfattere gentagende gange, inklusiv af Newman i 1986 og Davies i 2008, blev alle officielle versioner indtil 2017, spillet af mænd.[88][89] Jodie Whittaker overtog rollen som den Trettende Doktor i slutningen af 2017 Julespecial'en, og er den første kvinde til at blive castet som karakteren. Whittaker har tidligere spillet i TV-serier såsom Return to Cranford, Broadchurch ved siden af David Tennant (Tiende Doktor) og den dystopiske antologi Black Mirror.[90] Showet introducerede Tidsherrernes evne til at ændre køn under regenerationer i tidligere episoder, først i dialog, så med Michelle Gomez's version af Mesteren.

Serie hovedrolle Inkarnation Besiddelse[note 5]
William Hartnell Første Doktor 1963–66
Patrick Troughton Anden Doktor 1966–69
Jon Pertwee Tredje Doktor 1970–74
Tom Baker Fjerde Doktor 1974–81
Peter Davison Femte Doktor 1982–84
Colin Baker Sjette Doktor 1984–86
Sylvester McCoy Syvende Doktor 1987–89
Paul McGann Ottende Doktor 1996
Christopher Eccleston Niende Doktor 2005
David Tennant Tiende Doktor 2005–10
Matt Smith Ellevte Doktor 2010–13
Peter Capaldi Tolvte Doktor 2014–17
Jodie Whittaker Trettende Doktor 2018–nu

Udover disse skuespillere som havde headlinet serien, har andre spillet versioner af Doktoren i gæsteroller. Notérligt, i 2013, gæsteoptrådte John Hurt som en hidtil ukendt inkarnation af Doktoren kendt som Krigsdoktoren i opløbet til showets 50-års jubilæums special The Day of the Doctor.[91] Han vises i mini-episoden The Night of the Doctor retroaktivt indsat i showets fiktive kronologi mellem McGann og Ecclestons Doktorer, selvom hans introduktion blev skrevet sådan at det ikke ville forstyrre den etablerede numeriske navngivning af Doktorerne.[92] Et andet eksempel er fra 1986 serial'en The Trial of a Time Lord, hvor Michael Jayston spillede Slugtegård, som er beskrevet som en amalgamation af de mørkere sider af Doktorens natur, et sted mellem den tolvte og endelige inkarnation.

Ved særlige anledninger, har andre skuespillere trådt ind for hovedrollen. I The Five Doctors, spillede Richard Hurndall den Første Doktor på grund af William Hartnells død i 1975; 34 år senere erstattede David Bradley på samme måde Hartnell i Twice Upon a Time. I Time and the Rani, spillede Sylvester McCoy kortvarigt den Sjette Doktor under regenerations-sekvensen, og fortsatte som den Syvende. For yderligere information, se vores liste over skuespillere som har spillet Doktoren. I andre medier, er Doktoren blevet spillet af andre forskellige skuespillere, inklusiv Peter Cushing i to film.

Castingen af en ny Doktor har ofte inspireret til debat og spekulation. Almindelige fokus-emner inkluderer Doktorens køn (før castingen af Whittaker, var alle officielle inkarnationer mandlige), race (alle Doktorer til dato har været hvide) og alder (den yngste skuespiller castet er Smith, 26, og de ældste er Capaldi og Hartnell, begge 55).[93][94][95]

Møder mellem forskellige inkarnationer[redigér | redigér wikikode]

Der har været anledninger hvor skuespillere er vendt tilbage på senere tidspunkter for at genoptage rollen som deres specifikke Doktor. I 1973's The Three Doctors, vendte William Hartnell og Patrick Troughton tilbage ved siden af Jon Pertwee. I 1983's The Five Doctors, vendte Troughton og Pertwee tilbage for at spille med Peter Davison, og Tom Baker optrådte i tidligere usete optagelser fra den ukomplette Shada episode. I denne episode, erstattede Richard Hurndall William Hartnell. Patrick Troughton vendte igen tilbage i 1985's The Two Doctors med Colin Baker. I 2007, vendte Peter Davison tilbage i Children in Need mini'en Time Crash ved siden af David Tennant, og i 2013's 50-års jubilæums special episode, The Day of the Doctor, optrådte David Tennants Tiende Doktor ved siden af Matt Smith som den Ellevte Doktor og John Hurt som Krigsdoktoren, såvel som korte optagelser fra alle de tidligere skuespillere.[96] I 2017, vendte den Første Doktor (denne gang spillet af David Bradley) tilbage ved siden af Peter Capaldi i The Doctor Falls og Twice Upon a Time (begge 2017). I The Name of the Doctor (2013), møder den Ellevte Doktor en tidligere uset inkarnation af sig selv, efterfølgende afsløret som værende Krigsdoktoren.[91] Yderligere, har multiple inkarnationer af Doktoren mødtes i diverse lydbogs-dramaer og romaner baseret på TV-showet.

Opdagelser om Doktoren[redigér | redigér wikikode]

Igennem programmets lange historie, har der været opdagelser om Doktoren der har rejst yderligere spørgsmål. I The Brain of Morbius (1976), blev det hintet mod at den Første Doktor nok ikke har været den første inkarnation (selvom de andre ansigter vist nok har været inkarnationer af Tidsherren Morbius). I efterfølgende historier blev den Første Doktor vist som den tidligste inkarnation af Doktoren. I Mawdryn Undead (1983), bekræftede den Femte Doktor udtrykkeligt at han var på det tidspunkt i sin femte inkarnation. Senere det samme år, under 1983's 20-års Jubilæums special The Five Doctors, spørger den Første Doktor ind til den Femte Doktors regeneration; da den Femte Doktor bekræfter "Fjerde", svarer den Første Doktor glædeligt "Du godeste. Så der er fem af mig nu." I 2010, kalder den Ellevte Doktor på samme måde sig selv "den Ellevte" i The Lodger. I 2013 episoden The Time of the Doctor, fastslår den Ellevte Doktor at han var produkt af den tolvte regeneration, på grund af en tidligere inkarnation som han valgte ikke at tælle og en anden abortéret regeneration. Navnet Ellevte bliver stadig brugt for denne inkarnation; den samme episode viser det profetiserede "Fald af den Ellevte" som har været trukket igennem serien.

Under den Syvende Doktors æra, blev det hintet at Doktoren var mere end bare en almindelig Tidsherre. I 1996 TV filmen, beskriver den Ottende Doktor sig selv som værende "halvt menneske".[97] BBC's FAQ for programmet notérer at "purister har tendens til at ligegyldiggøre dette",[98] og i stedet fokusere på hans Gallifreyanske arv.

Programmets første serial, An Unearthly Child, viser at Doktoren har et barnebarn, Susan Foreman. I 1967 serial'en, Tomb of the Cybermen, da Victoria Waterfield tvivler på at Doktoren kan huske sin familie fordi "han er så ældgammel", siger Doktoren at han kan når han virkelig gerne vil — "Resten af tiden sover de i mit sind". 2005 serien afslører at den Niende Doktor troede at han var den sidste overlevende Tidsherre, og at hans hjem-planet var blevet destrueret; i The Empty Child (2005), siger Dr. Constantine at, "Før krigen overhovedet begyndte, var jeg far og bedstefar. Nu er jeg ingen af delene." Doktoren svarer, "Yeah, jeg kender følelsen." I Smith and Jones (2007), når han bliver spurgt om han havde en bror, svarer han, "Nej, ikke mere." I både Fear Her (2006) og The Doctor's Daughter (2008), siger han at han havde, før i tiden, været far.

