Charlotte Amalie af Hessen-Kassel

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Charlotte Amalie af Hessen-Kassel
Dronning Charlotte Amalie
Portræt udført af Jacques d'Agar
Dronning af Danmark og Norge
Periode 9. februar 167025. august 1699
Forgænger Sophie Amalie af Braunschweig-Lüneburg
Efterfølger Louise af Mecklenburg-Güstrow
Ægtefælle Christian 5. af Danmark
Børn Frederik 4., Konge af Danmark og Norge
Christian Vilhelm
Christian
Sophie Hedevig
Christiane Charlotte
Carl
(unavngiven pige) (dødfødt)
Vilhelm
Hus Huset Hessen
Far Vilhelm 6. af Hessen-Kassel
Mor Hedvig Sophie af Brandenburg
Født 27. april 1650
Kassel, Hessen
Død 27. marts 1714 (63 år)
Charlottenborg, København
Hvilested Roskilde Domkirke
Religion Calvinist

Charlotte Amalie af Hessen-Kassel (27. april 165027. marts 1714[1]) var dronning af Danmark og Norge fra 1670 til 1699. Hun var datter af landgreve Vilhelm 6. af Hessen-Kassel og gift med Christian 5.

Fødsel og opvækst[redigér | redigér wikikode]

Portræt af Dronning Charlotte Amalie af ukendt kunstner.

Charlotte Amalie blev født den 27. april 1650 på det gamle stadslot i Kassel i Hessen som datter af landgreve Wilhelm 6. af Hessen-Kassel og Hedwig Sophie af Brandenburg.

Hun fik en kalvinistisk opdragelse, fordi både hendes far og hendes mor var reformerte. To af hendes lærere kom fra Frankrig, som underviste pigen i fransk og historie. Hendes omgangskreds bestod mest af reformerte landsmænd og huguenotter.

Dronningen talte tysk, fransk og italiensk, hun var interesseret i historie, fysik, farmaci og filosofi. Hun fik sit eget apotekCharlottenborg.

Ægteskab[redigér | redigér wikikode]

Charlotte Amalies religiøse opdragelse skulle afspejle sig i hele hendes virke som dronning og enkedronning.

Den 25. juni 1667 blev hun gift med den senere Christian 5.Nykøbing SlotFalster.[2] Kroningen på Frederiksborg Slot foregik uden, at hun blev salvet, fordi det stred mod hendes tro. Hun var den første af tre hessiske dronninger i Danmark men også den eneste, der insisterede på at beholde sin reformerte (calvinske) tro[3], hvilket indbragte hende en del modstandere i Danmark, ikke mindst hos biskopper og præster.[4] I ægteskabstraktaten fik hun lov til at afholde gudstjenester i et lukket værelse og med egen præst på Københavns Slot. Denne undtagelse lykkedes hun med diplomati og stor ihærdighed med årene til at udvide til at omfatte alle reformerte i København med egen kirkebygning i Gothersgade, egne begravelsespladser, tre præsteresidenser, en præstenkebolig og senere to skoler, den franske først efter hendes død.

Sammen med de danske gesandter i Versailles fik hun gennemtrumfet løsladelsen af protestantiske fanger, tilbagelevering af deres formuer og familiesammenføring i Danmark. Hun var gennem korrespondancer og personlige møder utrættelig i at forsvare sine trosfæller i og udenfor Frankrig, selv om Frankrig og Danmark havde en forsvarsalliance i en del af hendes regeringstid.

I København opdrog hun sin mands illegitime børn med Sophie Amalie Moth sammen med deres egne, og hun opnåede lettelser og frigivelse af Leonora Christina (dog først efter enkedronningen Sophie Amalies død).[5] Selv om hun fik en sen fødsel af den kommende konge Frederik IV., nød hun respekt og med årene en større og større hengivenhed hos borgerne. Som den første dronning nogensinde lærte hun sig også dansk.[4] Thomas Kingo har prist hende som den, der "med en fri og fuld Kjærlighed ikke alene elsker vort Lands Folk, men ogsaa vort Sprog", og Henrik Gerner har rost hende af samme grund.[4]

Hendes lille hof på Københavns Slot bestod af cirka 50 personer, de fleste adelige fra Hessen. Derfor fik hun bygget en krypt under sin kirke, hvor de adelige reformerte kunne begraves standsmæssigt. Ellers sørgede hun for, at de medarbejdere, der ikke tog hjem igen til Hessen, blev gift ind i danske adelsfamilier. Dronningen var dybt religiøs og det berettes, at hun i en tid dagligt overværede en fransk andagt. Som hofpræster havde hun en tysk og en fransk præst samtidig, begge udpeget af hende selv. Denne religiøsitet gav hun videre til sin datter Sophie Hedevig og sønnen Carl, mens kong Frederik først blev stærkt kristen som pietist i hans sidste leveår.

