Charlotte Amalie

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 13. jan. 2015, 16:33 af JMRD (diskussion | bidrag) JMRD (diskussion | bidrag) (Tilføjet detaljer til udsigtsbillede)
Udsigten fra Paradise Point ud over Charlotte Amalie, med Havensight i forgrunden, selve byen i midten og Frenchtown og Hassel Island længst væk.
Gadeskilt i Dronningens Gade

Charlotte Amalie ligger på Sankt Thomas og er hovedstad og største by i øgruppen U.S. Virgin Islands, de forhenværende Dansk-Vestindiske Øer. Byen havde i 2004 et anslået indbyggertal på 19.000.

Charlotte Amalie er opkaldt efter dronning Charlotte Amalie (1650-1714), der var gift med kong Christian 5. Navnet Sankt Thomas har også været anvendt om byen i danskertiden før 1917, og fra 1921 til 1936. Navnet Charlotte Amalie var i brug i perioden fra 1917 til 1921, og siden 1936.

I byen er der flere spor efter danskertiden, blandt andre danske gadenavne som Dronningens Gade. Den vestlige verdens næstældste synagoge (fra 1833), ligger i Crystal Gade, opført samme år som synagogen i Krystalgade i København. I byen ligger også Fort Christian.

Den dybe havn gjorde engang byen til et yndet tilholdssted for pirater, mens byens rytme i dag er præget af de store krydstogtskibe, der dagligt anløber havnen og medbringer flere tusinde turister. I 2004 blev Charlotte Amalie besøgt af 1,4 millioner krydstogtturister.

Ekstern henvisning


USA's geografiSpire
Denne artikel om USA's geografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Geografi

18°20′30.83″N 64°55′42.33″V / 18.3418972°N 64.9284250°V / 18.3418972; -64.9284250