I The Wedding of River Song (2011), bliver det hentydet til at Doktorens sande navn er en hemmelighed der aldrig må blive afsløret; dette bliver udforsket yderligere i The Name of the Doctor (2013), da River Song der siger hans navn tillader den Store Intelligens at træde indenfor hans grav, og i The Time of the Doctor (2013) hvor det at udtale hans sande navn bliver et signal ved hvilket Tidsherrerne ville vide at de kan trygt vende tilbage til universet.

Ledsagere[redigér | redigér wikikode]

Ledsager figuren – generelt et menneske – har været en konstant tilføjelse i Doctor Who siden programmets begyndelse i 1963. En af rollerne for ledsageren er for at være en påmindelse af Doktorens "moralske pligt".[99] Doktorens første ledsagere set på skærmen var hans barnebarn Susan Foreman (Carole Ann Ford) og hendes lærere Barbara Wright (Jacqueline Hill) og Ian Chesterton (William Russell). Disse karakterer var ment som at fungere som publikum surrogater, gennem hvilke publikummet kunne opdage information om Doktoren som skulle agere mystisk fader figur.[99] Den eneste historie fra dem originale serie hvori Doktoren rejser alene er The Deadly Assassin (1976). Notérbare ledsagere fra de tidligere serier inkluderer Romana (Mary Tamm og Lalla Ward), en Tidsfrue; Sarah Jane Smith (Elisabeth Sladen); og Jo Grant (Katy Manning). På dramatisk vis, forsynede disse karakterer en figur med hvem publikum kan identificere, og fungerer til at fremme historien ved at opfordre til adspredelse fra Doktoren og fremskabe fare for Doktoren at løse. Doktoren får regulært nye ledsagere og mister gamle; nogle gange vender de hjemad eller finder nye mål - eller forelskelser — på verdener de har besøgt. Nogle døde under seriens strækning. Ledsagere er normalt mennesker, eller humanoide rumvæsner.

Siden 2005 gendannelsen, rejser Doktoren normaltvis med primært en kvindelig ledsager, som indtager en større fortalt rolle. Steven Moffat beskrev ledsageren som hovedrollen i showet, da historien begynder på ny med hver ledsager og hun går gennem mere forandring end Doktoren.[100][101] De primære ledsagere for den Niende og Tiende Doktore var Rose Tyler (Billie Piper), Martha Jones (Freema Agyeman), og Donna Noble (Catherine Tate) med Mickey Smith (Noel Clarke) og Jack Harkness (John Barrowman) genkommende som sekundære ledsager figurer.[102] Den Ellevte Doktor blev den første til at rejse med et gift par, Amy Pond (Karen Gillan) og Rory Williams (Arthur Darvill), imens ude-af-synk møder med River Song (Alex Kingston) og Clara Oswald (Jenna Coleman) forsynede med igangværende historie arke. Den tiende serie introducerede Pearl Mackie som Bill Potts, Doktorens næst-nyeste rejsende ledsager.[103] Bill Potts er Doktorens første åbent homoseksuelle ledsager. Pearl Mackie sagde at den forøgede repræsentation af LGBTQ folk er vigtig på et "mainstream" show.[104] De seneste ledsagere er den ellevte series Graham O'Brien, Ryan Sinclair og Yasmin Khan.

Nogle ledsagere har genoptrådt, enten i hoved-serien eller i spin-offs. Sarah Jane Smith blev den centrale karakter i The Sarah Jane Adventures (2007–11) som følge af en tilbagevenden i Doctor Who i 2006. Gæste-stjerner i serien inkluderer tidligere ledsager Jo Grant, K9, og Brigadegeneral Lethbridge-Stewart (Nicholas Courtney). Karakteren Jack Harkness affødte også en spin-off, Torchwood, (2006–2011) i hvilken Martha Jones også optrådte.

Modstandere[redigér | redigér wikikode]

Da Sydney Newman bestilte serien, ville han specifikt forevige clichéen om "insekt-øjede monstre" i science fiction.[105] monstre var dog populære hos publikum og blev derfor en læne-stok for Doctor Who næsten fra begyndelsen.

Med showets 2005 gendannelse, fremlagde filmproducer Russell T. Davies sin intention om at genintroducere klassiske ikoner fra Doctor Who.[106] Autonerne sammen med Nestene Bevidstheden og Dalekkerne vendte tilbage i serie 1, Cybermænd i serie 2, Makra og Mesteren i serie 3, Sontaraner og Davros i serie 4, og Tidsherrerne inklusiv Rassilon i 2009–10 Special'erne. Davies' efterfølger, Steven Moffat, har fortsat trenden ved at genoplive Silurianerne i serie 5, Cybermaterne i serie 6, den Store Intelligens og Iskrigerne i serie 7, og Zygonerne i 50-års Jubilæums Special'en.[107] Siden dens 2005 tilbagevenden, har serien også introduceret nye genoptrædende rumvæsner: Slitheen (Raxacoricofallapatorianer), Ood, Judoon, Grædende Engle og Stilheden.

Udover jævnlige optrædender fra fjender såsom Iskrigerne, Ogroner, Ranien, og den Mørke Vogter, er tre modstander blevet partikulært ikonisk: Dalekkerne, Cybermændende, og Mesteren.

Dalekker[redigér | redigér wikikode]

En Dalek ved Doctor Who Experience, Cardiff

Dalek racen, som først optrådte i showets anden serial i 1963,[108] er Doctor Who's ældste skurke. Dalekkerne er Kaleder fra planeten Skaro, mutateret af videnskabsmanden Davros og indhuset i mekaniske skjold-rustninger til mobilitet. De egentlige skabninger ligner blæksprutter med store, fremtrædende hjerner. Deres skjold-rustninger har en enkelt øjenstilk, en vaske-svupper-lignende anordning der fungere som en hånd, og et retningsbestemt energi-våben. Deres hoved-svaghed er deres øjenstilk; angreb på dem ved brug af forskellige våben kan blænde en Dalek, og gøre den gal. Deres øverste rolle i serie-plottet, som de ofte råber op i deres øjeblikkeligt genkendelige metalliske stemmer, er at "udrydde" alle ikke-Dalek væsner. De angriber endda Tidsherrerne i Tidskrigen, som vist i 50-års Jubilæummet af showet. De fortsætter med at være genoptrædende 'monstre' indenfor Doctor Who franchisen, deres seneste optræden værende 2019 episoden Resolution. Davros har også været en genoptrædende figur siden hans debut i Genesis of the Daleks, dog spillet af flere forskellige skuespillere.

Dalekkerne blev skabt af forfatter Terry Nation (som ville gøre dem til en allegori af Nazister)[109] og BBC designer Raymond Cusick.[110] Dalekkernes debut i programmets anden serial, The Daleks (1963–64), gjorde både Dalekkerne og Doctor Who meget populær. En Dalek optrådte på et post-frimærke fejrende britisk populærkultur i 1999, fotograferet af Lord Snowdon. I Victory of the Daleks blev et nyt sæt Dalekker introduceret der kommer i en varitet af farver; dens farve bestemmende for dens rolle indenfor arten.[111]

Cybermænd[redigér | redigér wikikode]

En 2006 Cybermand

Cybermænd var oprindeligt en fuldt organisk art af humanoider stammende fra Jordens tvillinge planet Mondas der begyndte at implantere flere og flere kunstige dele ind i deres kroppe. Dette ledte til at racen blev kølelig logisk og kalkulerende cyborger, med følelser for det meste kun vist når nøgen aggression var nødvendigt. Med sammenfaldet af Mondas, tilagtede de sig Telos som deres nye hjemplanet. De fortsætter med at være genoptrædende 'monstre' indenfor Doctor Who franchisen.

2006 serien introducerede en fuldstændig ny variation af Cybermænd. Disse Cybus Cybermænd blev skabt i et parallelt univers af den gale skaber John Lumic; han forsøgte at bevare menneskerne ved at transplantere deres hjerner ind i magtfulde metal-kroppe, og sende dem ordrer ved brug af et mobiltelefon netværk og inhibitere deres følelser med en elektronisk chip.