Charlotte Amalie forhindrede, at Sophie Hedevig blev gift med den tyske kejser, fordi hun så skulle konvertere til den katolske tro.

Københavns forsvar 1700[redigér | redigér wikikode]

Da en engelsk-hollandsk-svensk flåde og fra landsiden af Karl XII (der var gået i land ved Humlebæk med en hær)[1] i året 1700 (det vil sige efter hendes mands død og mens og Frederik 4. befandt sig i Holsten[6]) truede København, viste hun stort mod, blev boende på slottet, opfordrede ivrigt til at forsvare byen tappert og traf selv forsvarsforanstaltninger.[2] Det fortælles som et enkelt træk fra denne tid, at hun tvang den indolente kommandant i byen, general Schack, til at udlevere borgerne de kanoner, der behøvedes til et batteri ved Dragør.[5]

Christianshavns bastioner er opkaldt efter hendes børn.

Velhavende enkedronning[redigér | redigér wikikode]

Charlotte Amalie blev en meget velhavende dronning. Hun havde Falster som livgeding[5] og havde som kronprinsesse af sin svigerfar Frederik III fået Frederiksdal inklusive Nymølle kobbermølle og en papirmølle, Bagsværd og Gentoftegaard på livstid.[2] Hun ejede Nyborg Slot og erholdt indtægterne fra Lolland og Falsters krongods, købte Børglum Kloster, Dronninglund og Dronninggaard i Vendsyssel[5], erhvervede Stevns Herred[2][5] med Vemmetofte, Christiansholm, Strandmøllen[2][5], desuden Charlottenborg (som hun købte af Ulrik Frederik Gyldenløve og som hun lagde navn til)[5], et bryggeri på Slotsholmen og en hus i Lille Strandstræde til præsteresidens og anbragte sin kontante formue i værdipapirer i Amsterdam. Hele sin private personlige formue i Amsterdam testamenterede hun til sine to menigheder i København.

Dronningen tog sig utrætteligt af sin kirke og sine menigheders vel og efterlod meget udførlige bestemmelser om administrationen af kirken og dens fremtid. Flere af disse dispositioner er stadig i kraft og i taknemmelighed nedlægger presbyterierne hvert år en buket under hendes sarkofag den 27. april, hendes fødselsdag.

I 1711 til 1713 opholdt hun sig på Kolding Slot for ikke at blive smittet af pesten i København.

Død og begravelse[redigér | redigér wikikode]

Hun døde (måske) af skarlagensfeber[1] efter seks dages sygeleje den 27. marts 1714 på sit enkesæde Charlottenborg i København. Hun ligger i en overdådig barok marmorsarkofag af Christoph Sturmberg i Roskilde Domkirke ved siden af sin ægtefælles sarkofag.

Børn[redigér | redigér wikikode]

Navn Født Død Bemærkninger
Med Christian 5. af Danmark
Frederik 4. 11. oktober 1671 12. oktober 1730 Konge af Danmark og Norge 16991730
Gift 5. december 1695 med Louise af Mecklenburg-Güstrow
Christian Vilhelm 1. december 1672 25. januar 1673
Christian 25. marts 1675 27. juni 1695
Sophie Hedevig 28. august 1677 13. marts 1735
Carl af Danmark 26. oktober 1680 8. juni 1729
Christiane Charlotte 17. juli 1683 17. juli 1683
Vilhelm 21. februar 1687 23. november 1705

Noter[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Louis Bobé: Charlotte Amalie Königin zu Dänemark; 1940 (også i fransk oversættelse)
  • Benito Scocozza: "Ved afgrundens rand. 1600-1700" (Olaf Olsen (red.): Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie, Bind 8; København 1989; ISBN 87-89068-10-6)

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Foregående: Dronning af Danmark Efterfølgende:
Sophie Amalie af Braunschweig-Lüneburg Louise af Mecklenburg-Güstrow