Mesteren[redigér | redigér wikikode]

Mesteren er Doktorens ærkefjende, en overløben Tidsherre som ønsker at regere universet. Affødy som "Professor Moriarty til Doktorens Sherlock Holmes",[112] optrådte karakteren først i 1971. Som med Dokoren, er rollen blevet spillet af adskillige skuespillere, siden Mesteren ligeså er en Tidsherre og derfor kan regenerere; den første af disse skuespillere var Roger Delgado, som fortsatte i rollen indtil hans død i 1973. Mesteren blev kortvarigt spillet af Peter Pratt og Geoffrey Beevers indtil Anthony Ainley tog over og fortsatte med at spille karakteren indtil Doctor Whos afbrydelse i 1989. Mesteren vendte tilbage i 1996 TV filmen Doctor Who, og blev spillet af Amerikanske skuespiller Eric Roberts.

Som følge af seriens gendannelse i 2005, Derek Jacobi angav karakterens genintroduktion i 2007 episoden Utopia. Under den historie, blev rollen da indtaget af John Simm som vendte tilbage i rollen multiple gange igennem den Tiende Doktors periode.[113] Fra og med 2014 episoden Dark Water, blev det afsløret at Mesteren var blevet en kvindelig inkarnation eller "Tidsfrue", der går ved navnet "Missy" (som betyder Mesterinde, den feminine svaren til "Mester"). Denne inkarnation er spillet af Michelle Gomez.

John Simm vendte tilbage i rollen som Mesteren i den tiende serie.[114]

Musik[redigér | redigér wikikode]

Tema musik[redigér | redigér wikikode]

Skabelon:Listen

Doctor Who tema musikken var en af de første elektroniske musik signatur toner i TV, og efter mere end et halvt århundrede forbliver det en af de mest letgenkendelige. Det originale tema blev komponeret af Ron Grainer og realiseret af Delia Derbyshire fra BBC Radiophonic Workshop, med assistance fra Dick Mills og blev udgivet som en single på Decca F 11837 i 1964. De forskellige dele blev bygget op ved brug af musique concrète teknikker, ved at skabe båndsløjfer af en individuelt slået piano streng og individuelle test oscillatorer og filtre. Derbyshire arrangementet fungerede, med mindre redigéringer, som tema tonen frem til slutningen af sæson 17 (1979–80). Det bliver anset som et signifikant og innovativt stykke elektronisk musik, optaget langt før tilgængeligheden til kommercielle synthesizere eller multitrack miksere. Hver node blev individuelt skabt ved at skære, splice, speede op og nedkøre segmenter af analog bånd indeholdende optagelser af en enkelt plukket streng, hvid støj, og de simple harmoniske bølgeforme af test-tone oscillatorer, ment til at kalibrere værktøj og rum, ikke skabe musik. Nye teknikker blev skabt for at tillade miksning af musikken, da dette var før æraen for multitrack bånd-maskiner. Efter at have hørt det færdige resultat, spurgte Grainer, "Jøsses, Delia, skrev jeg det?"[115] Selvom Grainer var villig til at give Derbyshire co-komponist kredit, var det imod BBC politik på det tidspunkt.[116][117]

Et anderledes arrangement blev optaget af Peter Howell for sæson 18 (1980), som efter tur blev erstattet af Dominic Glynns arrangement for den sæson-lange serial The Trial of a Time Lord i sæson 23 (1986). Keff McCulloch anlagde et nyt arrangement til den Syvende Doktors æra som holdt fra sæson 24 (1987) indtil seriens suspension i 1989. Amerikanske komponist John Debney skabte et nyt arrangement af Ron Grainers original tema for Doctor Who i 1996. For seriens tilbagevenden i 2005, anlagde Murray Gold et nyt arrangement som indeholdt sampler fra 1963 originalen med yderligere elementer tilføjet; i 2005 Juleepisoden The Christmas Invasion.

Et nyt arrangement af temaet, endnu engang af Gold, blev introduceret i 2007 Julespecial episoden, Voyage of the Damned; Gold vendte tilbage som komponist for 2010 serien.[118] Han var ansvarlig for en ny version af temaet som blev rapporteret at have fået en ondsindet modtagelse fra nogle seere.[119] I 2011, røg tema musikken på hitlisten som nummer 228 på radio station Classic FM's Hall of Fame, en undersøgelse af klassiske musik smage. En revideret version af Golds 2010 arrangement fik sin debut over åbningstitlen til 2012 Julespecial The Snowmen, og en yderligere revidering af arrangementet blev lavet for 50-års Jubilæums special The Day of the Doctor i november 2013.[120]

Versioner af "Doctor Who Temaet" er også blevet udgivet som pop musik henover årene. I de tidlige 1970'ere, optog Jon Pertwee, som havde spillet den Tredje Doktor, en version af Doctor Who temaet med talte tekster, tituletet, "Who Is the Doctor".[note 6] I 1978 blev en disko version af temaet blev udgivet i UK, Danmark og Australien af gruppen "Mankind", som nåede nummer 24 på UK listen. I 1988 udgav bandet "The Justified Ancients of Mu Mu" (senere kendt som "The KLF") en single "Doctorin' the Tardis" under navnet "The Timelords", som nåede Nr. 1 i UK og Nr. 2 i Australien; denne version inkorporerede adskillige andre sange, inklusiv "Rock and Roll Part 2" af Gary Glitter (som optog vokaler for nogle af CD-single remix versionerne af "Doctorin' the Tardis").[121] Andre som har inddækket eller genovervejet temaet inkluderer "Orbital",[121] Pink Floyd,[121] det australske string ensemble "Fourplay", det New Zealandske punk band "Blam Blam Blam", "The Pogues", "Thin Lizzy", "Dub Syndicate", og komikere Bill Bailey og Mitch Benn. Både temaet og besatte fans blev satiriseret på The Chasers' War on Everything. Tema tonen har også optrådt på mange sammensatte CD'er, og har banet sin vej ind i mobiltelefon ringetoner. Fans har også produceret og distribuerey deres egne remixe af temaet. I januar 2011 "Mankind" versionen blev udgivet som et digitalt download på albummet Gallifrey And Beyond.

Den 26. juni 2018, annoncerede producer Chris Chibnall at den musikalske score for serie 11 ville blive anlagt af Royal Birmingham Conservatoire alumnus Segun Akinola.[122]

Tilfældig musik[redigér | redigér wikikode]

Det meste af den innovative tilfældige musik i Doctor Who er blevet specielt bestilt fra freelance komponister, selvom nogle episoder i de tidlige år også brugte lager musik, såvel som lejlighedsvise udsnit fra originale optagelser eller cover versioner af sange fra populære musik-acts såsom The Beatles og The Beach Boys. Siden dens 2005 tilbagevenden, har serien indeholdt lejlighedsvis brug af udsnit af pop musik fra 1970'erne til 2000'erne.

Den tilfældige musik fra det første Doctor Who eventyr, An Unearthly Child, blev skrevet af Norman Kay. Mange af seriens historierne fra William Hartnell perioden blev scored af elektronisk musik pionær Tristram Cary, hvis Doctor Who krediteringer inkluderer The Daleks, Marco Polo, The Daleks' Master Plan, The Gunfighters og The Mutants. Andre komponister i denne tidlige periode inkluderede Richard Rodney Bennett, Carey Blyton og Geoffrey Burgon.

Den mest frekvente musikalske bidrager gennem de første 15 år var Dudley Simpson, som også er velkendt for hans tema og tilfældige musik for Blake's 7, og for hans hjemsøgende tema musik og score for den originale 1970'er version af The Tomorrow People. Simpsons første Doctor Who score var Planet of Giants (1964) og han gik videre til at skrive musik for mange eventyr fra 1960'erne og 1970'erne, inklusiv de fleste af historierne fra Jon Pertwee/Tom Baker perioderne, afsluttende med The Horns of Nimon (1979). Han havde også en cameo optræden i The Talons of Weng-Chiang (som en Musik hall dirigent).

I 1980 begyndende med serial'en The Leisure Hive blev opgaven om at skabe tilfældig musik givet til Radiophonic Workshop. Paddy Kingsland og Peter Howell bidrog med mange scores i denne periode og andre bidragsydere inkluderede Roger Limb, Malcolm Clarke og Jonathan Gibbs.

Radiophonic Workshop blev droppet efter 1986's The Trial of a Time Lord serie, og Keff McCulloch overtog som seriens hovedkomponist indtil enden på dens forløb, med Dominic Glynn og Mark Ayres også bidragende med scores.

Fra 2005 gendannelsen til 2017 Juleepisoden Twice Upon a Time,[123] blev al tilfældig musik for serien komponeret af Murray Gold og Ben Foster, og er blevet spillet af BBC National Orchestra of Wales fra 2005 Juleepisoden The Christmas Invasion fremefter. En koncert indeholdende orkestret spillende musik fra de første to serier fandt sted d. 19. november 2006 for at rejse penge for Children in Need. David Tennant var vært for eventet, introducerende de forskellige sektioner af koncerten. Murray Gold og Russell T. Davies svarede på spørgsmål under intervallet og Dalekker og Cybermænd optrådte mens musik fra deres historier blev spillet. Koncerten blev vist på BBCi på Juledag 2006. En Doctor Who Prom blev fejret d. 27. juli 2008 i Royal Albert Hall som del af de årlige BBC Proms. BBC Philharmonic og London Philharmonic Choir spillede Murray Golds kompositioner fra serien, dirigeret af Ben Foster, såvel som et udvalg af klassikere baseret på temaet rum og tid. Eventet blev præsenteret af Freema Agyeman og gæste-præsenteret af forskellige andre stjerner fra showet med utallige monstre deltagende i spektaklerne. Den indeholdt også den specielt filmede mini-episode Music of the Spheres, skrevet af Russell T. Davies med rolleindehaveren værende David Tennant.[124]

Den 26. juni 2018, annoncerede producer Chris Chibnall at den musikalske score for den ellevte serie ville blive lagt til af Royal Birmingham Conservatoire alumnus Segun Akinola.[122]

Seks soundtrack udgivelser er blevet udgivet siden 2005. Det første indeholdt tracks fra de første to serier,[125] det andet og tredje indeholdt musik fra den tredje og fjerde serie, respektivt. Det fjerde blev udgivet d. 4. Oktober 2010 som en to-disk special edition og indeholdt musik fra 2008–2010 specials'ne (The Next Doctor til End of Time Del 2).[126][127] Soundtracket for Serie 5 blev udgivet d. 8. november 2010.[128] I februar 2011, blev et soundtrack udgivet for 2010 Julespecial'en: A Christmas Carol,[129] og i december 2011 blev soundtracket for Serie 6 udgivet, begge af Silva Screen Records.[130]

I 2013, blev et 50-års jubilæum box set af lyd CD'er udgivet indeholdende musik og lyd effekter fra Doctor Whos 50-års historie. Fejringen fortsatte i 2016 med udgivelsen af "Doctor Who: The 50th Anniversary Collection Four LP Box Set" af New York City-baserede "Spacelab9". Kompagniet pressede 1,000 kopier af settet på "Metallic Silver" vinyl, dubbet "Cyberman Edition".[131]

Seerskare[redigér | redigér wikikode]

United Kingdom[redigér | redigér wikikode]

Billedet af TARDIS'en er ikonisk i britisk populærkultur.

Med præmiere dagen efter snigmordet på John F. Kennedy blev den første episode af Doctor Who gentaget sammen med den anden episode den følgende uge. Doctor Who har altid i første omgang optrådt på BBC's mainstream BBC One kanal, hvor det er anset som et familieshow, tiltrækkende et publikum på mange millioner seere; episoder blev også gentaget på BBC Three, før dens overførsel til en online kanal. Programmets popularitet har tiltaget og aftaget henover årtierne, med tre notérlige perioder med høje seertal.[132] Den første af disse var "Dalekmania" perioden (cirka 1964–1965), da populariteten for Dalekkerne regulært bragte Doctor Who seertal op mellem 9 og 14 millioner, selv for historier som ikke indeholdt dem.[132][133] Den anden var midt-til-sén 1970'erne, da Tom Baker af-og-til tiltrak et publikum på over 12 millioner.[132]

En publikums undersøgelse i 1970'erne afslørede at på tidspunktet var 60% af seerskaren voksne.[kilde mangler]

Under ITV netværks-strejken i 1979, toppede seerskaren på 16 millioner.[kilde mangler] Tallene forblev respektable ind i 1980'erne, men faldt notérligt efter programmets 23'ende serie blev skubbet tilbage i 1985 og showet blev taget af skærmen i 18 måneder. På tidspunktet for Sæson 19's udsending i 1982 blev showet set af et globalt publikums-antal på 98 millioner, 88 millioner i 38 fremmede lande, og et gennemsnit på ti millioner i United Kingdom.[kilde mangler]

Dets sene 1980'er performance på tre til fem millioner seere blev set som dårligt på tidspunktet og var, ifølge BBC Board of Control, en ledende årsag til programmets 1989 suspension. Nogle fans betragtede dette som en tilsnigelse, siden programmet blev skematiseret imod sæbe operaen Coronation Street, det mest populære show på det tidspunkt.[134][135] Under Tennants forløb (den tredje notérlige periode med høje seertal), havde showet en fast høj seerskare; med Julespecials regulært tiltrækkende over 10 millioner.[132]

BBC One udsendelsen af Rose, den første episode i 2005 gendannelsen, trak et gennemsnitligt publikum på 10.81 millioner, tredje højest for BBC One den uge og syvende henover alle kanaler.[132][136][137] Den nuværende gendannelse høster også det højeste publikums Appreciation Index for noget drama på TV.[138]

Internationalt[redigér | redigér wikikode]

Kort over lande der har eller nuværende sender Doctor Who i enten dens nuværende eller klassiske inkarnation (korrekt kort fra Oktober 2014)

Doctor Who er blevet sendt internationalt uden for United Kingdom siden 1964, et år efter showet først gik i luften. Skabelon:As of, den moderne serie har været eller sendes på nuværende tidspunkt ugentligt i mere end 50 lande.[kilde mangler]

Doctor Who er et af de fem bedst-sælgende titler for BBC Worldwide, BBC's kommercielle arm.[139] BBC Worldwide CEO John Smith har sagt at Doctor Who er et af et lille antal af "Superbrands" som Worldwide stærkt vil promovere.[140]

Kun fire episoder har nogensinde haft deres præmiere-visninger på andre kanaler end BBC One. 1983 20-års jubilæums special The Five Doctors havde dens début d. 23. november (den egentlige dato for jubilæet) på et antal af PBS stationer to dage før dens BBC One udsendelse. 1988 historien Silver Nemesis blev udsendt med alle tre episoder sendt op ad hinanden på TVNZ i New Zealand i november, efter den første episode blev vist i UK men før de sidste to installationer sendtes dér. Endelig fik 1996 TV filmen sin præmiere d. 12. maj 1996 på CITV i Edmonton, Canada, 15 dage før BBC One visningen, og to dage før den sendtes på Fox i US.[kilde mangler]

Oceanien[redigér | redigér wikikode]

New Zealand var det første land uden for United Kingdom til at få Doctor Who på skærmen, begyndende i september 1964, og fortsatte med at sætte serien over skærmen i mange år, inklusiv den nye serie fra 2005.[kilde mangler] I 2018, bliver serien sendt på Fredage på TVNZ 2, og på TVNZ On Demand med samme episode som i UK.[141]

I Australien, har showet haft en stærk fanbase siden dens fremsætning, værende eksklusivt fremkørende via Australian Broadcasting Corporation (ABC) siden januar 1965. (Se Doctor Who i Australien) ABC har periodisk gentaget episoder; notérligt var de ugentlige skærm-opsættelser af alle tilgængelige klassiske episoder startende med 2003, for showets 40-års jubilæum, og de ugedaglige skærm-opsættelser af alle tilgængelige gendannede episoder i 2013 for showets 50-års jubilæum. ABC udsender den moderne series første forløb på ABC1 og ABC ME, med gentagelser på ABC2. ABC tillagde også delvis finansiering for 20-års jubilæums special The Five Doctors i 1983.[kilde mangler]

Amerika[redigér | redigér wikikode]

Serien har også en fanbase i United States, hvor det blev vist i syndikering fra 1970'erne til 1990'erne, især på PBS stationer.[kilde mangler]

TVOntario samlede showet op i 1976 begyndende med The Three Doctors og viste hver serie (adskillige år sent) frem til serie 24 i 1991. Fra 1979 til 1981, blev TVO visninger "bookended" af science-fiction skribent Judith Merril som ville introducere episoden og så, efter episoden endte, prøve at sætte den i en lærerig kontekst i sammenhæng med TVO's status som en lærerig kanal. Dens visning af The Talons of Weng-Chiang blev nedlukket som resultat af beskyldninger om at historien var racistisk; historien blev senere udsendt i 1990'erne på kabel-stationen YTV. CBC startede visninger af serien igen i 2005. Serien rykkede til den canadiske kabel-kanal Space i 2009.[kilde mangler]

For den canadiske udsending, optog Christopher Eccleston specielle video-introduktioner for hver episode (inkluderende et trivia-spørgsmål som del af en seer konkurrence) og udsnit fra Doctor Who Confidential dokumentaren blev spillet over rulleteksterne; til udsendingen af The Christmas Invasion d. 26. december 2005, optog Billie Piper en speciel video introduktion. CBC begyndte at vise serie to d. 9. Oktober 2006 kl. 20:00 E/P (20:30 i Newfoundland og Labrador), kort efter den dags CFL double-header på Thanksgiving i det meste af landet.[kilde mangler]

Serie tre begyndte udsending på CBC d. 18. juni 2007 efterfulgt af den anden Julespecial, The Runaway Bride ved midnat,[142] og Sci Fi Channel begyndte d. 6. juli 2007 startende med den anden Julespecial kl. 8:00pm E/P efterfulgt af den første episode.[143]

Serie fire blev vist i USA på Sci Fi Channel (nu kendt som Syfy), begyndende i april 2008.[144] Den vistes på CBC begyndende 19. september 2008, selvom CBC ikke viste Voyage of the Damned special'en.[145] Det canadiske kabel-netværk Space sendte The Next Doctor (i marts 2009) og alle følgende serier og specials.[146]

Hjemmemedier[redigér | redigér wikikode]

Gnome globe current event.svgDenne artikel eller dette afsnit er forældet
Se artiklens diskussionsside eller historik.
Denne sektion skal opdateres. Venligst opdater denne artikel til at reflektere nylige begivenheder eller ny ledig information. (juni 2018)
Clockimportant.svg

Et bredt udvalg af serial'er er ledige fra BBC Video på DVD, til salg i United Kingdom, Australien, Canada og United States. Alle fuldt ud bevarede serial'er er blevet udgivet på VHS, og BBC Worldwide fortsætter med regulært at udgive serial'er på DVD. 2005 serien er også ledig i sin helhed på UMD til PlayStation Portable. Otte originale serie serial'er er blevet udgivet på Laserdisk[147] og mange er også blevet udgivet på Betamax bånd og Video 2000. En episode af Doctor Who (The Infinite Quest) blev udgivet på VCD. Kun serien fra 2005 fremefter er også ledig på Blu-ray, bortset fra 1970 historien Spearhead from Space, udgivet i juli 2013 og 1996 TV filmen Doctor Who udgivet i september 2016.[148] Mange tidlige udgivelser har været genudgivet som special editions, med mere bonus-indhold.[kilde mangler]

Adaptationer og andre optrædender[redigér | redigér wikikode]

Dr. Who film[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Newman bliver ofte givet enlig skaber-kredittering for serien. Nogle reference bøger såsom The Complete Encyclopedia of Television Programs 1947–1979 af Vincent Terrace kreditterer fejlagtigt Terry Nation for at skabe Doctor Who, på grund af den måde hans navn er kreditterer i de to Peter Cushing film.[kilde mangler]
    Newman og Lamberts roller i skabelsen af serien blev anderkendt i 2007 episoden Human Nature, i hvilken Doktoren, i skjul som et menneske ved navn John Smith, giver sine forældres navne som Sydney og Verity.[kilde mangler]
  2. ^ Dette er ofte eftertrykt i de medfølgende "making-of"-dokumentarer i seriens Doctor Who Confidential, såvel som de nylige flashbacks til billeder af tidligere versioner af Doktoren.
  3. ^ Båndene, baseret på en 405-line udsendelses-standard, blev erkendt forældede da UK TV ændredes til et 625-line signal i forberedelse til de snart-begyndende farve-transmissioner.
  4. ^ Da det blev til et ord i Oxford English Dictionary, blev ordet "TARDIS" ofte brugt til at beskrive noget der så større ud på indersiden end dets ydre hentydede.
  5. ^ Tidligere inkarnationer af Doktoren har af-og-til optrådt med den datidige inkarnation i senere plots. Den Første og Anden Doktor optrådte i 1973's Tredje Doktor historie, The Three Doctors; den Første, Anden, Tredje og Fjerde optrådte i 1983's Femte Doktor historie, The Five Doctors; den Anden optrådte med den Sjette i 1985's historie, The Two Doctors; den Femte optrådte med den Tiende i 2007's mini-episode, Time Crash; den Ottende Doktor vendte tilbage i 2013 mini-episoden The Night of the Doctor; den Tiende optrådte med den Ellevte i 2013 episoden The Day of the Doctor; og den Første optrådte med den Tolvte i 2017 episoderne The Doctor Falls og Twice Upon a Time.
  6. ^ Ofte mistituleret "I am the Doctor" på YouTube uploads. Oprindeligt udgivet som en 7" vinyl single, plain sleeve, december 1972 på label Purple PUR III

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ "The end of Olde Englande: A lament for Blighty". The Economist. 14. september 2006. Hentet 18. september 2006. 
    ICONS. A Portrait of England. Arkiveret fra originalen 3. november 2007. Hentet 10. november 2007. 
  2. ^ a b Moran, Caitlin (30. juni 2007). "Doctor Who is simply masterful". The Times (London). Arkiveret fra originalen 13. oktober 2008. Hentet 1. juli 2007. "[Doctor Who] er så spændende som og så elsket som Jolene, eller brød og ost, eller kaprifolium, eller Fredag. Det er indbegrebet af at være britisk." 
  3. ^ Do You Remember the First Time?. "Director and presenter: David Tennant" 
  4. ^ Howe, Stammers, Walker (1994), p. 54
  5. ^ An Unearthly Child. BBC. 16. august 2012. 
  6. ^ Howe, Stammers, Walker (1994), pp. 157–230 ("Production Diary")
  7. ^ Howe, Stammers, Walker (1992), p. 3.
  8. ^ Steve Tribe, James Goss Dr Who: The Dalek Handbook BBC Books Random House 2011 ISBN 978-1-84990-232-8 Pg9
  9. ^ Deans, Jason (21. juni 2005). "Doctor Who makes the Grade". The Guardian (London). Hentet 4. februar 2007. "Men Hr Grade var ikke ved styret da Doctor Who endegyldigt blev pensioneret i 1989;— den beslutning faldt på den daværende BBC1 kontrolleder, Jonathan Powell." 
  10. ^ a b c Doctor Who Magazine Eighth Doctor Special, Panini Comics 2003
  11. ^ Gibson, Owen (26. september 2003). "Doctor Who returns to BBC1 screens". The Guardian (London). Hentet 20. januar 2012. 
  12. ^ Doctor Who is Saturday night hit. BBC. Hentet 24. oktober 2013. 
  13. ^ Davies, Russell T; Cook, Benjamin (2010). Doctor Who: The Writer's Tale: The Final Chapter. London: BBC Books. s. 216. ISBN 978-1-84607-861-3. 
  14. ^ (på en-GB)Profile: Russell T Davies. 2008-06-13. 
  15. ^ Dowell, Ben. "Steven Moffat quits Doctor Who to be replaced by Chris Chibnall in 2018". RadioTimes. 
  16. ^ Official: Moffat Leaving Doctor Who After Series 10, Chris Chibnall New Showrunner. 
  17. ^ Rewind: ‘Mission: Impossible’ (1988) revisited. cultbox.co.uk. Hentet 6. marts 2016. 
  18. ^ Outpost Gallifrey: TV Series FAQ. gallifreyone.com. Arkiveret fra originalen 1. juni 2009. 
  19. ^ Howe, David J.; Mark Stammers; Stephen James Walker (2003). The Television Companion: The Unofficial and Unauthorised Guide to Doctor Who (2nd udg.). Surrey: Telos Publishing Ltd.. ISBN 1-903889-51-0. 
  20. ^ Doctor Who's First Episode: An Unearthly Child. televisionheaven.co.uk. Arkiveret fra originalen 15. oktober 2012. Hentet 6. september 2013. 
  21. ^ Clark, Anthony. "Doctor Who (1963–89, 2005–)". Screenonline. Hentet 21. marts 2007. "Science fiction eventyr serien Doctor Who (BBC, 1963–89) har skabt et fænomen ulig noget andet britisk Tv-program." 
  22. ^ Tulloch, John. "Doctor Who". Museum of Broadcast Communications. Arkiveret fra originalen 11. februar 2007. Hentet 21. marts 2007. "De officielle fans har aldrig målt sig til mere end en fraktion af seerne. Doctor Who fik opnået status som en institution såvel som en kult." 
  23. ^ Voyage of the Damned– Cast and Crew. BBC. Hentet 24. oktober 2013. 
  24. ^ Planet of the Dead– Credits. BBC. Hentet 24. oktober 2013. 
  25. ^ Dinosaurs on a Spaceship– Credits. BBC. Hentet 24. oktober 2013. 
  26. ^ The Name of the Doctor– Credits. BBC. Hentet 24. oktober 2013. 
  27. ^ Doctor Who Producer Dies. BBC News. 3. maj 2002. Hentet 6. juli 2007. 
  28. ^ Leith, Sam (4. juli 2008). "Worshipping Doctor Who from behind the sofa". The Daily Telegraph. Hentet 5. juli 2008. "Clichéen om Doctor Who— at den fik os til at "gemme os bag sofaen"— er mere sigende i dens tone end dens tvivlsomme faktualitet. Det konnoterer nostalgi, og en behagelig mikstur af frygt og fascination— men frem for alt konnoterer det hjemlighed. Det forenede frygt og blød indretning af det britiske sind." 
  29. ^ If you weren't scared of Doctor Who as a child, you missed out on a crucial experience– IO9, by Charlie Jane Anders, 25. december 2012
  30. ^ 'Doctor Who' named scariest TV show of all time: Your Top 10 revealed, Digital Spy, Catriona Wightman & Morgan Jeffery, 31. oktober 2011.
  31. ^ BBC– Doctor Who Classic Episode Guide– Terror of the Autons. BBC. Hentet 25. oktober 2013. 
  32. ^ Doctor Who Classic Episode Guide– The Brain of Morbius. BBC. Hentet 25. oktober 2013. 
  33. ^ BBC– Doctor Who Classic Episode Guide– The Deadly Assassin. BBC. Hentet 25. oktober 2013. 
  34. ^ a b Howard, Philip (29. januar 1972). "Violence is not really Dr Who's cup of tea". The Times: s. 2. 
  35. ^ "The Times Diary— Points of view". The Times: s. 16. 27. januar 1972. 
  36. ^ Doctor Who fan in tardis replica plan for Herne Bay. BBC. Hentet 31. juli 2013. 
  37. ^ "Case details for Trade Mark UK00002104259". UK Patent Office. Hentet 27. oktober 2013. 
  38. ^ "Trade mark decision". UK Patent Office website. Hentet 17. januar 2007. 
    Knight, Mike. "In the matter of application No. 2104259 by The British Broadcasting Corporation to register a series of three marks in Classes 9, 16, 25 and 41 And in the Matter of – Opposition thereto under No. 48452 by The Metropolitan Police Authority" (PDF). UK Patent Office. Hentet 17. januar 2007. 
    BBC wins police Tardis case. BBC News. 23. oktober 2002. Hentet 17. januar 2007. 
  39. ^ Leith, Sam (4. juli 2008). "Worshipping Doctor Who from behind the sofa". The Daily Telegraph (London). Arkiveret fra originalen 6. juli 2008. Hentet 7. juli 2008. 
  40. ^ Robinson, James (18. marts 2007). "Television's Lord of prime time awaits his next regeneration". The Observer (London). Hentet 19. marts 2007. 
  41. ^ Pettie, Andrew (4. januar 2009). "Casting Matt Smith shows that Doctor Who is a savvy multi-million pound brand". The Daily Telegraph (London). Hentet 4. januar 2009. 
  42. ^ Dowell, Ben (23. august 2008). "Edinburgh TV Festival 2008: don't rule out Doctor Who feature film, says Steven Moffat". The Guardian (London). Hentet 23. august 2008. 
  43. ^ Doctor Who: Fans await announcement. BBC. 4. august 2013. Hentet 4. august 2013. 
  44. ^ New Doctor Who star to be unveiled. BBC. 2. august 2013. Hentet 3. august 2013. 
  45. ^ Glanfield, Tim (5. august 2013). "Doctor Who: Almost 7m watch Peter Capaldi revealed as 12th Doctor". Radio Times. Hentet 5. august 2013. 
  46. ^ "From spin doctor to Doctor Who... star's childhood dream comes true". The Herald (Glasgow). 5. august 2013. Hentet 18. august 2013. 
  47. ^ The Daleks' Master Plan. Skribenter Terry Nation og Dennis Spooner, Instruktør Douglas Camfield, Producer John Wiles. Doctor Who. BBC. BBC One, London. 13. november 1965 - 29. januar 1966.
  48. ^ Writer Terry Nation, Director Derek Martinus, Producer Verity Lambert (9. oktober 1965). "Mission to the Unknown". Doctor Who. London. BBC. BBC One. 
  49. ^ The War Games. Skribenter Malcolm Hulke og Terrance Dicks, Instruktør David Maloney, Producer Derrick Sherwin. Doctor Who. BBC. BBC One, London. 19. april 1969 – 21. juni 1969.
  50. ^ The Trial of a Time Lord. Skribenter Robert Holmes, Philip Martin og Pip og Jane Baker, Instruktør Nicholas Mallett, Ron Jones og Chris Clough, Producer John Nathan-Turner. Doctor Who. BBC. BBC One, London. 6. september 1986 – 6. december 1986.
  51. ^ BBC – Doctor Who Classic Episode Guide – Season 8. BBC. Hentet 25. oktober 2013. 
  52. ^ The Master – BBC. BBC. Hentet 25. oktober 2013. 
  53. ^ BBC – Doctor Who Classic Episode Guide – Season 16. BBC. Hentet 25. oktober 2013. 
  54. ^ BBC – Doctor Who Classic Episode Guide – Logopolis. BBC. Hentet 25. oktober 2013. 
  55. ^ BBC – Season 20 – Episode guide. BBC. Hentet 25. oktober 2013. 
  56. ^ a b c d 10 things you didn't know about Doctor Who. Watch. Arkiveret fra originalen 16. januar 2011. Hentet 20. januar 2012. 
  57. ^ Black Orchid. Skribent Terence Dudley, Instruktør Ron Jones, Producer John Nathan-Turner. Doctor Who. BBC. BBC One, London. 1. marts 1982 – 2. marts 1982.
  58. ^ a b Doctor Who Episode List. BBC. Hentet 26. oktober 2013. 
  59. ^ Debnath, Neela (21. september 2013). "Review of Doctor Who 'The Talons of Weng-Chiang' (Series 14)". The Independent. Hentet 26. oktober 2013. 
  60. ^ BBC Online – Cult – Hitchhiker's – Douglas Adams – Biography. BBC. Hentet 26. oktober 2013. 
  61. ^ "Shada, Douglas Adams's 'lost' Doctor Who story, to be novelised". The Guardian. 24. marts 2011. Hentet 26. oktober 2013. 
  62. ^ "Doctor Who to be filmed in HD". Doctor Who Online. 4. februar 2009. Hentet 5. februar 2009.  (Website ikke længere tilgængelig)Skabelon:Cbignore
  63. ^ BBC announces Doctor Who 3D Special. BBC News. 11. februar 2013. Hentet 12. februar 2013. 
  64. ^ Doctor Who: David Tennant returns for anniversary show. BBC News. 30. marts 2013. Hentet 2. april 2013. 
  65. ^ McMillan, Graeme (12. februar 2013). 'Doctor Who' goes 3D for its half-century edition. Digital Trends. Hentet 2. april 2013. 
  66. ^ Doctor Who 'to remain on-screen until at least 2020'. BBC. 7. april 2015. Hentet 8. april 2015. 
  67. ^ (på engelsk)The BBC is already preparing for at least FIVE more series of Doctor Who. RadioTimes. Hentet 2017-06-19. 
  68. ^ "BBC - Doctor Who Gets Brand Boost in China - Media Centre" (på britisk engelsk). bbc.co.uk (BBC). Hentet 2017-06-19. 
  69. ^ Molesworth, Richard. "BBC Archive Holdings". Doctor Who Restorations Hold. Arkiveret fra originalen 28. december 2012. Hentet 30. april 2007. "Et fuldt sæt sad ihvertfald indtil det tidlige 1972, som 16 mm sort og hvid film negativer (bortset fra — selvfølgelig — 'Masterplan' 7). ." 
  70. ^ Molesworth, Richard. "BBC Archive Holdings". Doctor Who Restorations Hold. Arkiveret fra originalen 28. december 2012. Hentet 30. april 2007. "videobåndene begyndte at blive slettet, eller genbrugt, indtil formationen af BBC's Film og Videobånds Bibliotek i 1978 satte en stopper for denne partikulære praksis." 
  71. ^ 'Doctor Who': Restoring and Reconstructing Missing Episodes. BBC. Hentet 20. januar 2012. 
  72. ^ Lewinski, John Scott (29. september 2008). "Fans Reconstruct Doctor Who's Trashed Past". Wired. Hentet 20. januar 2012. 
  73. ^ Martin, Lara (20. februar 2009). "Zimbabwe 'hoarding lost 'Who' episodes'". Digital Spy. Hentet 20. januar 2012. 
  74. ^ Foster, Chuck (21. juni 2011). The Reign of Terror — animation update. Doctor Who News Page. 
  75. ^ Blue Peter — Missing Doctor Who tapes. BBC. april 2006. Arkiveret fra originalen 24. april 2006. Hentet 24. april 2006. 
  76. ^ Mulkern, Patrick (11. december 2011). "Doctor Who: two long-lost episodes uncovered". Radio Times. Hentet 11. december 2011. 
  77. ^ Allen, Christopher (10. oktober 2013). Two "Missing" Doctor Who Adventures Found. BBC Worldwide. Hentet 11. oktober 2013. 
  78. ^ Doctor Who Online (11. oktober 2013). Nine Missing Doctor Who Episodes Recovered!. Doctor Who Online. Hentet 11. oktober 2013. 
  79. ^ Doctor Who: Yeti classic among episodes found in Nigeria. BBC. Hentet 25. oktober 2013. 
  80. ^ "Full record for Tardis-like adj.". Science Fiction Citations. Arkiveret fra originalen 23. maj 2008. Hentet 7. september 2007. 
  81. ^ "The Doctor Who Transcripts - The Power of the Daleks" (på britisk engelsk). chakoteya.net. Hentet 27. januar 2017. 
  82. ^ "The Doctor Who Transcripts - The War Games" (på britisk engelsk). chakoteya.net. Hentet 27. januar 2017. 
  83. ^ Moffat, Steven. The Day of The Doctor. BBC. 
  84. ^ Berriman, Ian (26. oktober 2010). Interview: Russell T Davies Talks About THAT Sarah Jane Adventures Line. gamesradar.com. Hentet 19. april 2012. 
  85. ^ Scott, Darren (26. november 2013). Steven Moffat on ‘Doctor numbers’ and the regeneration limit. 
  86. ^ Interview – Russell T. Davies talks about That Sarah Jane Adventures line. sfx.co.uk. Hentet 5. august 2013. 
  87. ^ Barr, Emily (13. oktober 2010). "Doctor Who is now immortal, reveals the BBC". The Guardian. Hentet 13. oktober 2010. 
  88. ^ Horn, Marc (10. oktober 2010). "How Doctor Who nearly became the Time Lady". Daily Telegraph. Hentet 17. juli 2017. 
  89. ^ Nichols, Sam (18. december 2008). "Could Catherine Zeta-Jones be the next Doctor Who". The Guardian. Hentet 17. juli 2017. 
  90. ^ "Doctor Who: Jodie Whittaker is to replace Peter Capaldi in the Time Lord regeneration game". The Telegraph. 16. juli 2017. Hentet 16. juli 2017. 
  91. ^ a b Hogan, Michael (18. maj 2013). "Doctor Who: The Name of the Doctor, BBC One, review". The Daily Telegraph. Hentet 22. maj 2013. 
  92. ^ Rigby, Sam (24. november 2013). "'Doctor Who': Steven Moffat on regeneration limit". Digital Spy. Hentet 25. november 2013. 
  93. ^ Ted B. Kissell. "The depressing, disappointing maleness of Doctor Who 's new Time Lord", The Atlantic, 5. august 2013
  94. ^ "Neil Gaiman hopes a non-white person will take Doctor Who role someday", Archived 11 October 2013[Date mismatch] at the Wayback Machine. Sunday World, 8. august 2013.
  95. ^ Jackson, Matthew (9. december 2013). Peter Capaldi explains why no one can be too old to play The Doctor. Syfy. Hentet 16. juli 2015. 
  96. ^ "The Day of the Doctor". Doctor Who. Cardiff. 23. november 2013. 60 minutter i. BBC. BBC One. 
  97. ^ Doctor Who: the TV movie. BBC. Hentet 13. juni 2008. 
  98. ^ Doctor Who — FAQ — Plot and Continuity. BBC. 28. marts 2008. Hentet 30. april 2010. 
  99. ^ a b Doctor Who (before the Tardis). BBC News. 19. november 2008. Hentet 22. maj 2012. 
  100. ^ Jones, Paul (19. april 2012). "Steven Moffat: the companion is the main character in Doctor Who, not the Doctor". Radio Times (BBC Magazines). Hentet 28. november 2013. 
  101. ^ Berkshire, Geoff (27. marts 2013). 'Doctor Who' returns: Steven Moffat talks new companion Clara and Jenna-Louise Coleman. Zap2it. Arkiveret fra originalen 3. december 2013. Hentet 28. november 2013. 
  102. ^ Orthia, Lindy A. (2010). ""Sociopathetic Abscess" or "Yawning Chasm"? The Absent Postcolonial Transition in Doctor Who". Journal of Commonwealth Literature. 45 (2): 207–225. doi:10.1177/0021989410366891. 
  103. ^ "Doctor Who: Pearl Mackie named as new companion". BBC. 23. april 2016. Hentet 24. april 2016. 
  104. ^ "Bill Potts". The Telegraph. 
  105. ^ Doctor Who (before the Tardis). BBC Magazine. 19. november 2008. Hentet 3. januar 2009. 
  106. ^ Doctor Who series two secrets revealed. BBC. 19. juni 2005. Hentet 29. august 2013. 
  107. ^ Monster Files: Cybermats. iTunes Store. 2011. 
  108. ^ The Dead Planet. Hentet 30. juni 2011. 
  109. ^ Nation, Terry. Hentet 19. maj 2008. 
  110. ^ Doctor Who Dalek designer Ray Cusick dies after illness. BBC. 24. februar 2013. Hentet 27. oktober 2013. 
  111. ^ The New Daleks. BBC. 29. april 2010. Hentet 12. februar 2018. 
  112. ^ Doctor Who Magazine Special Edition No. 2, 5. september 2002, [subtitled The Complete Third Doctor], p. 14.
  113. ^ John Simm Returns for the Finale!. 
  114. ^ John Simm to return as the Master in Doctor Who. BBC. 6. april 2017. Hentet 6. april 2017. 
  115. ^ Hebblethwaite, Phil (29. juni 2016). "Surprising Facts about BBC Theme Tunes You've Heard Hundreds of Times". Bbc.co.uk. 
  116. ^ Pidd, Helen. "Doctor Who theme's co-creator honoured with posthumous PhD". The Guardian (Guardian News and Media Limited). Hentet 31. december 2017. 
  117. ^ Allen, Ben. "Doctor Who theme co-composer honoured with posthumous PhD". Radio Times (Immediate Media Company Ltd). Hentet 31. december 2017. 
  118. ^ "Murray Gold Returns". Doctor Who News Page. 3. januar 2010. 
  119. ^ "Doctor Who: 'nasty' new theme tune angers fans". The Daily Telegraph. 18. april 2010. Hentet 20. maj 2010. 
  120. ^ "The Name of the Doctor". Radiotimes.com. Hentet 1. juli 2018. 
  121. ^ a b c Peel, Ian (7. juli 2008). "Doctor Who: a musical force?". The Guardian (London: blog). Hentet 7. juli 2008. 
  122. ^ a b Jeffery, Morgan (26. juni 2018). "Doctor Who series 11 composer has been revealed". Digital Spy. Hentet 26. juni 2018. 
  123. ^ O'Connor, Rory (20. februar 2018). Doctor Who: Bradley Walsh WON'T work with two big stars after they confirm their exits. Express. Hentet 20. februar 2018. 
  124. ^ BBC Prom 27 July 2008. BBC. 27. juli 2008. Hentet 29. september 2008. 
  125. ^ Who soundtrack soon. BBC. 17. juli 2006. Arkiveret fra originalen 13. august 2006. Hentet 4. august 2006. 
    Silva Screen announces Doctor Who CD release date. silvascreen.co.uk. 1. november 2006. Arkiveret fra originalen 12. december 2006. Hentet 4. december 2006. 
  126. ^ Doctor Who – Series 4 – Murray Gold. Silva Screen Music. Hentet 6. september 2013. 
  127. ^ Doctor Who: Series 4-The Specials – Murray Gold. Silva Screen Music. Hentet 6. september 2013. 
  128. ^ Doctor Who Series 5 Original TV Soundtrack (Music CD). BBC. Hentet 6. september 2013. 
  129. ^ Doctor Who: A Christmas Carol (Soundtrack). BBC. Hentet 6. september 2013. 
  130. ^ Doctor Who: Series 6 (Soundtrack). BBC. Hentet 6. september 2013. 
  131. ^ Coopee, Todd. "Doctor Who: The 50th Anniversary Collection 4 LP Box Set". ToyTales.ca. 
  132. ^ a b c d e Hilton, Matt (16. juli 2008). "Doctor Who — Top Chart Placing – 1963–2008". Doctor Who News Page (Outpost Gallifrey). Arkiveret fra originalen 19. juli 2008. Hentet 16. juli 2008. ;Hilton, Matt (11. januar 2008). "Doctor Who Top Ratings: 1963–2007". Doctor Who News Page (Outpost Gallifrey). Arkiveret fra originalen 15. marts 2008. Hentet 17. juli 2008. 
  133. ^ Marlborough, Douglas (28. december 1964). "Dead, but they won't lie down" (Reprint, hosted on Doctor Who Cuttings Archive). Daily Mail (London). Arkiveret fra originalen 19. juni 2006. Hentet 16. juli 2008. 
  134. ^ bbc.co.uk
  135. ^ bbc.co.uk
  136. ^ "Weekly Viewing Summary: Terrestrial Top 30 – Week ending 6 July 2008". Broadcasters' Audience Research Board. 16. juli 2008. Arkiveret fra originalen 13. juli 2008. Hentet 16. juli 2008. 
  137. ^ Hilton, Matt (16. juli 2008). "Journey's End: Officially Number One". Doctor Who News Page (Outpost Gallifrey). Arkiveret fra originalen 19. juli 2008. Hentet 16. juli 2008. 
  138. ^ Wright, Mark (1. november 2007). "These sci-fi people vote". The Stage. Arkiveret fra originalen 9. april 2008. Hentet 9. april 2009. 
  139. ^ Sweney, Mark (8. juli 2008). "Profits grow at BBC Worldwide". The Guardian (London). Hentet 8. juli 2008. 
  140. ^ O'Connor, Gavin (13. juli 2008). "Daleks speak to all nations". Wales on Sunday. Arkiveret fra originalen 15. juli 2008. Hentet 13. juli 2008. 
  141. ^ "Doctor Who". tvnz.co.nz. Hentet 2018-11-24. 
  142. ^ Canada: Runaway Bride and Series Three on CBC. Canadian Broadcasting Corporation. Arkiveret fra originalen 31. maj 2007. Hentet 9. juni 2007. 
  143. ^ Sci Fi on Air Schedule. Scifi.com. Arkiveret fra originalen 11. juni 2007. 
  144. ^ "'Doctor Who' series 4, 'Sarah Jane' Travel to Sci Fi". Zap2it. Arkiveret fra originalen 7. februar 2008. Hentet 4. februar 2008. 
  145. ^ Series Four Starts 19 September on CBC. dwin.org. Arkiveret fra originalen 19. juli 2011. Hentet 22. maj 2008. 
  146. ^ Doctor Who: The Next Doctor. Spacecast.com. Arkiveret fra originalen 31. marts 2009. Hentet 5. marts 2009. 
  147. ^ BBC classic series laserdiscs @ The TARDIS Library (Doctor Who books, DVDs, videos & audios). Timelash.com. Hentet 30. juli 2011. 
  148. ^ The Doctor Who TV Movie Lands on blurray!. doctorwho.tv. Hentet 17. september 2016. 

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]